Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1336667_0001.png
1336667_0002.png
Klima-, Energi- og BygningsudvalgetChristiansborg1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 29. januar 2014 stillet mig følgendespørgsmål 45alm. del, efter ønske fraEllen Trane Nørby (V), som jeg hermed skalbesvare.Spørgsmål 45
Ministeren19.februar 2014J nr. 2014-262/
"Ministeren bedes kommentere artiklen i Børsen den 22. januar 2014: "Tyskflaskehals koster danske energiselskaber en halv mia. kroner". Vil ministerenherunder redegøre for potentialet i at åbne de tyske flaskehalse for danskeenergiselskaber i form af reduceret CO2-udledning og jobskabelse i den danskeenergisektor og for, hvilke konkrete tiltag ministeren vil tage på europæisk plan for atsikre, at det tyske elnet bliver åbnet for den danske energisektor?"SvarDer har fra dansk side været stor opmærksomhed på netop flaskehalsene i Tysklandunder forhandlingerne om EU’s infrastrukturforordning, som blev vedtaget i april2013. Udviklingen vil også fremover blive fulgt nøje. Tyskland har selv stort fokus påudbygningen af de nord-sydgående forbindelser, som også er af central betydning forudviklingen på det tyske elmarked med satsning på vind og sol og lukning afkernekraftværkerne. De interne nord-sydgående forbindelser i Tyskland har højprioritet også af hensyn til et velfungerende europæisk elmarked.Jeg kan oplyse, at min forgænger på et møde med den tyske miljøminister, PeterAltmaier,den 10. december 2013 benyttede lejligheden til at påpegebegrænsningerne på transmissionsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland.Altmaiersvarede, at om end det ikke var hans ressort, var han bekendt medproblemet og tog det til efterretning.Flaskehalsen er i dag ved Elben, men Energinet.dk forventer på baggrund afsamarbejdet med TenneT (den tyske systemoperatør), at kapaciteten på deforbindelser, der krydser Elben, vil være ca. 50 pct. større i 2018 og ca. dobbelt såstor i 2023 i forhold til i dag. Energinet.dk vurderer dog, at der fortsat kan opståflaskehalse efter 2023, om end i væsentligt mindre omfang end i dag.En udbygning vil ikke få nogen videre betydning for beskæftigelsen, da det drejer sigom forbedret udnyttelse af de eksisterende værker, ikke om etablering af nye værker.
KLIMA-, ENERGI- OGBYGNINGSMINISTERIET
Side 2
En forudsætning for et effektivt indre elmarked er, at kapaciteten på elforbindelsernemellem landene er fuldt til rådighed for elmarkedet.Energinet.dk har vurderet de konkrete beregninger, der ligger bagved artiklen iBørsen og har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:”Det er Energinet.dk's vurdering, at danske energiselskaber har misteteksportindtægter som følge af reducerede muligheder for at eksportereelektricitet til Tyskland på grund af flaskehalse i det tyske elsystem. Det er dogEnerginet.dk's vurdering, at en halv mia. kr. i tabte eksportindtægter for danskeenergiselskaber årligt er overvurderet i betydelig grad.Børsens artikel bygger på en antagelse om, at det alene er danskeenergiselskaber, der ville producere den ekstra strøm, der i givet fald ville bliveeksporteret til Tyskland via den jysk/tyske elforbindelse. Denne antagelse er ikkerealistisk. Det danske elmarked indgår i et større nordvest-europæisk elmarked.I tillæg hertil er Danmark forbundet med stærke elforbindelser til Norge ogSverige ud over elforbindelsen til Tyskland. Derfor er danske energiselskaber istærk konkurrence med energiselskaber placeret i de øvrige nordiske lande omat producere den ekstra strøm, som kunne eksporteres til Tyskland.Det er Energinet.dk's vurdering, at en betydelig del af den forøgede eksport afstrøm, som større adgang til det tyske net ville muliggøre, ville være blevetleveret af energiselskaber i de øvrige nordiske lande. I situationer medflaskehalse på forbindelsen til Tyskland er der nemlig som regel ingenflaskehalse i importen fra Norge og Sverige til Jylland. De danskeenergiselskaber ville, efter Energinet.dk's vurdering, kun have tilkæmpet sig enandel af den øgede eleksport, som bedre adgang til det tyske elnet vil medføre.Den andel af den øgede eksport, der ville være blevet leveret fra danskeelselskaber, ville være produceret på et mix af brændsler som fx kul, gas ogpotentielt også biomasse. Øgede eksportmuligheder for danske energiselskaberville derfor alt andet lige resultere i en øget dansk energiproduktion og et forøgetdansk CO2-udslip. For Danmark og Tyskland samlet betragtet vil CO2-udslippetdog formentlig være konstant eller let faldende, hvis den alternative danskestrømproduktion har lavere CO2-udledning end den tyske strømproduktion, dererstattes.”
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen