KEB, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om, hvorvidt og i hvilket omfang den eller de relevante myndigheders mulighed for fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse for skrotning og/eller nedtagning af anlæg, jf. § 12 i elforsyningsloven, administreres under væsentlig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, til klima-, energi- og bygningsministeren

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 20. marts 2014 stillet mig følgendespørgsmål nr. 98 alm. del, stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V), som jeghermed skal besvare.Spørgsmål 98”Vil ministeren oplyse, hvorvidt og i hvilket omfang den eller de relevantemyndigheders mulighed for fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse for skrotningog/eller nedtagning af anlæg, jf. § 12 i elforsyningsloven, administreres undervæsentlig hensyntagen til proportionalitetsprincippet, og i forlængelse heraf redegørefor såvel sagsbehandling som afgørelser, hvad angår hidtidige sager vedrørendesikkerhedsstillelse for skrotning og/eller nedtagning af anlæg i forbindelse medtildeling af elproduktionsbevillinger?”

SvarOpgaven med at udstede elproduktionsbevillinger er henlagt til Energistyrelsen, dersom andre offentlige myndigheder er underlagt almindelige forvaltningsretligeprincipper, herunder det såkaldte proportionalitetsprincip, når styrelsen træfferafgørelser. Dette princip indebærer, at Energistyrelsen er forpligtet til ikke at gåvidere med hensyn til at påføre borgere eller virksomheder byrder, end formåletkræver.Energistyrelsen foretager i de enkelte bevillingssager en konkret vurdering af,hvorvidt det er nødvendigt at stille krav om sikkerhedsstillelse til en elproducent, deransøger om bevilling, jf. min besvarelse af spørgsmål 99. Hvis denne vurdering viser,at der ikke er sikkerhed for, at elproducenten til enhver tid har den nødvendigefinansielle kapacitet til at kunne varetage sine forpligtelser ved skrotning mv. afelproduktionsanlægget, stiller Energistyrelsen krav om sikkerhedsstillelse herfor, førder udstedes bevilling. Sikkerhedsstillelsen kan have form af en bankgaranti, enmoderselskabserklæring eller anden tilsvarende sikkerhed. Som det fremgår af mitsvar på spørgsmål 41 alm. del af 10. februar 2014, kan udgifterne til skrotning af etelproduktionsanlæg ikke uden videre opkræves hos varmeforbrugerne, ogsikkerhedsstillelse kan derfor være nødvendig for at sikre, at samfundet ikke påføresudgifter ved en skrotning af anlægget.Da krav om sikkerhedsstillelsen kun stilles, hvis dette efter en konkret vurderingskønnes at være nødvendigt, og da denne fx kan være en moderselskabserklæringeller en bankgaranti, der i så fald begrænses til et beløb, som vurderes at svare til

omkostningerne ved en skrotning mv., har jeg ikke grundlag for at antage, at ensådan afgørelse skulle kunne være i strid med proportionalitetsprincippet.Med hensyn til spørgsmålet om praksis i andre bevillingssager kan jeg oplyse, atEnergistyrelsen i de senere år efter en konkret vurdering har stillet krav om en formfor sikkerhedsstillelse i forbindelse med udstedelse af en rækkeelproduktionsbevillinger. Det drejer sig bl.a. om bevillingerne til DONG EnergyThermal Power A/S, Vattenfall A/S, HOFOR, og bevillingerne til ejerne af Hillerød,Helsingør, Horsens, Hjørring og Viborg kraftvarmeværker, Silkeborg Varme A/S ogkraftvarmeværket på DTU.