Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del
Offentligt
1405782_0001.png
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. oktober 2014
Indfødsretskontoret
Ida Wiegand Justesen
2014-0032-1451
1297179
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del), som Folketin-
gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september
2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Smidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Mener ministeren, at lovændringen, der giver unge, som er
født og opvokset i Danmark, mulighed for at få dansk statsbor-
gerskab ved erklæring, lever op til regeringens ønske om, "at
velintegrerede unge - som er motiverede for at blive danske
statsborgere - kan blive danske på en både enkel og hurtig må-
de", sådan som det er formuleret i den kommenterede oversigt
over høringssvar i forbindelse med lovforslaget (L 162, bilag
1), når det nu viser sig, at visse lande ikke vil udstede betinge-
de løsningsattester til herboende unge, og hvad vil ministeren
foretage sig på den baggrund? Der henvises til artiklen ”Unge
kan ikke bruge ny, let adgang til statsborgerskab”, dr.dk den 3.
september 2014.”
Svar:
1.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget om indførelse af en erklæ-
ringsadgang for unge født og opvokset i Danmark (Lovforslag nr. L 162
fremsat den 26. marts 2014), har det været forudsat, at erklæringsadgangen
var betinget af, at den, som afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende
derved mister sit statsborgerskab i andre stater.
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets tidligere besvarelse af 22. april
2014 af spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, er
det velkendt, at der er lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller
forbundet med overordentligt store vanskeligheder at blive løst fra et hidti-
digt statsborgerskab.
Henset til, at indfødsretslovens erklæringsbestemmelser er baseret på, at
alle betingelser skal være opfyldt på erklæringstidspunktet, og at der i lyset
af grundlovens § 44 ikke kan overlades forvaltningen noget skøn i disse
sager, har det således også været klart, at en gruppe unge, uanset at de var
velintegrerede og født og opvokset i Danmark, ikke ville kunne benytte er-
klæringsadgangen.
2.
Unge, som ikke opfylder betingelserne for at benytte sig af erklærings-
adgangen i indfødsretslovens § 3 A, herunder kravet i indfødsretslovens §
4 A, stk. 1, om løsning fra hidtidigt statsborgerskab, kan – på samme be-
tingelser som hidtil – ansøge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Ved erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation er det muligt at di-
spensere fra det sædvanlige krav om, at ansøgeren skal løses fra sit hidti-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dige statsborgerskab, f.eks. hvis ansøgeren ikke har reel mulighed for at
blive løst.
3.
Efter ikrafttrædelsen af de nye regler om erklæringsadgang for unge født
og opvokset i Danmark er der fremkommet oplysninger om, at en række
lande – herunder Tyrkiet – i forhold til hvilke, der generelt ikke er proble-
mer med at blive løst, ikke skulle kunne løse deres statsborgere, inden de
afgiver erklæring efter de nye regler og angiveligt heller ikke skulle kunne
udstede betingede løsningsattester til brug for den unges erklæring efter de
nye regler.
På baggrund af de fremkomne oplysninger og i lyset af, at en meget stor
del af de unge, der må antages at kunne have et ønske om at anvende de
nye regler, er af tyrkisk oprindelse, har Justitsministeriet haft en række
drøftelser med den tyrkiske ambassade i Danmark. Justitsministeriet vur-
derer umiddelbart, at udfordringerne i forhold til udstedelse af betingede
løsningsattester for tyrkiske statsborgere vil kunne løses ved en tilpasning
af de administrative sagsgange inden for rammerne af de gældende regler.
De nødvendige tilpasninger af sagsgangene vil blive gennemført, så snart
de tyrkiske myndigheder har bekræftet, at dette vil løse problemet. Den
tyrkiske ambassade har overfor Justitsministeriet tilkendegivet, at dette
forventes at ske inden for få uger.
Justitsministeriet vil i den kommende tid tage kontakt til andre relevante
lande med henblik på at undersøge muligheden for i forhold til disse lande
at finde en tilsvarende løsning.
3