Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1399209_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 27. juni stillet mig følgende
spørgsmål 173 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 173
Ministeren
15. september 2014
J nr. 2014-495
/
"Vil ministeren opdatere FIU (2011-12) alm. del – svar på spm. 140, så effekterne af
de energipolitiske elementer i "Skitse til Vækstpakke 2014" af 18. juni 2014 er med-
taget? I svaret bedes ministeren desuden lave en oversigt, der fordeler beskæftigel-
seseffekterne på brancher."
Svar
FIU (2011-12) – svar på spm. 140 angiver strukturelle beskæftigelseseffekter af rege-
ringens oprindelige energiudspil (Vores Energi) og lå til grund for energiforhandlin-
gerne op mod energiaftalen. Opfølgende blev der i FIU (2011-12) – svar på spm. 198
foretaget beregninger af både de kortsigtede efterspørgselseffekter og de varige
strukturelle beskæftigelsesvirkninger fra
Energiaftale 2012,
vurderet på baggrund af
den samlede aftale, herunder inkl. såkaldte billiggørelsesinitiativer.
Det er vurderingen, at de energipolitiske initiativer i ”Aftale om en vækstpakke 2014”
af juni 2014 og de efterfølgende delaftaler, herunder særligt ”Aftale om tilbagerulning
af FSA mv. og lempelser af PSO” af juli 2014 indebærer en beskeden forøgelse af
arbejdsudbuddet.
Siden energiaftalen blev indgået i marts 2012 har det vist sig, at PSO-udgifterne er
steget markant mere end forventet ved indgåelsen af aftalen, primært som følge af
lavere elpriser. Med den nye delaftale reduceres det overordnede afgifts-, tarif- og
PSO-belastning til et niveau, der er omtrentligt på højde med skønnene i forbindelse
med
Energiaftale 2012.
Derfor vurderes det, at beregningerne af arbejdsudbudseffek-
terne, der blev foretaget på grundlag af PSO- og afgiftsbelastningen i
Energiaftale
2012,
i grove træk er uændrede med den nye aftale. Tilbagerulningen af forsynings-
sikkerhedsafgiften og finansieringen ved forhøjelse af bundskattesatsen og reduktion
af grøn check vurderes dog isoleret set at øge arbejdsudbuddet en smule i forhold til
beregningerne foretaget på
Energiaftale 2012.
Det bemærkes, at stigningen i de forventede PSO-udgifter i PSO-fremskrivningen før
Vækstaftale 2014
sammenlignet med forventningen ved indgåelsen af
Energiaftale
2012,
altovervejende var et resultat af et fald i forventningerne til elmarkedsprisen.
Danskernes energiudgifter forventes således med
Vækstaftale 2014
at blive noget
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
lavere end det var forventet ved energiaftalens indgåelse. Ved traditionelle beregnin-
ger af beskæftigelseseffekter på kort og lang sigt vurderes belastningen af borgerne
fra afgifter, tariffer og PSO samt skatter, der alle er resultat af politik. Derimod indgår
prisudviklingen for varer, i dette tilfælde elprisen, ikke i vurderinger af beskæftigel-
seseffekter af politiktiltag.
Beskæftigelsen påvirkes derudover af investeringsomfanget. Justeringerne i vindiniti-
ativerne fra energiaftalen vurderes at medføre, at der udskydes investeringer på
samlet 3-4 mia. kr. i perioden frem til 2020 til efter 2020. Det vil isoleret set indebære
en reduktion af de tidligere opgjorte beskæftigelsesvirkninger frem mod 2020. Om-
vendt etableres der med aftalen om et grønnere Danmark Danmarks Grønne Inve-
steringsfond, som kan understøtte yderligere investeringer på energiområdet frem
mod 2020.
Det skal understreges, at beregningerne af strukturelle beskæftigelseseffekter er
behæftet med betydelig usikkerheder, både med hensyn til skønnene for PSO-udgift,
afgiftsbelastning og tarifbelastning, og med hensyn til de afledte strukturelle beskæf-
tigelseseffekter og kortsigtede efterspørgselseffekter. I lyset af usikkerheden omkring
beskæftigelseseffekterne opgøres disse ikke på brancher.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen