Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 3. oktober 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 229 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL) som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 229
Ministeren
10. oktober 2014
J nr. 2014-2562
/
"Ministeriet har som led i aftalen vedrørende vækstplanen indgået aftale om, at der
i september 2014 vil foreligge ”et konsolideret skøn over den samlede udvikling i
den danske udledning af drivhusgasser”, herunder effekterne af vækstplanerne på
CO2-udledningen, med henblik på en ny klimaaftale, der kan sikre, at 40 pct.-
målet kan nås i 2020. Hvornår forventes dette opdaterede skøn fremlagt?"
Svar
Der arbejdes pt. på at færdiggøre den samlede fremskrivning af det danske
energiforbrug og drivhusgasudledninger. Udover en opdateret fremskrivning af
energiforbrug, energiproduktion og drivhusgasudledninger, sker der som led i dette
arbejde også en opdatering af de historiske udledninger som følge af, at man overgår
til IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) nye, internationalt
anerkendte retningslinjer for opgørelsesmetoder, jf. også svar på spørgsmål 228. Når
arbejdet er tilendebragt, vil fremskrivningen give et samlet billede af udviklingen i de
danske drivhusgasudledninger. Fremskrivningen forventes at være færdig og
offentliggjort i indeværende måned.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen