Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 24. juni 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 165 alm. del, stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 165
Ministeren
4. juli 2014
J nr. 2014-1740
/
"Vil ministeren oplyse, hvad udgiften til støtte af vindmølleenergi er fordelt pr.
elforbruger fra 2000 til 2030?"
Svar
PSO-systemet blev operativt fra 2001, og der foreligger ikke en detaljeret statistik for
støtten specifikt til vindkraft før 2005. Der foreligger ikke en detaljeret PSO-
fremskrivning til længere end 2020, og det vil være forbundet med betydelig
usikkerhed at lave en sådan, før der ligger en samlet opdatering af Energistyrelsens
basisfremskrivning senere i år. Det er dermed kun muligt at besvare spørgsmålet for
perioden 2005-2020.
Tabellen herunder viser den gennemsnitlige udgift til støtte til vindkraft for en
husholdning. Skønnet er lavet på baggrund af husholdningernes andel (32 pct.) af
den samlede støtte til vindkraft (se svar på KEB 164 alm. del) divideret med antallet
af husstande i Danmark (2,6 mio.).