Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 5. maj 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 134 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 134
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1/5-14 fra HSWind, vedrørende
husstandsmøller, jf. KEB alm. del – bilag 266.”
Svar
HSWind har fremsendt forslag til, hvordan reglerne om husstandsmøller kan justeres.
Forslagene omfatter bl.a. en overgangsordning, hvor støtten aftrappes med 5-10 øre
om året frem mod 2020.
Den 22. januar 2013 blev der indgået aftale mellem regeringen (S, R og SF) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om støtte til
husstandsmøller. Formålet med aftalen var at sikre et marked for de små møller, og
aftalen blev indgået netop for at tage hensyn til, at de mindre husstandsmøller er
relativt dyrere end de større husstandsmøller.
Aftalen blev implementeret med lov nr. 641 af 12. juni 2013, der er vedtaget af
Folketinget. I loven fastsættes den forhøjede støtte til husstandsvindmøller, som er
nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, således at pristillægget for hus-
standsmøller med en installeret effekt på 10 kW eller derunder fastsættes
pristillægget således, at pristillægget og markedsprisen tilsammen udgør 250 øre pr.
kWh. For husstandsvindmøller med en installeret effekt på over 10 kW til og med 25
kW fastsættes pristillægget således, at pristillægget og markedsprisen tilsammen
udgør 150 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet
Den ændrede støtte til husstandsmøller er endnu ikke trådt i kraft, da det afventer
EU-Kommissionens godkendelse efter reglerne om statsstøtte. Bestemmelserne vil
først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af EU-
Kommissionens afgørelse.
EU-Kommissionen har senest den 7. maj 2014 sendt spørgsmål i sagen. Der er 20
arbejdsdage til at besvare disse spørgsmål, og EU-Kommissionen har derefter 2
måneder til at stille nye spørgsmål eller afgøre sagen.
Derudover indgår det i den politiske aftale, at der skal ske en revurdering af
pristillægget i 2015. Hvis den samlede udbygning med nye husstandsmøller efter 20.
Ministeren
21. maj 2014
J nr. 2014-1280
/