Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1391578_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 17. juli 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 185 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 185
”Ministeren bedes kommentere brevet til guvernør for New York State, Andrew M.
Cuomo af 29. maj 2014 fra mere end 265 medicinske organisationer, læger,
sundheds-professionelle og forskere om den alarmerende stigning i data og artikler
om helbredseffekter fra boring og fracking efter
skifergas?http://concernedhealthny.org/letters-to-governor-cuomo/”
Svar
Det brev, der omtales i spørgsmålet, indgår i en debat om skifergas i staten New
York, USA. En debat, som har foregået over en længere tidshorisont. Der
fremlægges i brevet synspunkter om påvirkninger af helbred, drikkevand, luftkvalitet
mv. fra aktiviteter i forbindelse med efterforskning efter og produktion af skifergas.
Der henvises i brevet til en række artikler til underbygning af synspunkterne i brevet. I
brevet anmodes om et stop for skifergasaktiviteter i staten New York i tre til fem år,
og om, at der bliver udarbejdet et for staten New York specifikt studie af påvirkninger
af helbredet hos mennesker fra skifergasaktiviteter i staten New York.
Der findes en lang række artikler og rapporter om påvirkninger af helbred,
drikkevand, miljø mv. fra skifergasaktiviteter.
I juni måned i år har Public Health England - PHE (som er en del af Department of
Health i UK) fremlagt rapporten ”Review of the Potential Health Impacts of Exposures
to Chemical and Radioactive Pollutants as a Result of the Shale Gas Extraction
Process”. PHE har gennemgået artikler mv. om potentielle sundheds- og
helbredsmæssige konsekvenser fra påvirkninger fra kemiske og radioaktive stoffer
hidrørende fra skifergasaktiviteter. I rapporten konkluderes blandt andet, at den
nuværende viden om effekter herfra indikerer lave risici for påvirkninger af helbredet
hos mennesker i nærheden af skifergasaktiviteter, hvis aktiviteterne gennemføres og
reguleres korrekt.
I Danmark vil en eventuel fraktureringsfase i forbindelse med skifergas og en
eventuel senere produktionsfase blive underlagt en grundig, forudgående Vurdering
af Virkning på Miljøet (VVM). VVM-redegørelsen skal beskrive alle de miljømæssige
Ministeren
14. august 2014
J nr. 2014 – 1654
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
konsekvenser af det aktuelle anlægsprojekt. Den skal undersøge mulige alternativer
og tjene som beslutningsgrundlag for, om anlægget kan tillades. VVM-redegørelsen
skal påvise, beskrive og vurdere projektets direkte og indirekte virkninger på miljøet.
Ved miljøet forstås mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab,
materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. VVM’en er med til
at sikre, at eventuelle påvirkninger fra projektet, herunder helbredsmæssige effekter
på mennesker, vurderes, og beskriver, hvorledes dette håndteres, eksempelvis at der
udarbejdes en beredskabsplan.
Der vil kun blive givet tilladelse til et projekt, hvis det kan udføres miljø- og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen