Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev 4. april 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 112 alm. del, stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål 112
"Vil ministeren foranledige, at de enkelte elementer i henvendelsen fra Danmarks
Tivoli Forening, jf. KEB alm. del
–
bilag 229, bliver kommenteret? "
Svar
Indledningsvis skal det understreges, at kravene i bygningsreglementet til
transportable konstruktioner ikke er blevet skærpet. De tekniske krav til transportable
konstruktioner, der er omfattet af byggeloven, har været gældende i flere år.
Byggeloven skal blandt andet sikre, at bebyggelse udføres og indrettes, så den
frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig henseende.
Byggelovens regler skal altså sikre, at bygninger og konstruktioner er sikre at
opholde sig i, ved og på, så personer og dyr ikke kommer til skade på grund af fejl
ved opførelsen af en bygning eller en konstruktion eller på grund af dårlig eller
manglende vedligeholdelse.
Dette betyder, at transportable konstruktioner, såsom telte, tribuner, scener,
gangbroer, portaler m.v. ofte vil være omfattet af byggeloven, når konstruktionerne
sættes op i forbindelse med et arrangement, hvor flere personer samles og opholder
sig.
Hvorvidt en transportabel konstruktion i et konkret tilfælde er omfattet af byggeloven,
beror på en konkret vurdering. Det er kommunalbestyrelsen, der som
bygningsmyndighed konkret skal vurdere, om en transportabel konstruktion ved en
konkret opstilling er omfattet af byggeloven.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en transportabel konstruktion er omfattet af
byggeloven, må konstruktionen ikke stilles op uden, at kommunalbestyrelsen har
meddelt byggetilladelse til opstillingen.
Ved byggesagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen påse, at konstruktionen
lever op til de krav, som bygningsreglementet indeholder i forhold til den konkrete
Ministeren
2. maj 2014
J nr. 2014-1057