Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Vil en domstol kunne få en videre adgang til sagsakter og ma-teriale fra Politiets Efterretningstjeneste, end Folketingets Ind-fødsretsudvalg har haft i en sag, som en indfødsretsansøgerindbringer efter af Folketingets Indfødsretsudvalg at have fåetafslag efter en indstilling fra PET om, at den pågældende kanvære til fare for landets sikkerhed, og vil en retssag, hvor så-dant materiale eventuelt fremlægges, kunne foregå for åbne el-ler lukkede døre (der henvises til Højesterets dom i sag306/2012 afsagt 13. september 2013, hvor det fastslås, at enansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsretsmeddelelse, kan få en domstolsprøvelse af, om folkeretligeforpligtelser er krænket, og om ansøgeren har krav på erstat-ning)? Svaret ønskes oversendt inden ministerens besvarelse afsamrådsspørgsmål A.”

Svar:

1.

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm.del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, følger det af § 21 i cirkulæreskri-velse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, at hvis justitsministerenmeddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøgerkan være til fare for landets sikkerhed, forelægges sagen for FolketingetsIndfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fraoptagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angivenperiode.Forelæggelsen – som sker forud for fremsættelsen af det pågældende lov-forslag – vil til brug for Indfødsretsudvalgets stillingtagen til sagen inde-holde en beskrivelse af den konkrete sags omstændigheder. Forelæggelsenindeholder ikke den pågældende persons navn eller, hvilke omstændighe-der der gør, at Politiets Efterretningstjeneste har vurderet, at den pågæl-dende kan være til fare for statens sikkerhed.Dette skyldes bl.a., at det ville kunne skade Politiets Efterretningstjenestesarbejde, hvis man videregav detaljerede oplysninger om grundlaget for Po-litiets Efterretningstjenestes vurderinger.Hertil kommer, at det vil kunne skade Politiets Efterretningstjenestes ar-bejde, hvis man afslører, at Politiets Efterretningstjeneste har en konkretperson i søgelyset.

Af samme grund fremgår begrundelsen for udvalgets beslutning om atudelukke den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsretsmeddelelse ikke af afslaget til ansøgeren.

2.

Såfremt Folketingets Indfødsretsudvalg træffer beslutning om udeluk-kelse af en ansøger fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelel-se, vil ansøgeren i henhold til Højesterets dom afsagt fredag den 13. sep-tember 2013 i sag 306/2012 ved domstolene kunne få prøvet, om folkeret-lige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav påerstatning eller godtgørelse.Domstolsprøvelsen finder i givet fald sted i civilprocessens former.Justitsministeriet kan i den forbindelse generelt om behandlingen af civileretssager oplyse, at hvis en part i en civil sag vil påberåbe sig dokumenter,som er undergivet modpartens rådighed, kan parten rette en opfordring (ensåkaldt provokation) til modparten om at fremlægge dokumenterne (pro-vokationen). Der kan i den forbindelse henvises til Gomard m.fl., Civil-processen (7. udgave), side 709. Hvis modparten undlader at efterkommeen sådan opfordring, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virk-ning til fordel modparten, jf. retsplejeloven § 344, stk. 2, 1. pkt. (processu-el skadesvirkning).Herudover kan retten opfordre en part til at fremlægge dokumenter, tilve-jebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre bevis, når sagens faktiske om-stændigheder uden sådan bevisførelse ville henstå som uvisse, jf. retspleje-lovens § 339, stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordringertil at føre bevis, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkningtil fordel for modparten, jf. retsplejelovens § 344, stk. 5.Efter retsplejelovens § 298, stk. 1, om edition kan retten efter begæring afen part pålægge modparten at fremlægge dokumenter, der er undergivethans rådighed, og som parten vil påberåbe sig under sagen, medmindre derderved vil fremkomme oplysning om forhold, som han ville være udeluk-ket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. retsplejelo-vens §§ 169-172.Undlader modparten uden lovlig grund at efterkomme pålægget om editi-on, finder bestemmelsen i § 344, stk. 2, om processuel skadesvirkning til-svarende anvendelse, jf. retsplejelovens § 298, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 169, stk. 1, 1. pkt., må tjenestemænd eller andre,der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv, ikke uden samtykkeaf vedkommende myndighed afkræves vidneforklaring om forhold, medhensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt.Endvidere følger det af bestemmelsens stk. 2, at hvis samtykke nægtes,kan retten, såfremt forklaringens afgivelse findes at være af afgørende be-tydning for sagens udfald, pålægge vedkommende myndighed over for ret-ten at redegøre for grundene til nægtelsen. Finder retten herefter, at hensy-net til hemmeligholdelse bør vige for hensynet til sagens oplysning, kanden bestemme, at vidneforklaring skal afgives. Dette gælder dog ikke, hvisnægtelsen er begrundet med hensynet til statens sikkerhed, til dens forholdtil fremmede magter eller med hensynet til tredjemands liv eller helbred.En part, der fremsætter begæring om fremlæggelse af dokumenter i hen-hold til bl.a. retsplejelovens § 298, må angive de kendsgerninger, der skalbevises ved dokumenterne, samt de grunde, hvorpå han støtter, at modpar-ten er i besiddelse af dokumenterne, jf. retsplejelovens § 300, stk. 1. Efterbestemmelsens stk. 2 træffes bestemmelse om fremlæggelse af dokumen-terne, efter at den, der har rådighed over dokumenterne, har haft lejlighedtil at udtale sig.I forhold til spørgsmålet om åbne og lukkede døre kan Justitsministerietgenerelt oplyse, at retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemtved lov eller i medfør af lov, jf. retsplejelovens § 28 a, stk. 1. Retsmøder,hvori der afsiges dom, er altid offentlige, jf. stk. 2.Efter retsplejelovens § 29, stk. 1, kan retten bestemme, at et retsmøde skalholdes for lukkede døre (dørlukning), 1) når hensynet til ro og orden i rets-lokalet kræver det, 2) når statens forhold til fremmede magter eller særligehensyn til disse i øvrigt kræver det, eller 3) når sagens behandling i et of-fentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herundernår der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. I borgerligesager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelseom dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå of-fentlighed om sagen, og ingen afgørende offentlig interesse strider her-imod, jf. bestemmelsens stk. 2.Bestemmelse om dørlukning kan ikke træffes bl.a. i tilfælde, hvor det ertilstrækkeligt at anvende reglerne om udelukkelse af enkeltpersoner efter §28 b, jf. retsplejelovens § 29, stk. 5.

Retten træffer efter retsplejelovens § 29 b, stk. 1, afgørelse om dørlukningefter anmodning eller af egen drift.Efter retsplejelovens § 29 c, stk. 1, træffes afgørelse om dørlukning efter §29 ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er om-fattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4 (visse tilstedeværende repræsentanter formassemedierne – redaktører og redaktionelle medarbejdere), har haft lej-lighed til at udtale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremme-de magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, atogså forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkededøre. Efter retsplejelovens § 29 c, stk. 2, kan kendelse om dørlukning efterstk. 1 afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan strakseller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Kendelsen afsiges altid i etoffentligt retsmøde.Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes forlukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn tilro og orden i retslokalet, jf. retsplejelovens § 29 d.Efter retsplejelovens § 29 e, 1. pkt., kan rettens formand, når særlige grun-de taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelsetil at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre. De pågældendemå ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft ad-gang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og or-den i retslokalet, jf. bestemmelsens 3. pkt.Anvendes der i en sag skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. bl.a. rets-plejelovens §§ 366 og 387, kan retten forbyde offentlig gengivelse heraf, idet omfang der under en tilsvarende mundtlig forelæggelse eller procedurekan ske dørlukning eller nedlægges referatforbud efter retsplejelovens §§29 og 30, jf. retsplejelovens § 31 b, 1. pkt. Bl.a. retsplejelovens §§ 29 b og29 c finder tilsvarende anvendelse, jf. bestemmelsens 2. pkt.Overtrædelse af bl.a. retsplejelovens § 29 d, § 29 e, 3. pkt., eller af rettensforbud efter § 31 b, 1. pkt., straffes med bøde, jf. retsplejelovens § 32 b,stk. 1.

3.

Domstolenes behandling af en sag, hvor Folketingets Indfødsretsudvalghar truffet beslutning om udelukkelse af en ansøger fra optagelse på et lov-forslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode, jf. § 21 i

cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, vil ske indenfor den ovenfor beskrevne ramme for behandlingen af civile retssager.Vurderingen af, hvilket materiale der vil kunne fremlægges under denkonkrete sags behandling ved domstolene, vil således blive foretaget i ly-set af de gældende regler for behandlingen af civile sager. I den vurderingvil det være centralt, at det ville kunne skade efterretningstjenestens arbej-de, hvis man videregav detaljerede oplysninger om grundlaget for efterret-ningstjenestens vurderinger.