Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del
Offentligt
1391986_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 18. august 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: lth
Under henvisning til Folketingets Grønlandsudvalgs brev af 19. maj
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 58 (GRU alm. del).
Sagsnr. 2012 - 165
Spørgsmål nr. 58:
”Hvad har regeringen gjort for at sikre, at det grønlandske retsvæsen og
andre relevante myndigheder er ressource- og kapacitetsmæssigt beredte
på de henvendelser om optagelse af faderskabssager, der formodes at
komme fra juridisk faderløse, når lov om ændring af lov for Grønland om
børns retsstilling og arvelov for Grønlands træder i kraft 1. juni i år?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at efter loven om de juridisk faderløses retsstilling behand-
les sager om faderskab af domstolene i Grønland. Ved loven får domstolene
i Grønland ca. 16 mio. kr. i perioden 2014-2022 til dækning af merudgifter
ved behandlingen af sager om faderskab til de juridisk faderløse.
Om de generelle økonomiske og ressourcemæssige forhold for domstolene i
Grønland har Justitsministeriet oplyst følgende:
”Regeringen besluttede i november 2013 at afsætte 20 mio. kr. til oprettelse
af en task force bestående af bl.a. danske domstolsjurister med henblik på
at nedbringe sagsbunkerne ved de grønlandske kredsretter og dermed ned-
bringe mængden af sager til et niveau, hvor sagerne kan behandles inden
for rimelig frist. Beslutningen er udmøntet i lov nr. 740 af 25. juni 2014 om
ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne m.v.),
hvorved der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr. i
2016 til formålet.”
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard