Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1386514_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev 25. juni 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 169 alm. del, stillet efter ønske fra udvalget, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 169
"Vil ministeren vurdere, hvad det i antal mio. kr. vil koste at lempe PSO-tariffen
med henholdsvis 20, 30 og 40 pct. mere end det, Regeringen og Venstre har
opnået en forståelse om i ’Vækstplan 2014 - Danmark helt ud af krisen’? Ministeren
bedes angive den umiddelbare virkning, virkningen i 2020 og den varige
virkning."
Svar
’Skitse til Vækstpakke 2014’ indeholder en række PSO-lempelser som tilsammen,
akkumuleret over perioden 2015-2020, giver lempelser for 13,2 mia. kr. (2014-
niveau). Disse lempelser er afskaffelse af gas-PSO’en, generel lempelse af PSO-
tariffen (som rettes mod erhverv ved at elafgiften stiger tilsvarende med mulighed for
godtgørelse for momsregistreredes forbrug af el til proces), en målrettet lempelse af
PSO-tariffen for elintensive erhverv, en yderligere målrettet lempelse af PSO-tariffen
og en række billiggørelser af Energiaftalen 2012, som mindsker støtten til vindkraft.
Det er ikke generelt muligt at opskalere alle elementerne af PSO-lempelserne med
20, 30 eller 40 pct. Eksempelvis afskaffes gas-PSO’en helt, hvormed det ikke er
muligt at foretage yderligere lempelser, ligesom det er vanskeligt at tale om 20, 30
eller 40 pct. yderligere billiggørelse af fx Krigers Flak.
En simpel opskalering af den samlede PSO-lempelse kan dog foretages rent
beregningsteknisk på baggrund af de 13,2 mia. kr. uden nærmere overvejelser om,
hvad det ville indebære af konkrete forslag til yderligere lempelser. Med denne
simple beregningstekniske antagelse fås en samlet umiddelbar virkning på hhv. 15,8
mia. kr., 17,2 mia. kr. og 18,5 mia. kr. Det skal understreges, at der ikke er taget
stilling til mulighederne for at opnå sådanne øgede lempelser gennem konkrete
lempelser. Pga. beregningens illustrative karakter er det ikke muligt at beregne den
varige virkning og virkningen i 2020.
Ministeren
4. juli 2014
J nr. 2014-1756
/
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen