Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del
Offentligt
Udlændingeafdelingen
Dato:Dok.:
1031758
UDKAST TIL TALEtil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Bfra Folketingets Indfødsretsudvalg den 11. marts 2014
Samrådsspørgsmål B”I Berlingske Tidende den 24. juni 2011 i artiklen ”Pind beskyldes for atpuste til terrorfrygt” udtalte ministeren, dengang som Socialdemokrater-nes retsordfører, følgende: ”Min indstilling er den, at når PET anbefaler,at der er nogen, som ikke skal have statsborgerskab, fordi de er til fare forrigets sikkerhed, skal den anbefaling følges. Er det i strid med konventio-nen, må konventionen laves om.” På den baggrund bedes ministeren rede-gøre for, hvorfor ministeren i artiklen ”Minister: Jeg har i dag talt medembedsværket” den 9. januar 2014 i Politiken afviser at arbejde for atændre statsløsekonventionen.”Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
1
[Indledning]
Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at regeringen ønsker at overholdeDanmarks internationale forpligtelser - også på statsløseområdet, og atregeringen fuldt ud støtter det overordnede formål med statsløsekon-ventionen, som jo altså er at begrænse statsløshed.
[Retsgrundlag]
Det følger af statsløsekonventionens artikel 1, at en person, der er fødtstatsløs i Danmark, kun kan nægtes statsborgerskab, hvis den pågæl-dende er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhedellereridømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.
Det er ikke tilstrækkeligt, at den pågældende vurderes at kunne være tilfare for landets sikkerhed.
[Tidligere integrationsminister Søren Pinds undersøgelse afUNHCR’s samt andre landes fortolkning af konventionen]
I sommeren 2011 besluttede daværende integrationsminister Søren Pinddels at iværksætte en undersøgelse af anvendelsen og fortolkningen afkonventionens artikel 1 i andre lande, dels at sende en forespørgsel tilUNHCR vedrørende fortolkningen af konventionen.
Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 9. november 2011 til Fol-ketingets Indfødsretsudvalg, understregede UNHCR i en besvarelse tildet tidligere Integrationsministerium, at det er en helt grundlæggendebetingelse for at kunne gøre brug af undtagelsesbestemmelsen og der-med nægte statsborgerret, at den pågældende enten er fundet skyldig ien forbrydelse mod statens sikkerhedellerer idømt fængselsstraf på 5år eller derover.
2
UNHCR understregede herudover, at anvendelsen af bestemmelsen iforbindelse med konventionens tilblivelse meget nøje blev afgrænset tilkun at omfatte tilfælde, hvor en person er dømt for en forbrydelse.
UNHCR understregede endvidere, at afgrænsningen blev foretaget net-op for at sikre, at staterne kun kunne afslå at meddele statsborgerskab,når en person var dømt for en forbrydelse.
Det fremgår også af Justitsministeriets brev af 9. november 2011 tilFolketingets Indfødsretsudvalg, at det på baggrund af besvarelserne frade adspurgte lande kan konstateres, at der er bred enighed om fortolk-ningen af konventionen.
Der er således enighed om, at meddelelse af statsborgerret i overens-stemmelse med konventionen ikke kan gøres afhængig af andre betin-gelser end de, der er anført i artikel 1, herunder at en person alene vilkunne nægtes statsborgerret, hvis den pågældende er fundet skyldig i enforbrydelse mod statens sikkerhed.
Det er ikke tilstrækkeligt, at den pågældende vurderes at kunne være tilfare for statens sikkerhed uden at være dømt herfor.
[Afslutning]
Som det fremgår af Justitsministeriets brev af 9. november 2011, er derbred enighed om fortolkningen af konventionen.Derudover fremgår det af UNHCR’s besvarelse, at bestemmelsen megetnøje blev afgrænset til kun at omfatte tilfælde, hvor en person er dømtfor en forbrydelse, og at denne afgrænsning blev foretaget netop for atsikre, at staterne kun kunne afslå at meddele statsborgerskab, når enperson var dømt for en forbrydelse.
3
Selv om det er 50 år siden, at statsløsekonventionen blev vedtaget, ogder i lyset af den tid, der er gået, kan være enkelte elementer i konven-tionen, som vi i dag kunne ønske, så anderledes ud, er der fortsat taleom en vigtig konvention, og formålet om at begrænse statsløshed erfortsat af helt afgørende betydning.
Dette kan blandt andet ses ved, at der stadig i 2012 og 2013 er nye lan-de, der har ratificeret konventionen.
Det er for mig et udtryk for, at der er tale om en konvention, som fortsater aktuel og relevant.
Der er heller ikke noget i besvarelserne fra de adspurgte lande, der giveranledning til at tro, at andre lande vil støtte et forslag om at ændre kon-ventionen.
Da jeg vurderer, at det vil være udsigtsløst, og da det er et grundlæg-gende princip i konventionen, at ingen er skyldig, før man er dømt, erjeg ikke indstillet på at tage kontakt til de lande, der i øvrigt har ratifice-ret konventionen, med henblik på forhandlinger om en ændring af kon-ventionen.
Tak for ordet.
4
