Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1402379_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 10. september 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 204 alm. del, stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V), som
jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 204
Ministeren
26. september 2014
J nr. 2014-2312
/
"Vil ministeren redegøre for, om regeringen har planer om nye initiativer, som
kan styrke vilkårene for de personer, virksomheder m.v., der har opsat solcelleanlæg,
men som følge af manglende godkendelse fra Europa-Kommissionen
af PSO-ordningen ikke har modtaget støtte i det omfang, man var stillet i
udsigt, herunder om der planlægges tiltag, der kan reducere de tab, som den
enkelte ejer af solcelleanlæg enten bliver eller er blevet ramt af som følge af
den manglende EU-godkendelse, jf. KEB, alm. del – svar på spm. 176 og
177?"
Svar
Regeringen har ingen planer om at give særlige begunstigende vilkår for anlæg på
overgangsordninger til solcellestøtte eller supplere den allerede vedtagne støtte til
solceller, der fortsat afventer Europa-Kommissionens afgørelse. Fra dansk side
arbejdes der fortsat ihærdigt på at finde en løsning på det af Europa-Kommissionen
rejste spørgsmål om PSO-systemets forenelighed med traktaten.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen