Grønlandsudvalget 2013-14
GRU Alm.del
Offentligt
1377771_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 40 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke initiativer der er sket de sene-
re år for at forbedre beskæftigelses- og uddannelsesmulighe-
derne for de grønlandske indsatte, samt hvilke fremtidige initi-
ativer Kriminalforsorgen i Grønland ønsker at tage, jf. deres
årsberetning for år 2013, hvoraf det fremgår: ”I 2014 vil Kri-
minalforsorgen i Grønland have særligt fokus på at afdække
problematikken omkring beskæftigelse af indsatte og søge at
forbedre beskæftigelsen af indsatte også ved deltagelse i pro-
gram-
og behandlingsvirksomhed.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har indhentet en udta-
lelse fra Kriminalforsorgen i Grønland.
Kriminalforsorgen i Grønland har ifølge den grønlandske kriminallov pligt
til at tilbyde domfældte beskæftigelse i form af arbejde, uddannelse eller
anden godkendt aktivitet. Valget af beskæftigelse træffes på grundlag af en
samlet vurdering af den domfældtes forhold, herunder domfældtes egne
ønsker. Domfældte i åbne afdelinger skal så vidt muligt beskæftiges uden
for institutionen.
Kriminalforsorgen har løbende haft fokus på den faldende andel af indsatte
med beskæftigelse uden for anstalterne. Problemstillingen har blandt andet
været behandlet af to forskellige arbejdsgrupper i henholdsvis 2000 og
2009.
Kriminalforsorgen i Grønland har
som led i det særlige fokus på beskæf-
tigelsen i 2014
arbejdet med at afdække beskæftigelsesgraden for de ind-
satte samt de eksisterende beskæftigelsesmuligheder i og uden for anstal-
terne.
Spørgsmålet om beskæftigelsesgraden af indsatte beskæftiget i og uden for
anstalterne indgår endvidere i Kriminalforsorgen i Grønlands resultatkon-
trakt for 2014.
På baggrund af ovenstående har Kriminalforsorgen i Grønland besluttet at
iværksætte en række initiativer, der er nærmere beskrevet nedenfor.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der har blandt andet været fokus på, at alle indsatte i forbindelse med ind-
sættelse i anstalten skal have lagt en plan for opholdet i anstalten, herunder
i forhold til beskæftigelse. Beskæftigelsesplanen lægges på baggrund af
den indsattes ressourcer og begrænsninger, den indsattes egne ønsker samt
de praktiske og lovgivningsmæssige muligheder for beskæftigelse i og
uden for anstalten. I løbet af 2014 skal der være udarbejdet beskæftigel-
sesplaner for alle indsatte.
Der har endvidere været fokus på, at alle anstalter skal opsøge lokale virk-
somheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at øge andelen af
indsatte, som er beskæftiget ved arbejde eller uddannelse uden for anstal-
terne.
Kriminalforsorgen i Grønland har desuden besluttet, at misbrugsbehand-
ling uden for anstalterne skal ligestilles med arbejde og uddannelse som
godkendt beskæftigelse. Der tilbydes imidlertid kun meget få behand-
lingsmuligheder i de grønlandske byer, og de indsatte kan derfor kun und-
tagelsesvis beskæftiges ved at deltage i behandling uden for anstalterne.
Derudover har der været fokus på beskæftigelse i anstalterne. En række
forskellige aktiviteter er godkendt som beskæftigelse, herunder arbejde,
undervisning, misbrugsbehandling m.v. I dag er de indsatte, som er be-
skæftiget i anstalterne, hovedsageligt beskæftiget med rengøring og min-
dre vedligeholdelsesarbejder. Anstalterne kan kun i begrænset omfang øge
andelen af indsatte, som kan tilbydes denne form for beskæftigelse. Krimi-
nalforsorgen i Grønland vil derfor udvide beskæftigelsesmulighederne in-
denfor produktion, uddannelse og programvirksomhed og har iværksat
følgende initiativer:
-
Kriminalforsorgen i Grønland har indledt et samarbejde med Kø-
benhavns Fængsler og en grønlandsk designer med henblik på, at
indsatte i anstalterne kan tilbydes beskæftigelse i form af produkti-
on af husflidsprodukter.
Kriminalforsorgen i Grønland undersøger for tiden, hvilke alterna-
tiver der findes til de eksisterende undervisningstilbud, og hvordan
de eksisterende undervisningstilbud kan suppleres.
Kriminalforsorgen i Grønland har med ekstern bistand fået udviklet
det kriminalpræventive
gruppeprogram ’MUMIK’ (”vejen til for-
andring”) til indsatte.
Programmet blev afprøvet i 2013 med succes
3
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og vil i 2014 blive tilbudt indsatte i anstalterne i Nuuk, Ilulissat og
Sisimiut. Indsattes deltagelse i programvirksomhed ligestilles med
arbejde og undervisning som godkendt beskæftigelse. Kriminalfor-
sorgen i Grønland er for tiden ved at udvikle behandlingsprogram-
met, så det også kan tilbydes individuelt. På denne måde vil pro-
grammet kunne tilbydes i alle anstalter.
Vedrørende misbrugsbehandling bemærkes, at dette aktuelt tilbydes i be-
grænset omfang. Behandlingen foregår i anstalten i Nuuk ved behand-
lingscentret Katsorsaavik. Indsatte fra andre anstalter, der ønsker behand-
ling, har mulighed for at blive midlertidigt overført til anstalten i Nuuk for
at deltage i misbrugsbehandlingen.
Kriminalforsorgen i Grønland drøfter for tiden, hvordan behandlingen
fremadrettet kan styrkes yderligere.
Endelig har der været fokus på uddannelse af personale. Kriminalforsorgen
i Grønland ansatte i 2010 pædagogiske assistenter i alle anstalter for at
styrke beskæftigelses- og fritidsindsatsen i anstalterne. Hidtil har dette ho-
vedsaligt betydet en øget indsats på fritidsområdet. Kriminalforsorgen i
Grønland vil i 2014 gennemføre uddannelse af de pædagogiske assistenter
med henblik på i højere grad at styrke beskæftigelsesområdet.
Uddannelsen af anstaltsbetjente revideres endvidere i øjeblikket, og der vil
fremover blive lagt mere vægt på anstaltsbetjentenes opgaver i relation til
beskæftigelse, f.eks. i form af intern praktik som pædagogisk assistent.
4