Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del
Offentligt
1371895_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. maj 2014
Indfødsretskontoret
Marte Volckmar Kaasa
2013-0032-0984
1116333
Hermed sendes foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som
Folketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. no-
vember 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget
Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Kim Lunding
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for rækkevidden af § 16 i Cirkulære-
skrivelse om naturalisation af 6. juni 2013 og herunder oplyse,
hvilke af de almindelige betingelser for naturalisation der kan
ses bort fra for børn født uden for ægteskab af en udenlandsk
mor og en dansk far, herunder om der gælder krav om dansk-
prøve, indfødsretsprøve/statsborgerskabsprøve, selvforsørgel-
se, ophold i Danmark, vandel samt fravær af forfalden gæld til
det offentlige, samt under hvilke omstændigheder der i praksis
vil blive set bort fra de pågældende krav?”
Svar:
1.
Det følger af § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om natu-
ralisation, at børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk
far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde
de almindelige betingelser for naturalisation.
Bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § 16 blev – på baggrund af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 11. oktober 2011 i sagen
Genovese mod Malta
(53124/09) – ændret i forbindelse med indgåelsen af
den seneste politiske aftale om indfødsret.
Ændringen af § 16 betyder, at børn født med en dansk far, som ikke har
erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, jf. indfødsretslovens § 1, stk. 1,
kan blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at op-
fylde de almindelige betingelser for naturalisation, herunder kravet om op-
hold, bopæl og tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. cirkulæreskrivelsens
kapitel 3, vandelskravet, jf. cirkulæreskrivelsens kapitel 5, gældskravet, jf.
cirkulæreskrivelsens § 22, selvforsørgelseskravet, jf. cirkulæreskrivelsens
§ 23 samt kravet om dokumentation for danskkundskaber og kravet om en
bestået statsborgerskabsprøve (en indfødsretsprøve), jf. cirkulæreskrivel-
sens § 24 og § 33, stk. 2, 3 og 5.
Den seneste politiske aftale om indfødsret trådte i kraft den 15. juni 2013
og har virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og an-
modninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse.
Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse,
som ikke var færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, behandles tillige
efter bestemmelserne i aftalen, jf. cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 1 og 3.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 4, at § 16 har virkning for per-
soner født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet
dansk indfødsret.
2.
Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation på vegne af en per-
son under 18 år indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis der er
fælles forældremyndighed over barnet, kræves begge forældres samtykke
til ansøgningen, idet der er tale om en beslutning af væsentlig betydning
vedrørende barnets forhold, jf. forældreansvarslovens § 3, stk. 1.
I forbindelse med behandlingen af to konkrete naturalisationssager er der
opstået spørgsmål om, hvorvidt bopæls- eller ansøgningslandets regler om
samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) skal finde anvendelse,
når barnet ikke har bopæl i ansøgningslandet (Danmark).
På den baggrund har Justitsministeriet anmodet Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold om en udtalelse om reglerne om
udøvelse af forældremyndighed, herunder udøvelse af forældremyndighed
i sager med tilknytning til flere lande.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har op-
lyst, at der til brug for afgivelse af udtalelsen er behov for oplysninger fra
andre lande. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold vil bestræbe sig på at afgive udtalelsen inden for en måned.
Justitsministeriet skal bemærke, at ministeriet på nuværende tidspunkt har
enkelte konkrete naturalisationssager, som afventer en afklaring af oven-
nævnte problemstilling. Det kan i den forbindelse oplyses, at fristen (den
såkaldte lukkedato) for optagelse af ansøgere på næste lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse forventes at blive i august måned 2014. Ministeriet
forventer på den baggrund, at det efter afklaringen af problemstillingen vil
være muligt at færdigbehandle de berostillede sager inden lukkedatoen.
Justitsministeriet vender tilbage, når udtalelsen fra Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold foreligger.
3