Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2014 - 17378
Doknr.
153626
Dato
04-07-2014
Folketingets Kommunaludvalg har d. 27. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 104
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 104:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, når en borgmester sender sig selv og kommu-
nens udvalgsformænd på et medietræningskursus til 70.000 kr., og lader kommune-
kassen betale for politikernes deltagelse?”
Svar:
Borgmesteren har en række ledelsesfunktioner efter den kommunale styrelseslov (jf.
lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014). Borgmesteren er således formand for
kommunalbestyrelsen, formand for økonomiudvalget og har endvidere den øverste
daglige ledelse af kommunens administration.
Det følger tilsvarende af den kommunale styrelseslov, at udvalgsformanden har en
række opgaver, som bl.a. indebærer forberedelse, indkaldelse og ledelse af udvalgets
møder. Ofte er det endvidere udvalgsformanden, der kommunikerer kommunens poli-
tik inden for sit/sine ansvarsområder og repræsenterer kommunen udadtil i de rele-
vante sammenhænge. Endelig bidrager udvalgsformanden til den nødvendige tvær-
gående koordination og kommunikation internt i kommunen.
En kommune kan på den baggrund lovligt afholde udgifter til en borgmesters deltagel-
se i kurser mv., som har til formål at understøtte og udvikle vedkommendes kompe-
tencer i relation til de opgaver, den pågældende varetager i forbindelse hermed, her-
under borgmesterens kompetencer som leder. Tilsvarende gælder i forhold til kom-
munens udvalgsformænd for kurser mv. som har til formål at understøtte og udvikle
vedkommendes kompetencer i relation til de opgaver, de pågældende varetager i
forbindelse hermed.
Der henvises til den daværende indenrigs- og socialministers svar af 15. maj 2009 på
spørgsmål nr. 104 og 105 fra Folketingets Kommunaludvalg og den daværende inden-
rigs- og sundhedsministers svar af 21. maj 2010 på folketingsspørgsmål nr. S 2222.
Svarene kan findes på Folketingets hjemmeside via disse links:
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/kou/spm/104/svar/626727/685806.pdf
http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/kou/spm/105/svar/626741/685816.pdf
http://www.ft.dk/samling/20091/spoergsmaal/s2222/svar/718632/850877.pdf