Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del
Offentligt
1382694_0001.png
JURIDISK FADERLØSE
FÅR NYE RETTIGHEDER
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382694_0002.png
FA K TA O M J UR I DI SK FA DERLØS ES
R E T T I G HE D ER
1. juni 2014 træder en lov i kraft, der giver juridisk faderløse samme rettigheder i forhold til
faderskab og arv m.v. som andre børn, der er født uden for ægteskab.
Du er juridisk faderløs, hvis du er født i Grønland, og du hidtil ikke har haft ret til at få fastslået,
hvem der er din far:
• Du er født i Grønland før 1. juni 1963 eller i Nord- eller Østgrønland før 1. juli 1974, og din mor
og far var ikke gift med hinanden ved fødslen.
• Du er født i Grønland 1. juni 1963 eller senere eller i Nord- eller Østgrønland 1. juli 1974 eller
senere, din mor og far var ikke gift med hinanden ved fødslen, og en eller flere mænd blev
ved en faderskabsdom anset som bidragspligtig(e).
Med den nye lov får du som juridisk faderløs disse rettigheder:
• Du kan starte en faderskabssag for at få fastslået, hvem der er din far.
• Du får arveret efter din far og hans slægt.
• Du kan tage din fars efternavn.
Er du mor til en juridisk faderløs, kan du også starte en faderskabssag for at få fastslået, hvem
der er far til din datter eller søn.
Hvis den juridisk faderløse er død, kan vedkommendes dødsbo starte en faderskabssag. Hvis den
juridisk faderløses mor er død, kan hendes dødsbo starte en faderskabssag.
Materiale om loven om de juridisk faderløse findes på sm.dk. Vælg punktet Familieret i menuen
Arbejdsområder. Vælg derefter Juridisk faderløse.
S P Ø RGS MÅ L O G S VA R
Sådan starter du en faderskabssag
Hvem skal behandle sagen?
Hvis du bor i Grønland, skal faderskabssagen behandles af kredsretten, hvor du bor.
Du behøver ikke at vide, hvem der kan være din far, for at anlægge en faderskabssag.
Hvis du ikke bor i Grønland, skal faderskabssagen behandles af kredsretten, hvor en mand, som
du mener, måske er din far, bor. Hvis denne mand er død, skal sagen behandles af
den kredsret, der behandler hans dødsbo. I andre situationer skal sagen behandles af Sermer-
sooq Kredsret, fx hvis du ikke ved, hvem der kan være din far, eller du ikke kender hans adresse.
Hvis der tidligere er afsagt en faderskabsdom, og en eller flere mænd blev dømt som
bidragspligtig(e), men ingen blev dømt som far til dig, skal faderskabssagen behandles af den
ret, der sidst har afsagt dom i sagen.
Adresser m.v. på kredsretterne m.v. i Grønland kan du finde på www.domstol.gl. Vælg punktet
Kontaktinformation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvordan starter du en faderskabssag?
Du kan starte en faderskabssag ved at skrive til den kredsret, der skal behandle sagen (se oven-
for).
Du skal give kredsretten dit fulde navn, din nuværende adresse og dit cpr-nummer eller din
fødselsdato.
Det vil hjælpe retten, hvis du også oplyser dit fødested og din mors fulde navn, hendes nuvæ-
rende adresse, cpr-nummer eller fødselsdato samt hendes fødested.
Hvis du tror, at du ved, hvem der er eller kan være din far, vil det lette arbejdet med faderskabs-
sagen, hvis du oplyser det til retten – gerne sammen med oplysninger som kan bekræfte fader-
skabet, fx gamle dokumenter, breve m.v.
Alle oplysninger om, hvem der kan være din far, kan have betydning.
Hvordan behandler kredsretten en faderskabssag?
Det er kredsretten, der behandler sagen og sørger for at finde de oplysninger, der er nødvendige
for at finde den mand, som er far til dig.
Til brug for sagen kan retten afhøre parter og vidner, og retten kan bede parterne om at deltage
i retsgenetiske undersøgelser (DNA-tests). Det er dig, din mor og en mand, der kan være din far,
der er parter i sagen. Retten kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder, fx dine fød-
selspapirer.
Faderskab kan fastslås på to måder:
• Den mand, der mener, at han er din far, kan anerkende faderskab ved en skriftlig erklæring,
som skal være afgivet ved personligt møde for politiet eller mundtligt ved personligt møde
for kredsdommeren.
• Anerkendes faderskabet ikke, fastslås faderskabet om muligt ved dom. Dom til faderskab
kræver, at faderskabet er bevist.
Retten kan beskikke en rettergangsfuldmægtig for dig og din mor og for en mand, som kan være
far til dig.
Hvad hvis den mand, der kan være din far, er død?
En faderskabssag kan startes, selvom barnet, moderen eller den mulige far er afgået ved døden.
I så fald kan der laves en DNA-test på grundlag af biologisk materiale fra afdøde, der fx stammer
fra afdødes personlige genstande. Der kan endvidere lægges vægt på dokumenter fra barnets
fødsel, der kan indeholde oplysninger om faderskabet.
Hvis du er i tvivl om noget
Hvis du er i tvivl om, hvordan du starter en faderskabssag, kan du kontakte din lokale kredsret
eller Retten i Grønland. Adresser m.v. på retterne i Grønland kan du finde på www.domstol.gl.
Vælg punktet Kontaktinformation.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382694_0004.png
Arveret
Har jeg ret til at arve min far?
Du har ret til at arve din far og hans slægt, hvis et faderskab fastslås.
De nye regler giver dig således arveret efter arvelovgivningen, uanset at det ikke tidligere var
muligt at få fastslået et faderskab eller få genoptaget en faderskabssag.
Kan jeg få del i arven, når min far er afgået ved døden?
Du kan få del i arven efter din far og hans slægt, selvom din far er afgået ved døden, hvis behand-
lingen af dødsboet ikke er afsluttet på det tidspunkt, hvor en sag om faderskab blev anlagt, eller
hvor en anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat.
Er dødsboet derimod afsluttet på dette tidspunkt, har du ikke krav på at få genoptaget boet med
henblik på en omfordeling af arven alene som følge af, at et faderskab er fastslået efter de nye
regler.
Efternavn
Efter navneloven for Grønland kan man tage et efternavn, der bruges eller har været brugt af
forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Denne mulighed får du, når faderskabet er fastslået.
Ansøgning om ændring af efternavn sendes til Rigsombudsmanden i Grønland.
Love
Den nye lov er lov 483 af 22. maj 2014 om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og
arvelov for Grønland. Loven ændrer lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling
og arvelov for Grønland, lov nr. 154 af 27. maj 1964.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf: + 45 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk