Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 17. juli 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 188 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 188
”Ministeren bedes redegøre for den vertikale variation af kulstofindholdet i Terne-1
boringens 130 meter tykke lag af alunskifer - herunder om der er tale om kulstof i
form af olie eller metan (naturgas), og om alunskiferen her i givet fald ville være
økonomisk interessant, hvis den ikke havde været off-shore.”
Svar
”Jeg har forelagt spørgsmålet for De Nationale Geologiske Undersøgelser for
Danmark og Grønland (GEUS). GEUS har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde
mig:
Ifølge undersøgelser udført af GEUS er Alunskiferen i Terne-1 boringen at træffe
mellem dybderne 3172 m og 3352 m (målt under boretårnet) og er derfor 180 m tyk. I
Terne-1 blev der ikke udtaget borekærner i Alunskiferen.
Et studie foretaget af GEUS på analyser af borespåner angiver, at den
gennemsnitlige mængde kulstof i Alun Skiferen i Terne-1 boringen er 6,0 wt.%,
baseret på 27 målinger. Højeste indhold af kulstof er i den midterste 66 m tykke del
af Alunskiferen, den såkaldte ”Furongian” del, hvor der gennemsnitlig er 8,7 wt.%,
baseret på 10 målinger.
Kulstoffet i Terne-1 boringen findes som fast form og repræsenterer den rest, der er
tilbage af den oprindelige mængde af alger, dyrerester m.v., der blev afsat sammen
med skiferen. Der blev i boringen påtruffet spor af kulbrinter i Alunskiferen, men ikke i
mængder, der kan karakteriseres som fund. Følgelig er Alunskiferens gasindhold i
Terne-1 boringen ikke økonomisk interessant hverken på land eller i en off-shore
setting.”
Med venlig hilsen
Ministeren
14. august 2014
J nr. 2014 – 1654
Rasmus Helveg Petersen