Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1391566_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 17. juli 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 183 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 183
”Vil ministeren kommentere Frederikshavns borgmesters udtalelser til artiklen
”Frederikshavn nærmer sig et ja til skiferboring” bragt på www.fyens.dk, herunder
holdningen om, at landspolitikerne bør tage mere ansvar?
http://www.fyens.dk/indland/Frederikshavn-naermer-sig-et-ja-til-
skifergasboring/artikel/2527328”
Svar
I artiklen, som der henvises til i spørgsmålet, udtaler borgmester i Frederikshavn
Kommune Birgit S. Hansen (S) blandt andet, at ”Det er ikke fordi Frederikshavns
kommunalbestyrelse er glad for at sidde med beslutningen, efter at de nationale
myndigheder har givet tilladelse til prøveboringen. Hun savner at landspolitikerne
tager mere ansvar. Det er lidt belejligt at give os aben, men vi har lidt svært med, at
vi sidder 31 byrådsmedlemmer i Frederikshavn og skal beslutte energipolitikken på
landsplan. Men vi prøver at skille skæg fra snot. Vi skal give tilladelse til, at de sætter
boret i jorden. Og hvis boringen viser, at der er skifergas, og det kommer til fracking
og udvinding, så må landspolitikerne absolut på banen...”
Jeg mener, at der er bred forståelse for, at det er Folketinget, der beslutter den
danske energipolitik, og ikke de danske kommunalpolitikere.
Indtil nu har Frederikshavn Kommune alene, som VVM-ansvarlig myndighed, skullet
tage stilling til, om fase et af en efterforskningsboring efter skifergas kan
gennemføres miljømæssigt forsvarligt. Der er tale om udførelse af en helt almindelig
efterforskningsboring. Der foretages en del af denne slags boringer i hele Danmark –
både til havs og på land. På land sker det, når vi borer efter geotermi – fx ved
Sønderborg i 2010 – og efter olie og gas på land – fx i Midtjylland ved Givskud i
2011. I disse tilfælde – og i mange andre – har det været de pågældende kommuner,
der har givet VVM-tilladelse. Denne første boring er til ca. 4000 meters dybde, hvor
der vil blive udtaget prøver af skiferlag til nærmere undersøgelse for deres mulige
indhold af naturgas. I en mulig kommende fase to af efterforskningsboringen kan det
komme på tale at gennemføre en kortvarig prøveproduktion med anvendelse af
Ministeren
14. august 2014
J nr. 2014 – 1654
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
frakturering af skiferlagene. Kommer der en sådan fase to, vil der skulle gennemføres
en ny vurdering af virkningerne på miljøet heraf (VVM proces).
Skulle efterforskningen af naturgas i skiferlag i den danske undergrund vise, at der er
baggrund for etablering af kommerciel indvinding, skal planen for indvinding
godkendes efter bestemmelserne i undergrundsloven.
Det er regeringen, der i sidste ende beslutter, om der skal gives tilladelse til
deciderede indvindingsboringer efter skifergas, eftersom Miljøministeriet er VVM-
myndighed for en mulig kommende kommerciel indvinding af skifergas i Danmark.
Der var en debat om skifergas i Folketinget den 30. april 2013, hvor jeg selv som
ordfører for Radikale Venstre deltog, og den seneste tids debat om skifergas i
nyhedsmedierne har haft deltagelse af flere politikere fra Folketinget. Så jeg synes, at
landspolitikerne er på banen vedrørende skifergas.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen