Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del
Offentligt
1378420_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 2. maj 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 130 alm. del, stillet efter ønske fra Lars Christian Lilleholt (V), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 130
”Ministeren
bedes beregne finansiering og indfasningsprofil for PSO, tariffer og
forsyningssikkerhedsafgift for energiforliget af marts 2012 i 2012-priser som
angivet i Bilag 1 i energiforliget af marts 2012 baseret på de aktuelle forudsætninger
i forhold til CO2-kvotepris, elpris mv.”.
Svar
Der var ved indgåelsen af
Energiaftale 2012
forudsat et nettofinansieringsbehov på
3,5 mia. kr. (2011-priser) i 2020. Heraf vedrører 1,4 mia. kr. PSO-udgifter, -0,6 mia.
kr. nettariffer og 2,8 mia. kr. statslige udgifter og afgiftstab, der finansieres gennem
forsyningssikkerhedsafgiften (FSA) opgjort efter kompensation til erhvervslivet,
jf.
tabel 1.
Tabel 1: Årlig finansiering fordelt på PSO, tariffer og FSA efter kompensation til erhvervsliv, 2011-priser
1
Mio. kr.
Energiaftale
PSO
Tariffer
FSA
2012
-300
100
-300
0
2013
700
100
100
600
2014
1.400
200
-200
1.400
2015
1.800
200
-100
1.700
2016
1.800
300
-300
1.900
2017
2.500
800
-400
2.200
2018
2.900
1.100
-500
2.400
2019
3.400
1.500
-600
2.500
2020
3.500
1.400
-600
2.800
Ministeren
4. juni 2014
J nr. 2014-1283
Anm.: I
Energiaftale 2012
er forsyningssikkerhedsafgiften angivet som umiddelbart finansieringsbidrag efter
kompensation til erhvervslivet, og adfærdseffekter af afgiften blev ikke fratrukket. Det blev forudsat, at
adfærdseffekterne udgør ca. 600 mio. kr. i 2020. Derved blev provenuet fra FSA reduceret til ca. 2.2 mia. kr.
i 2020, der direkte kan henføres til dækning af energiaftalens initiativer. I udarbejdelse af lovforslag om
forsyningssikkerhedsafgiften, der blev sendt i høring i efteråret 2013, har Skatteministeriet taget
udgangspunkt i et finansieringsbehov på ca. 2,2 mia. kr. (2011-priser) i 2020 efter adfærd og kompensation.
1)
Afrundet til nærmeste 100 mio. kr., hvormed summering af enkeltbidrag kan give afvigelser
Kilde: Aftale om den danske energipolitik 2012-2020, Bilag 1.
Ved en genberegning af nettofinansieringsbehovet er det hensigtsmæssigt at
omregne fra 2011-priser til 2014-niveau for dermed at kunne sammenligne med
øvrige forslag. Udover at der tages højde for prisstigninger mellem 2011 og 2014,
tager opregningen til 2014-niveau højde for, at BNP i 2020 forventes at være højere
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378420_0002.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
end i 2014, hvilket alt andet lige reducerer det opgjorte nettofinansieringsbehov.
Angivet i 2014-niveau udgør det samlede finansieringsbehov for
Energiaftale 2012
således ca. 3,4 mia. kr. i 2020, hvilket er lidt lavere end de ca. 3,5 mia. kr. opgjort ved
indgåelsen af
Energiaftale 2012, jf. tabel 2.
Tabel 2: Årlig finansiering fordelt på PSO, tariffer og FSA efter kompensation til erhvervsliv, 2014-niveau
1
Mio. kr.
Energiaftale
PSO
Tariffer
FSA
2012
-300
100
-400
0
2013
800
100
100
700
2014
1.500
200
-200
1.500
2015
1.900
200
-100
1.800
2016
1.900
300
-300
2.000
2017
2.500
800
-400
2.200
2018
3.000
1.100
-500
2.400
2019
3.400
1.500
-600
2.500
2020
3.400
1.300
-600
2.700
Anm.: Forskellen mellem niveau og priser afspejler alene forskelle i omregningen (deflateringen) af et givet nominelt
beløb i fremtiden til dagens pris- eller BNP-niveau. Alle beløb er opgjort i faktorpriser og derved uden
hensyntagen til virkning på andre konti (moms).
1)
Afrundet til nærmeste 100 mio. kr., hvormed summering af enkeltbidrag kan give afvigelser.
