PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. oktober 2014

Indfødsretskontoret

Joy Sinius Clausen

2014-0032-1420

1281689

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som

Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. au-

gust 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Ka-

rina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mette Frederiksen

Johan Kristian Legarth

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 62 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalget:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ingen kære mor når det

gælder dansk statsborgerskab” bragt i MetroXpress den 21.

august 2014, herunder oplyse:

• Hvorledes børn, der er født i udlandet af udenlandsk surro-

gatmoder med en dansk far, er stillet i forhold til reglerne om

indfødsret.

• Om ministeren vil ændre loven, således at disse børn kan op-

nå indfødsret allerede ved fødslen.

• Om ministeren vil ændre kravet om, at barnet skal være regi-

streret med både mor og far for at få dansk statsborgerskab.”

Svar:

Indtil den 1. juli 2014 erhvervede et barn født i udlandet dansk indføds-

ret ved fødslen, hvis barnets far eller mor var dansk og forældrene var gift.

Var forældrene ugifte, erhvervede et barn født i udlandet alene dansk ind-

fødsret efter moderen, jf. den dagældende bestemmelse i indfødsretslovens

§ 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004.

Et barn som før den 1. juli 2014 er født i udlandet af en udenlandsk mor,

som ikke er gift med barnets far, eksempelvis en surrogatmor, har således

ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen. Er barnets far dansk, vil bar-

net imidlertid kunne naturaliseres uden at opfylde de almindelige naturali-

sationsbetingelser, jf. § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013.

Med virkning fra den 1. juli 2014 blev indfødsretsloven ændret således,

at der heller ikke for børn født i udlandet skelnes mellem om barnet er født

i eller udenfor ægteskab.

Et barn som er født i udlandet efter den 1. juli 2014 erhverver således

dansk indfødsret fra fødslen, hvis det godtgøres, at barnets far er dansk,

uanset om barnet er født i eller udenfor ægteskab.

Da den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, berører en række fa-

milieretlige problemstillinger i forhold til bl.a. anvendelse af surrogatmød-

re, har Justitsministeriet til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, som har

oplyst følgende:

”Efter børnelovens § 31 er en aftale om, at en kvinde, som fø-

der et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ugyldig. Det betyder, at myndighederne ikke vil kunne hjælpe

en enlig eller et par i de tilfælde, hvor f.eks. surrogatmoderen

fortryder den aftale, hun har indgået om, at aflevere barnet til

den enlige eller parret efter fødslen. Det er dog ikke strafbart at

indgå en sådan aftale.

Efter dansk ret anses den kvinde, der føder et barn, altid for

retlig mor til barnet, også selvom hun virker som surrogatmor.

Dette gælder også i tilfælde, hvor der er indgået aftale om, at

en anden skal være mor, og i tilfælde hvor det er en anden

kvindes æg, som surrogatmoren er blevet insemineret med.

Endelig gælder det også, selvom en anden (lovligt) i udlandet

er registreret som barnets mor.

Efter dansk ret anses den mand, der anerkender faderskabet,

for at være barnets retlige far. Når et barn er født i udlandet af

en surrogatmor, vil faderskabet til barnet ofte være anerkendt

af den danske mand i det pågældende land. Normalt lægges en

sådan faderskabsanerkendelse til grund i Danmark, hvis rets-

virkningerne af det udenlandske faderskab er svarende til de

danske retsvirkninger af et faderskab.

Efter adoptionslovens §§ 33 og 34 er det strafbart at yde eller

modtage hjælp for at opnå forbindelse mellem en kvinde og en

potentiel surrogatmor. Det er ikke tilladt at annoncere for at

opnå en sådan forbindelse. Det gælder både den enlige eller det

par, der ønsker barnet, og mellemmanden, der formidler kon-

takt. Overtrædelse straffes med bøde eller fængsel indtil fire

måneder.

Med ændringen af børneloven i 2013, lov nr. 652 af 12. juni

2013, blev det muligt for to kvinder, at blive forældre til et

barn allerede fra barnets fødsel i de tilfælde, hvor der er an-

vendt assisteret reproduktion, og hvor behandlingen er foreta-

get af en autoriseret sundhedsperson, jf. børnelovens kapitel 1

a. I sådanne situationer, vil den kvinde, der føder barnet blive

anset som mor til barnet, mens den anden kvinde, vil blive re-

gisteret som barnets medmor.”

Da den kvinde, der føder et barn, efter dansk ret altid anses som mor til

barnet, kan et barn heller ikke i indfødsretlig forstand på fødselstidspunktet

have to mandlige forældre og ingen kvindelige. Barnet kan således ikke ef-

ter dansk ret på fødselstidspunktet tage statsborgerskab fra mere end en

mandlig forælder.

Hvis et udenlandsk barn adopteres af et registreret par, hvoraf den ene

eller begge er danske statsborgere, eller hvis en dansk statsborger sted-

barnsadopterer sin registrerede partners udenlandske barn, vil barnet efter

omstændighederne kunne erhverve dansk indfødsret efter reglerne i ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fødsretslovens § 2 A eller efter reglerne i § 14 i cirkulæreskrivelse nr. 9253

af 6. juni 2013.