Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 29. august 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 202 alm. del, stillet efter ønske fra udvalget, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 202
Ministeren
17. september 2014
J nr. 2014-2218
/
"Ministeren bedes kommentere det materiale, Dansk Solcelleforening har
sendt til udvalget forud for deres foretræde den 4. september 2014, jf. KEB
alm. del - bilag 377"
Svar
Dansk Solcelleforening kritiserer under overskriften ”Gamle forudsætninger” de data,
Energistyrelsen anvender i analysen af elproduktionsomkostninger. Dansk
Solcelleforening skriver i sin henvendelse, at alle kapitler i teknologikataloget bortset
fra solceller er blevet opdateret i 2014. Energistyrelsen oplyser, at dette ikke er
korrekt, idet kun to af katalogets 37 kapitler er opdateret i 2014, og kapitlet vedr.
solceller er opdateret i 2012.
Solcelleforeningen anfører, at teknologikataloget for solcellerne tager udgangspunkt i
kilder, der i gennemsnit er fra 2008 og bygger på erfaringer fra små private anlæg og
derfor ikke afspejler aktuelt design af en moderne solcellepark i MW klassen. Det
fremgår imidlertid af referencelisten til teknologikatalogets solcellekapitel, at der er
anvendt kilder fra perioden 2006 til 2012, og at der er kilder, som beskriver store
anlæg. Energistyrelsen skønner, som det fremgår af det offentliggjorte notat, at
teknologikatalogets data for solceller specielt for 2015 og 2020 er forældede, og at
der derfor er foretaget nedjusteringer i forhold til teknologikatalogets data.
Energistyrelsen oplyser, at der er en opdatering af solcellekapitlet i teknologikataloget
undervejs, som forventes offentliggjort i løbet af 2014. Derudover er der igangsat en
proces til opdatering af hele teknologikataloget for el og fjernvarme, som forventes at
resultere i udgivelse af et opdateret katalog medio 2015. Den forestående opdatering
af teknologikataloget vil ske i en transparent proces med stor aktørinddragelse.
I forhold til solcelleenergi i den fremtidige danske energiforsyning har jeg noteret mig
Dansk Solcelleforenings forslag, hvor nettoafregning ses som det bærende element
for mindre og mellemstore solcelleanlæg. Forslaget om større solkraftværker vil helt
naturligt indgå i den afgifts- og tilskudsanalyse, der er aftalt i energiaftalen, og som