Opdaterede forudsætninger
Siden energiaftalen blev indgået i marts 2012, er der forudsætninger og skøn, der har
ændret sig. For at få et fuldstændigt billede af et nyt skøn for energiaftalens
omkostninger er der i princippet behov for en ny basisfremskrivning. Dette er et
omfattende arbejde, og nedenfor tages der derfor udgangspunkt i en partiel
opdatering af energiaftalens omkostninger, hvor der justeres for ændret skøn for
elpriser og biogasudbygning.
Elprisen har vist sig lavere end forventet ved indgåelsen af
Energiaftale 2012,
og
dette vurderes også at ville gælde de kommende år. I en opdateret PSO-
fremskrivning er den fremtidige elpris forudsat at være lig elprisen i 2013. En lavere
elpris vil, alt andet lige, øge de samlede PSO-udgifter grundet faste afregningspriser,
fx for havvindmøller.
Desuden er skønnet for biogaspakken, der indgår som et af initiativerne i
Energiaftale
2012,
justeret. Det blev ved indgåelse af
Energiaftale2012
skønnet, at biogaspakken
ville sikre en udbygning på ca. 17 PJ i 2020. Den seneste vurdering fra
Energistyrelsens
Biogas Task Force
er, at udbygningen når ca. 10 PJ i 2020. Dette
giver både en besparelse i PSO-omkostninger og for det statslige finansieringsbehov.
Nedenfor er finansieringen af Energiaftalen 2012 således opdateret med effekten af
den lavere forventede elpris på specifikke tiltag i
Energiaftale 2012
samt reduktion i
det statslige finansieringsbehov, der følger af den opdaterede biogasvurdering.
Med de opdaterede forudsætninger skønnes de samlede finansieringsomkostninger
af
Energiaftale 2012
til ca. 4,9 mia. kr. (2014-niveau) i 2020,
jf. tabel 3.
Det svarer til
en stigning på ca. 1,5 mia. kr., hvilket dækker over en skønnet stigning i PSO-
omkostningerne på ca. 1,8 mia. kr. (2014-niveau) og et fald i det statslige
finansieringsbehov fra FSA med ca. 0,4 mia. kr. (2014-niveau), hvilket navnlig kan
henføres til den lavere forventede biogasudbygning.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378420_0003.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Tabel 3: Opdateret årlig finansiering fordelt på PSO, tariffer og FSA efter kompensation til erhvervsliv, 2014-
niveau
1
Mio. kr.
Energiaftale
PSO
Tariffer
FSA
2014
1.600
300
-200
1.400
2015
2.000
400
-100
1.700
2016
1.900
500
-300
1.800
2017
2.200
700
-400
1.900
2018
2.900
1.300
-500
2.100
2019
4.200
2.600
-600
2.100
2020
4.900
3.200
-600
2.300
Side 3
1: Afrundet til nærmeste 100 mio. kr., hvormed summering af enkeltbidrag kan give afvigelser.
Det bemærkes, at størstedelen af stigningen sker som følge af den ændrede PSO-
fremskrivning, som primært opjusteres som følge af forudsætningen om en lavere
elprisudvikling. Set fra forbrugeres synspunkt vil en lavere elpris betyde en lavere
elregning, idet PSO-omkostningerne stiger mindre, end elprisen falder. Virksomheder
og husholdninger får dog ikke fuld effekt af lavere elpriser i markedet, da PSO-
omkostningerne stiger ved lavere elpris.
For en god ordens skyld bemærkes, at andre forudsætninger og skøn end elprisen
og biogasudbygningen har ændret sig
–
bl.a. forventes nu en væsentlig større
produktion af el fra landvindmøller og solceller end i starten af 2012. Da
Energiaftale
2012
imidlertid ikke indeholdt specifikke tiltag angående disse områder, indgår de
ikke her, men de har i sagens natur betydning for bl.a. udviklingen i de samlede
PSO-udgifter.
Ligeledes er der i ovenstående beregninger ikke taget højde for tiltag og billiggørelser
i solcelleaftalerne af den 15. november 2012 og den 11. juni 2013. Herunder er der
ikke taget højde for, at forsyningssikkerhedsafgiften skal finansiere mindreprovenuet
fra
Solcelleaftalen
og
Husstandsvindmølleaftalen.
Mindreprovenuet efter tilbageløb
og adfærd ved de to aftaler skønnes til ca. 0,3 mia. kr. i 2020 (2011-priser). Der er
dog taget højde for at noget af forsinkelsen i udbygningen af biogas er brugt som
finansieringselement i Solcelleaftalen 11. juni 2013.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen