Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1381883_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 143 alm. del, stillet efter ønske fra udvalget, som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 143
Det fremgår af ”Danmark helt ud af krisen” s. 14, at regeringen vil tage initiativ til at
gennemføre klimakompenserende tiltag, såfremt en aftale om Vækstpakke 2014
indeholder tiltag på energiområdet, der øger CO2-udledningen i 2020. Vil ministeren
redegøre for, hvad det er for nogle klimakompenserende tiltag, og om regeringen er
indstillet på at påføre erhvervslivet eller de private husholdninger nye byrder med
tiltagene?
Svar
Regeringen har en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40
pct. i 2020. SF, EL og K har tilsluttet sig denne målsætning, som også fremgår af
bemærkningerne til klimaloven. Regeringen vil derfor imødegå effekten på mankoen
gennem kompenserende klimatiltag.
Effekten af vækstinitiativerne kan dog ikke ses isoleret, da der blandt andet forventes
ændringer i forudsætningerne bag mankoopgørelsen. Regeringen vil tage stilling til
klimakompenserende tiltag, når der foreligger en revideret basisfremskrivning. Der er
således ikke taget stilling til konkrete tiltag endnu.
Det fremgår af klimaplanen fra august 2013, at klimaindsatsen skal fastlægges på en
omkostningseffektiv måde, så den ikke bliver unødvendig dyr for samfundet. Det
fremgår desuden, at regeringen ikke vil pålægge erhvervslivet nye generelle
forhøjelser af skatter og afgifter.
Ministeren
18. juni 2014
J nr. 2014-1478
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen