Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1431692_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 10. september 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 206 alm. del, stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 206
Ministeren
8. december
J nr. 2014-2321
/
"Vil ministeren anmode Energistyrelsen om at foretage følgende udregninger:
Baseret på et ton bananskræller, idet det antages,
a) at bananskrællerne er ved anlægget,
b) at strøm og varme skal aftages samme sted,
c) at der tages højde for den samlede mængde af nettoanvendelig energi, der kan
sendes fra anlægget til el- og/eller fjernvarmenettet
Energistyrelsen bedes udregne, hvilken nettoanvendelig energimængde der netto
kan produceres ved følgende anlæg/metoder:
- Ved forbrænding på det ny kommende anlæg på Amager Ressource Center
- Ved forbrænding på et gennemsnits forbrændingsanlæg i funktion i Danmark i
dag
- Ved bioforgasning på det bedste eksisterende fuldskala bioforgasningsanlæg i
Danmark
- Ved Renescience, jf. foreløbige forsøg
Endvidere bedes Energistyrelsen oplyse, hvor mange kilometer en normal elbil, til
salg i Danmark, vil kunne køre på de angivne mængder strøm fra hver af de fire
anlæg, samt hvor mange uger de angivne mængder energi til varme fra hver af de
fire anlæg vil kunne varme et gennemsnitligt dansk enfamiliehus op?"
Svar
Energistyrelsen har foretaget de efterspurgte beregninger, som dog er behæftet med
en vis usikkerhed, da oplysninger fra de forskellige teknologier er baseret på
forskellige affaldstyper, som ikke er helt sammenlignelige. Data fra de forskellige
teknologier bygger i stor udstrækning på oplysninger fra forsøgsanlæg/pilotanlæg,
mens kun data for forbrænding på et gennemsnits forbrændingsanlæg bygger på
konkret målt energiproduktion, som er indberettet til Energistyrelsens
”Energiproducenttælling”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
I beregningerne er det forsøgt at ensrette forudsætningerne for at gøre
beregningerne mest muligt sammenlignelige. Det har ikke været muligt at finde data
baseret på bananskræller, så derfor er der taget udgangspunkt i et tons
gennemsnitligt kildesorteret husholdningsaffald. Udgangspunktet er, at affaldet har et
tørstofindhold på 37 pct. og en brændværdi (nedre) på 6 GJ pr. tons.
Når de forskellige teknologier sammenlignes, er det vigtigt at være opmærksom på,
at de forskellige teknologier leverer forskellige produkter, hvoraf energi i form af el og
varme kun udgør en del. Det betyder, at den del af affaldet, der ikke omsættes til
energi kan have anden værdi, som retfærdigvis må indgå i det samlede billede ved
sammenligning af teknologierne.
Ved affaldsforbrænding omsættes mest muligt af affaldet til energi, hvorimod der ved
bioforgasning og Renescience ud over energi også produceres andre produkter. Det
kommende forbrændingsanlæg på Amager Ressource Center (ARC) er mere
fleksibelt end de fleste eksisterende affaldsforbrændingsanlæg og har bl.a. mulighed
for at optimere enten varmeproduktionen (på bekostning af elproduktion) eller
elproduktionen (på bekostning af varmeproduktion). Når der er stor efterspørgsel
efter varmen, vil varmeproduktionen blive optimeret, mens anlægget ved høje
elpriser vil optimere elproduktionen. De anvendte data stammer fra Energistyrelsens
godkendelse af ARC efter kraftværksbekendtgørelsen.
Ved biogasproduktion havner en del af affaldets energiindhold i et gødningsprodukt,
der anvendes i jordbruget. Herved erstattes fx kunstgødning og jordens kulstofpulje
øges (der bindes CO2 i jorden).
Renescience er en form for sorteringsteknologi, hvor affaldet udsorteres i en række
forskellige fraktioner, som kan danne basis for genanvendelse af plast, metaller og
glas mv. Renescience producerer i sig selv ikke energi, men en af fraktionerne er en
”næringssuppe”, der er velegnet til at omsætte til biogas i et biogasanlæg. I stedet for
at genanvende de forskellige fraktioner, vil en stor del også kunne forbrændes i et
affaldsforbrændingsanlæg og dermed bidrage til energiproduktion. I den følgende
sammenligning er energiproduktionen beregnet, hvis der kun medtages biogas, samt
hvis de genanvendelige fraktioner anvendes til energiproduktion på et
affaldsforbrændingsanlæg. Det må dog forventes, at genanvendelse har den største
værdi. Data for Renescience er oplyst af DONG.
Energiproduktionen fra de forskellige teknologier til behandling af husholdningsaffald
er vist i nedenstående tabel. Generelt er den samlede energiproduktion størst, hvis
affaldet forbrændes på ARC. Den laveste energiproduktion ses ved behandling af
affaldet med Renescience-teknologien, men her er det vigtigt at huske på, at der
udsorteres fraktioner, der er egnede til genanvendelse. Hvis det vælges ikke at
genanvende disse fraktioner og i stedet forbrænde dem, så vil energiproduktionen
stige betydeligt.
Det er ligeledes karakteristisk, af bioforgasning og Renescience fører til relativt større
andel elproduktion og mindre andel varmepropduktion. Det giver sig udslag i, at en
elbil kan køre længst, hvis den kører på den el, som er produceret fra et tons
husholdningsaffald, der er bioforgasset eller behandlet i et Renescience-anlæg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431692_0003.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 3
Modsat er varmeproduktionen størst, hvis affaldet forbrændes på et
affaldsforbrændingsanlæg.
Teknologi
Netto
energi
(GJ)
4,1
2,9
El
(GJ)
1,9
1,5
Varme
(GJ)
2,2
1,4
Opvarmning
(antal uger)
1,8
1,2
Elbil
(km)
3.550
2.800
Yderligere
produkter
Gødning
Gødning,
genanvendelse
af metaller og
glas
-
-
-
-
Bioforgasning
Renescience
biogas
Renescience
alle fraktioner
Forbrænding
gennemsnit
ARC (el)
ARC (varme)
5,1
4,9
5,4
6,2
2,0
0,9
1,5
1,3
3,1
4,0
4,0
4,9
2,7
3,4
3,3
4,1
3.700
1.675
2.800
2.500
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen