Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1349641_0001.png
1349641_0002.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. februar stillet mig følgendespørgsmål 56 alm. del, stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V), som jeghermed skal besvare.
Ministeren24. marts 2014J nr. 2014-521
KEB alm. Del spørgsmål 56Ministeren bedes kommentere artiklen i Ekstrabladet den 20. februar 2014:”Hemmelig rapport: Elektricitet kan blive 3,5 mia billigere”(http://ekstrabladet.dk/nationen/article2221854.ece)
SvarDansk klima- og energipolitik er mere ambitiøs end i mange andre lande og dermedvurderes den af nogle til at være dyrere. Erfaringerne viser, at nye teknologier ikkemodnes, med mindre der investeres i implementering af dem samtidig. Klima- ogenergipolitikken understøtter på samme tid udvikling af nye teknologier og forbedrerdanske virksomheders position på det globale marked for grønne teknologier.Både den nuværende og den tidligere regering har fremsat målsætninger omenlangsigtet omstilling til vedvarende energi og reduktion af udledningen afklimagasser i 2050. Disse mål kan kun nås ved en gennemgående omlægning afenergisystemet. Det er således regeringens primære klima- og energimålsætning, atDanmarks energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i 2050 - et målder er i god overensstemmelse med EU's mål om 80-95 pct. CO2-reduktion i 2050.Det er vigtigt at notere sig, at regeringens begrundelse for det langsigtede mål om etsamfund baseret 100 pct. på vedvarende energi bunder dels i klimahensyn, dels ienergipolitiske hensyn, herunder hensyn til forsyningssikkerhed og til at understøttegrøn vækst. Den danske målsætning og de energimæssige løsninger og erfaringer,den afføder, vil samtidig bidrage til at vise omverdenen, at omstillingen faktisk kanlade sig gøre.Selve vejen frem mod det langsigtede mål om et samfund baseret på 100 pct.vedvarende energi er central for at sikre en omkostningseffektiv omstilling. Det erbl.a. vigtigt at understøtte markedet ved at have troværdige mellemmål og evt.sektormål, så der ikke udestår en uoverstigelig opgave om 20-30 år. Dette mindskerrisikoen for lock-in effekter i energisystemet, hvilket de lange levetider for
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
anlægsinvesteringer i energisystemet giver stor risiko for. Klare mål giver også bedremulighed for koordinering mellem aktørerne og for at høste skalafordele.En aflysning af havvindmølleparkerne vil medføre en opbremsning og reduktion afVE-udbygningen. Det vil øge udfordringerne og omkostningerne med at sikreomstillingen til en fossilfri energisektor i 2035, idet VE udbygningen efterfølgende måaccelereres. De to havmølleparker indgår i energiaftalen og udbudsprocessen erfremskreden. Det vil alvorligt svække tilliden til dansk energipolitik blandt investorer,hvis der rejses usikkerhed om deres realisering. I så fald vil investorerne tage sigbetalt i form af en øget risikopræmie.En opbremsning efterfulgt af senere acceleration af udbygningen med VE vil svækkeVE industriens rammevilkår og risikere at øge priserne på sigt ifht., hvad de ellersville have været.Det synes derfor mere relevant at analysere de langsigtede effekteraf ændringer i implementeringshastigheden, og de gevinster, der kan være derved påkort sigt, op imod effekterne af stabile rammer og en mere gradvis omstilling.Endvidere synes hensynet til minimering af de langsigtede omstillingsomkostningerat tilsige, at der er brug for erfaringer med konkrete investeringer for at fremme enteknologisk udvikling. Omstillingen kan næppe baseres på håbet om, at denteknologiske udvikling kommer af sig selv.Regeringen mener, at energi- og klimapolitikken fungerer rimeligomkostningseffektivt. Jeg er dog opmærksom på, at den stigende PSO kan være enudfordring, og derfor indgår PSO bl.a. også i afgifts- og tilskudsanalysen, som eraftalt i energiaftalen fra 2012.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen