Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1380554_0001.png
N O T AT
4. juni 2014
Byggeri og energieffektivitet
Beregning af energimærkning af bygninger
Energimærkning af bygninger udregnes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 203 af 6. marts
2014 om Håndbog for Energikonsulenter. Det fremgår af bekendtgørelsens bilag 1. 1.
pkt., hvilke bygningstyper er omfattet af energimærkningen. Disse regler gælder uanset, om
bygningerne befinder sig på nedlagte landbrugsejendomme. Det bemærkes, at der er visse
undtagelser for energimærkningen, som eventuelt kan finde anvendelse ved nedlagte land-
brugsejendomme, f.eks. hvis bygningen er i så dårlig stand, at en energimærkning ikke vil ha-
ve nogen mening, eller der eksempelvis er tale om konkursbo, som beskrevet i bekendtgørel-
sen nr. 673 af 25. juni 2012 om energimærkning af bygninger.
Formålet med energimærkning af bygninger er at fremme energibesparelser og dermed redu-
cere energiforbruget i Danmarks bygningsmasse og CO
2
-udledningen i tilknytning hertil.
Det indgår således i energimærkningen, at bygningernes energieffektivitet synliggøres ved
indplacering af bygningen på en skala fra A2020 til G, hvor A2020 repræsenterer en energief-
fektiv bygning svarende til bygningsklasse 2020 og G repræsenterer en ikke-energieffektiv
bygning.
Indplaceringen på skalaen udtrykker, hvor store mængder primær energi, der skal tilføres
bygningen udefra for at opfylde bygningens behov for varme og varmt vand under standard-
antagelser om klima og bygningens anvendelse.
Indplaceringen på skalaen sker på følgende måde:
Først beregnes bygningens årlige behov for energitilførsel udefra under standardantagel-
ser. Tilførslen af energi opdeles på energiformer (el, olie, naturgas, biomasse mv.). Beho-
vet for energitilførsel afhænger dels af bygningens isoleringsstandard, herunder kvaliteten
af vinduer og døre, dels af effektiviteten af bygningens opvarmningsanlæg som f.eks. olie-
og gasfyr. Hvis der er anlæg til produktion af vedvarende energi på eller i tilknytning til
bygningen, sker der en modregning af denne produktion i behovet for energitilførsel ude-
fra. Beregningen af energibehovet sker efter retningslinjer fastlagt af Statens Byggeforsk-
ningsinstitut, som har udviklet beregningskernen, Be10, til dette formål. Denne bereg-
ningskerne er indlagt i de IT-programmer, der benyttes ved energimærkningen
Tilførslen af el ganges herefter med energifaktoren 2,5. Dette sker for at omregne behovet
for tilført energi til primær energi. Dette skyldes, at el i sig selv udgør en energiform, der
Side 1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
produceres på basis af primær energi. I henhold til Energistyrelsens energistatistik udgør
forholdet mellem forbruget af primære energikilder til elproduktion og levering af el til
bygninger netop ca., 2,5. Det vil sige, at der medgår 2,5 enheder primær energi til levering
af en enhed el til en bygning. Faktoren er således udtryk for det energitab, der er ved at
producere og distribuere strømmen til den enkelte bygning.
Det resulterende elforbrug lægges sammen med tilførslen af de øvrige energiformer, og
resultatet divideres med bygningens areal. Herved fremkommer et udtryk for bygningens
forbrug af primær energi per m
2
. På grundlag af dette tal indplaceres bygningen på ener-
gimærkeskalaen.
Anvendelsen af energifaktoren på el sikrer herved, at indplacering af bygningen på skalaen
afspejler forbruget af primær energi.
I henhold til Energistatistik 2012 er energifaktoren for elektricitet faldet fra over 3 i 1979 til
2,3 i 2012. Siden 2004 har faldet dog været beskedent. Frem mod 2020 forventes faktoren at
falde ned i nærheden af 1,8. Det afspejler primært den øgede el-produktion fra vindmøller.
Som følge af denne forventede udvikling er faktoren for elektricitet i forbindelse med den fri-
villige lavenergiklasse 2020 nedsat til 1,8.
Det bemærkes i øvrigt, at de samme energifaktorer anvendes ved beregning af energirammen
for nye bygninger. I henhold til bygningsreglementet, skal nye bygninger opfylde en energi-
ramme, som udtrykker behovet for energitilførsel udefra under standardantagelser. Beregnin-
gen af dette sker efter sammen regler som energimærkningen.
Side 2