Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 10. september 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 205 alm. del, stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 205
Ministeren
1. oktober 2014
J nr. 2014-2321
/
"Kan ministeren bekræfte, at udnyttelsesgraden (energieffektiviteten) fra affald er
højere ved afbrænding end ved forgasning, jf. B&W Vølunds høringssvar af 6.
februar 2014 (MIU alm. del - bilag 183)?"
Svar
Et nyt affaldsforbrændingsanlæg har en høj energieffektivitet, som kan komme helt
op på over 100 pct. opgjort i forhold til affaldets nedre brændværdi, hvilket er normal
praksis omkring standardbrændværdier. Den gennemsnitlige netto-udnyttelse er dog
betydeligt lavere, og ligger på omkring 80 pct.
Ved bioforgasning produceres biogas, som kan anvendes til energiproduktion, og
samtidig kan affaldets indhold af næringsstoffer og kulstof tilføres landbrugsjord som
gødning og jordforbedring.
Ved bioforgasning omsættes, med den nuværende teknologi, kun en del af kulstoffet
til energi, mens det tungt omsættelige kulstof tilbageføres til landbrugsjorden som
jordforbedringsmiddel. En stor del af kulstoffet vil indgå i jordens kulstofpulje og
dermed ikke bidrage til CO2-udledningen. Alt efter affaldets sammensætning, vil
udnyttelsesgraden ligge omkring 50 pct.
Hvis der alene ses på den samlede energiproduktion og ikke på de øvrige fordele
ved bioforgasning, så er udnyttelsesgraden højere for affaldsforbrænding end for
bioforgasning. Energiudbyttet ved bioforgasning er lavere end ved
affaldsforbrænding, men til gengæld er der andre fordele, fx recirkulering af
næringsstofferne fra affaldet.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen