Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1387585_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har den 27. juni 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 172 alm. del, af ikkemedlem af udvalget Uffe Elbæk (UFG), som jeg
hermed skal besvare.
Ministeren
11. juli 2014
J nr. 2014-1794
Spørgsmål 172
”Kan ministeren oplyse, om Energistyrelsen har fået udarbejdet analyser eller
tekniske rapporter om solceller, herunder om omkostningerne ved etablering af
solcelleparker i Danmark?”
Svar
Jeg kan oplyse, at Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk udgiver
teknologikataloger for en lang række energiteknologier, herunder for solceller. Der er
en opdatering for solceller undervejs, som forventes offentliggjort i løbet af 2014.
Energistyrelsen følger løbende den teknologiske og prismæssige udvikling på
solcelleområdet.
Jeg kan endvidere oplyse, at Energistyrelsen har udarbejdet scenarieanalyser for
Danmarks fremtidige energiforsyning i perioden frem mod 2050. De udarbejdede
scenarier har til formål at belyse spillerummet for den fremtidige danske
energiforsyning og danner en fælles ramme om de analyser, der blev igangsat med
energiaftalen fra 22. marts 2012. Scenarierne skal ikke ses som detaljerede
prognoser eller ”facitlister” for, hvordan fremtidens energisystem kommer til at se ud
eller bør se ud.
Alle energiscenarierne overholder visionen om 100 pct. VE i 2050 samt regeringens
mål om 100 pct. VE i el og varme i 2035, og bygger på teknologidata fra de nyeste
teknologikataloger, som indeholder vurderinger af den forventede teknologiudvikling
frem mod 2050. Brændselspriser er identiske med dem, som IEA bruger i de tre
scenarier i World Energy Outlook 2013 (Current Policies Scenario, New Policies
Scenario, 450 Scenario).
Der er således i scenarieanalyserne fx foretaget en samfundsøkonomisk afvejning af
solceller i forhold til havvind. Valget i vindscenariet af 17.500 MW vind og 2000 MW
solceller er således samfundsøkonomisk velbegrundet med de anvendte
forudsætninger (fra el&varme-teknologikataloget).
/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Jeg kan oplyse om, at der sidst i energiscenarie-analysen er foretaget en
følsomhedsberegning i vindscenariet med henholdsvis lidt mere og lidt mindre sol.
Basisberegningen viser, at det vil være billigere at have mindre sol. Omvendt bliver
det økonomisk neutralt at øge solcellekapaciteten på bekostning af
havmøllekapaciteten, hvis solceller falder 30 pct. i pris i forhold til den pris, de
antages at have i 2050, som i forvejen indeholder et forventet prisfald på 55 pct. i
forhold til 2015.
Der er betydelige usikkerheder forbundet med antagelser om teknologiudvikling og
brændselsprisudvikling frem til 2050. Lad mig derfor gentage, at scenarierne ikke
skal læses som detaljerede ”facitlister” for Danmarks fremtidige energisystem.
Derimod skal scenarierne belyse de tekniske muligheder for at ”konstruere”
fremtidens danske energisystem under givne præmisser, anskueliggøre centrale
udfordringer samt bidrage til at kaste lys over, hvornår vigtige valg skal træffes.
Side 2
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen