FOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir talepapir fra besvarelsen af FOU alm. del – samrådsspm. F om Rigsrevisionens notat om militære operationer i Afghanistan, til forsvarsministeren

TalepunkterForsvarsudvalgets samrådsspørgsmål F lyder således:”Ministeren bedes redegøre for Rigsrevisionens notat tilStatsrevisorerne om beretning om forsvarets understøttelse afsine militære operationer i Afghanistan, jf. FOU alm. del – bilag132, og samtidig oplyse, hvilke tiltag notatet giver ministerenanledning til at tage.”Bilag 132 er det notat fra Rigsrevisionen, der henvises til ispørgsmålet.Inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg kort fortælle ombaggrunden og konteksten for Rigsrevisionens notat tilStatsrevisorerne:Rigsrevisionen afgav tilbage i 2009 en beretning tilStatsrevisorerne om forsvarets understøttelse af sine militæreoperationer i Afghanistan.Beretningen handlede om, hvordan forsvaret understøttede sinemilitære operationer i Afghanistan på forsynings- oguddannelsesområdet.

Rigsrevisionen undersøgte også, i hvilken grad Forsvarsministerietopfyldte målene for internationale operationer i forsvarsforliget2005-2009.Derudover undersøgte Rigsrevisionen omfanget af det civilt-militære samarbejde og samtænkningsindsatsen i Afghanistan.Rigsrevisionen konkluderede i beretningen fra 2009, at:NATO’s målsætninger for opstilling af soldater til internationaleoperationer var opfyldt.Forsvaret havde dog ikke kunnet opfylde forsvarsforligets målom at udsende kapaciteter svarende til 2.000 soldater tilinternationale operationer i 2009.Forsvaret havde opgjort de samlede omkostninger tilinternationale operationer i 2008 til 2,4 mia. kr. På grund afden valgte omkostningsmodel var opgørelsen behæftet medusikkerhed.Forsvaret havde uddannet og udsendt soldater til missionen iAfghanistan i overensstemmelse med Folketingets beslutninger,men personelsituationen i forsvaret var under pres, især påspecialistområdet.Forsvaret løste samlet set forsyningsopgaven tilfredsstillende,men opgaven kunne dog på nogle områder løses mereeffektivt.

Endeligt vurderede Rigsrevisionen, at det var positivt, atForsvarsministeriet og Udenrigsministeriet havde udarbejdetårlige planer og mål for den civile og militære indsats iHelmand.Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet blev dog anmodetom fortsat at evaluere og tilpasse indsatsen af det civilt-militære samarbejde og samtænkningsindsatsen.Statsrevisorerne havde også nogle bemærkninger til beretningen.De kritiserede, at forsvaret ikke mere præcist kunne opgøre detfaktiske ressourceforbrug til de internationale operationer. Dekonstaterede også, at:Der er en stor udfordring med at sikre tilstrækkelige forsyningertil enhederne i Afghanistan.Forsvaret har haft vanskeligheder med at udpege og udsendepersonel til missionen, primært befalingsmænd ogspecialistfunktioner som f.eks. forsyning.Disse kritikpunkter blev adresseret i en ministerredegørelse, derblev sendt til Statsrevisorerne den 8. december 2009.Rigsrevisor fandt samlet set redegørelsen tilfredsstillende.Rigsrevisionen besluttede på daværende tidspunkt fortsat at følgefem områder:

Videreudviklingen af forsvarets budgetmodel.Arbejdet med at optimere genforsyningsprocessen, herunderudviklingen i leveringstider, udleveringsgrader og udeståendebestillinger.Personelsituationen for de internationale operationer.Tiltag for at imødekomme behovet for administrativ oguddannelsesmæssig støtte under uddannelsen.Regnskabsaflæggelsen for samtænkningsprojekterne.Det er disse punkter, som Rigsrevisionen fulgte op på ogvurderede effekten af i det ”fortsatte notat til Statsrevisorerne” fraden 12. marts 2013, som vi drøfter her i dag.Siden da er tidspunktet for afslutningen af opgaverne for dettilbageværende danske infanterikompagni samt de totilbageværende polititræningshold blevet fastlagt, ioverensstemmelse med Afghanistan-planen. Karakteren afforsvarets indsats i Afghanistan ændrer sig, og det har selvsagtbetydning for, hvordan forsvaret fremadrettet vil understøtteoperationerne. Det vil jeg komme tilbage til.Jeg vil nu kort gennemgå de konklusioner, der blev fremført inotatet.

[Vedr. forsvarets budgetmodel]Statsrevisorerne kritiserede i sin tid, at forsvaret ikke merepræcist kunne opgøre det faktiske ressourceforbrug tilinternationale operationer.Siden da har forsvaret arbejdet målrettet med at forbedreøkonomistyringen, og forsvaret er blandt andet blevet væsentligtbedre til at koble omkostninger til opgaver, herunder tilinternationale operationer.I denne sammenhæng kan det særligt fremhæves, at forsvaret iløbet af 2012 har taget en ny økonomimodel i brug med henblikpå at kunne opgøre forsvarets omkostninger til de internationaleoperationer hurtigere og mere præcist og skabe øgetgennemsigtighed i de samlede omkostninger.Der er dermed skabt grundlag for en bedre økonomistyring ogledelsesinformation.Rigsrevisor finder forsvarets tiltag på dette områdetilfredsstillende og afslutter denne del af beretningssagen.Det er jeg som forsvarsminister godt tilfreds med. Jeg mener, atdet falder i direkte forlængelse af det store arbejde og den højeprioritet, forsvaret i det hele taget har givet arbejdet medøkonomistyring. Et arbejde som jeg nøje følger med i.Rigsrevisionen vil mere generelt følge op på, hvordan det går medimplementeringen af den nye budgetmodel i forbindelse med

[Vedr. støtte under uddannelsen]Statsrevisorerne bemærkede i beretningen i 2009, atkompagnierne i forberedelsesperioden umiddelbart op til enudsendelse burde modtage en øget støtte til en rækkeadministrative opgaver og derved lette belastningen påkompagniernes nøglepersonel.Rigsrevisionen har derfor fulgt op på den administrative oguddannelsesmæssige støtte, der gives til de kompagnier, der stårover for at skulle udsendes.Forsvaret har siden Rigsrevisionens beretning fra 2009 blandtandet oprettet tre uddannelsesstøttelementer, der støtter detpersonel, der skal udsendes, med planlægning, modtagelse afmateriel mv.På den måde bliver det personel, der står over for udsendelse, istørst muligt omfang fritaget for organisatoriske og administrativeopgaver.Rigsrevisionen finder forsvarets tiltag på dette områdetilfredsstillende og mener, at punktet hermed kan afsluttes.

[Vedr. regnskabsaflæggelse og samtænkningsprojekter]Hvad angår regnskabsaflæggelse for samtænkningsprojekter, såkritiserede Rigsrevisionen oprindeligt i sin beretning i 2009, atforsvaret på det tidspunkt kun i begrænset omfang havde aflagtregnskab for de samtænkningsprojekter, der var gennemført iperioden 2006-2008.Der er siden blevet udarbejdet nye procedurer og retningslinjerfor anvendelse af midler til samtænkningsprojekterne – blandtandet med det formål at sikre, at regnskabet for disse blev aflagtrettidigt. Det har rettet op på situationen.Rigsrevisionen finder Forsvarsministeriets initiativer vedrørenderegnskabsaflæggelsen tilfredsstillende og vurderer, at punktet kanafsluttes.Jeg kan supplerende oplyse, at i forbindelse med omlægning afdet danske styrkebidrag i Afghanistan i begyndelsen af 2012 bleven del af forsvarets samtænkningsprojekter indstillet, og detendelige regnskab for disse projekter blev aflagt i efteråret 2012.Så for lige at opsummere indtil videre; i beretningen fra 2009 varder en række udestående, som Rigsrevisionen ville følge op på.Det har Rigsrevisionen nu gjort og har i den forbindelse vurderet,at forsvaret:1.Harskabt grundlag for en bedre økonomistyring ogledelsesinformation,

2.hartaget skridt til at øge den administrative støtteunder uddannelsen, så det personel, der står over forudsendelse, i størst muligt omfang er fritaget fororganisatoriske og administrative opgaver,3. ogharudarbejdet nye procedurer og retningslinjer foranvendelse af midler til samtænkningsprojekterne, såregnskabet for disse blev aflagt rettidigt.Der er dog også to forhold, som Rigsrevisionen endnu ikke harlukket, og dem vil jeg gerne uddybe. Det drejer sig dels omgenforsyningssituationen, dels om personelsituationen.

[Genforsyningssituationen]Hvad angår genforsyning af styrkerne i Afghanistan, så fandtRigsrevisionen i beretningen fra 2009, at forsvaret samlet set løsteforsyningsopgaven tilfredsstillende, men at opgaven på nogleområder kunne løses mere effektivt.Rigsrevisionen anbefalede blandt andet, at der skete forbedringeri datagrundlaget, it-understøttelsen og uddannelsen af detudsendte forsyningspersonel. Det blev desuden anbefalet, atforsvaret opstillede relevante mål for forsyningen og målte densamlede leveringstid for det bestilte materiel.Forsvaret har siden da indført en lang række tiltag, der harbidraget til at optimere genforsyningsprocessen. Eksempelvis erflyvninger med forsyninger i de seneste år gået direkte til CampBastion i stedet for via Kandahar, en del ompakninger er skåretvæk som følge af bedre lagerstyring, og lagersaneringer har

frigjort ledig kapacitet ved det Nationale Støtteelement iAfghanistan.Genforsyning af styrkerne i Afghanistan er en meget kompleksopgave, hvor transporttider, lagerbeholdninger osv. kanovervåges og måles på rigtig mange måder. Og det har storbetydning, at de folk, der arbejder med forsyningsvirksomheden,har de rigtige værktøjer og de rette kvalifikationer til det.Det, der er vigtigt at holde fast i, er, at forsvaret altid prioritererdet materiel, der skal sendes ned til missionsområderne. Der erdog stor forskel på, hvor afgørende enkelte dele er, for at deudsendte styrker kan løse deres opgaver.Hvis der er noget, der er afgørende for opgaveløsningen eller forsoldaternes sikkerhed, så kommer det på en såkaldt ”fokusliste”,og så kommer det frem meget hurtigt. Hvis der for eksempelmangler en helt specifik reservedel, som ikke kan vente, så kanforsvaret altså lynhurtigt få den om bord på et fly og få den afsted. Så er der måske noget andet, der bliver nedprioriteret, ogsom kan tage lidt længere tid at få frem.Generelt er det sådan, at det er billigere at fragte gods langsomtmed et skib end at fragte det hurtigt med fly. Så oftest vil detvære bedst og billigst for forsvaret, hvis man ved hjælp af godplanlægning kan bestille varerne lang tid i forvejen og sejle demtil nærområdet frem for at pakke dem på et transportfly.

Rigsrevisionen anerkender også forsvarets arbejde med atoptimere genforsyningen i deres notat fra 12. marts 2013. Inotatet beskrives kun et udestående på forsyningsområdet:Nemlig at Rigsrevisionen mangler at se effekterne af brugen afnye rapporter på forsyningsområdet, og at de vil følge udviklingeni udestående bestillinger.De rapporter, der er tale om, bidrager til at give et bedre overblikover genforsyningsforsyningssituationen. Der er tale om ethjælpeværktøj for de medarbejdere der sikrer forsyningerne til deinternationale operationer. Rapporterne ændrer ikke i sig selvforsyningssituationen.Rapporterne er taget i brug her i begyndelsen af 2013, ogforsvaret har i løbet af foråret haft en række nøglemedarbejderepå kursus i anvendelsen af de nye rapporter. Rapporterne virkerog er nu til rådighed for brugerne.Forsvaret har også i løbet af 2012 saneret i de udeståendebestillinger til Afghanistan for at få ryddet ud i nogle bestillinger,der stadig stod i systemet, selv om de ikke længere er aktuelle.Det skulle gerne betyde, at det bliver lettere at skabe et klareresamlet billede af forsyningssituationen.Da tiltagene på tidspunktet for Rigsrevisionens notat lige variværksat, så ville Rigsrevisionen fortsat følge forsvarets brug af denye rapporter og udviklingen i de udestående bestillinger.

[Personelsituationen – mangel på specialister]Hvis jeg så skal sige lidt om personelsituationen, så tagerRigsrevisionen her fat på to områder. Det drejer sig dels ommangel på specialister, dels om antallet af midlertidigeudnævnelser.I forhold til mangel på specialister så vurderede Rigsrevisionen iberetningen i 2009, at personelsituationen i forsvaret for deinternationale operationer var under pres, især påspecialistområdet.Som det blev oplyst i ministerredegørelsen i 2009, ville forsvaret iforbindelse med implementeringen af forsvarsforliget 2010-2014imødekomme dette ved at uddanne flere specialister.Forsvaret har således haft fokus på at oprette nyeuddannelsespladser inden for kritiske områder for at imødekommebehovet for personel, og fra andet halvår 2011 er der ogsåkonkret blevet uddannet flere specialister.Effekten af tiltaget er dog endnu ikke slået fuldt ud igennem.Forsvaret vurderer imidlertid, at de nævnte tiltag har medført enpositiv udvikling, og at der ikke er nævneværdig mangel påspecialister ved de nuværende internationale missioner.

Forsvaret vurderer derfor ikke, at der for indeværende er behovfor at iværksætte nye tiltag på dette område.Forsvaret vurderer i øvrigt, at manglen på specialister ikke harhaft konsekvenser for opgaveløsningen i de internationaleoperationer eller soldaternes sikkerhed. Det synes jeg er vigtigt atunderstrege.

[Personelsituationen – midlertidige udnævnelser]Med hensyn til spørgsmålet om midlertidige udnævnelser, såanførte Rigsrevisionen i beretningen i 2009, at antallet af soldater,som fik en midlertidig udnævnelse, når de blev udsendt tilAfghanistan, havde været stigende, og at dette skyldtes mangelpå personel i forsvaret.Ved udsendelse til internationale operationer tildeler forsvaret etantal soldater en midlertidig udnævnelse til en højere grad, endden de har, når de arbejder i Danmark.Det kan der være flere grunde til.De midlertidige udnævnelser kan ske af såkaldte paritetshensyn –det vil sige for at tilpasse de danske soldaters grader til deallierede soldaters grader.F.eks. er en kompagnichef i Danmark kaptajn, hvorimod enengelsk kompagnichef er major, selvom de to ellers er stort setfuldt ud sammenlignelige med hensyn til blandt andet alder,uddannelse og ansvar. I dette tilfælde vil en kaptajn blive

midlertidigt udnævnt til major i den periode, vedkommende erudsendt.I andre tilfælde prioriterer forsvaret at udsende en person, derbesidder særlige kompetencer til at løse en specifik opgave imissionen frem for at udsende en person med den rette formellegrad. Der har i en periode været mangel på bl.a. oversergenter,seniorsergenter og kaptajner med den rigtigeuddannelsesmæssige baggrund og/eller erfaring til at løseopgaverne i missionsområdet. Dette skyldtes bl.a. en stor afgangaf personale i årene 2008-2009.I disse tilfælde vil f.eks. en egnet premierløjtnant, der bestrider enkaptajnsstilling som specialist, så midlertidigt få tillagt en gradhøjere både af hensynet til at matche andre kaptajner, derbestrider en lignende stilling, og for at have den formelle gradover for undergivet personel.Forsvaret oplyser, at anvendelse af midlertidige udnævnelser harbetydet, at især hæren i større grad har kunnet efterleveforsvarets målsætning om, at der som udgangspunkt bør gå tre årmellem udsendelserne.Der har i en periode været uddannet flere inden for de relevantepersonelgrupper. Forsvaret har oplyst, at den fulde effekt af detøgede indtag på forsvarets uddannelser dog først forventesopnået i løbet af en årrække, da den formelle udnævnelse af deovennævnte personelgrupper kræver en periode med praktisktjeneste inden videreuddannelse.

Normalt skal en sergent eksempelvis virke i sin grad i tre til seksår forud for videreuddannelse til oversergent. Derefter skaloversergenten normalt virke i sin nye grad i seks til otte år forudfor videreuddannelse til seniorsergent. Det tager altså et stykketid, fra man øger optaget på forsvarets sergentuddannelser, tilman har ”produceret” en færdig seniorsergent.Forsvaret har således taget skridt til at nedbringe antallet afmidlertidige udnævnelser. Forsvaret forventer, at når den fuldeeffekt af de nævnte tiltag slår igennem, så vil der også ske et faldi antallet af midlertidige udnævnelser. Der vil dog altid være etvist antal midlertidige udnævnelser.Forsvarskommandoen vurderer, at brugen af ’tillagt grad’ ikkenødvendigvis er udtryk for, at der generelt mangler personel. Detkan dog i et vist omfang være udtryk for, at der inden for vissepersonelgrupper har været stor efterspørgsel på personer medsærlige kvalifikationer.Forsvaret understreger, at alle midlertidige udnævnelser er etresultat af en individuel bedømmelse. Ingen tillægges enmidlertidig grad, uden at forsvaret konkret vurderer, at denenkelte soldat er i stand til at løse den specifikke opgavetilfredsstillende.Derfor vurderer Forsvarskommandoen også samlet set, at demidlertidige udnævnelser ikke har haft indflydelse på

[Samlet konklusion]Så hvis jeg skal opsummere, så har Forsvarsministeriet ogForsvarskommandoen siden 2009 på flere områder arbejdet på atforbedre understøttelsen af de internationale operationer.For så vidt angår budgetmodellen for de internationaleoperationer, tiltagene for administrativ støtte til soldaternesuddannelse til de internationale operationer ogregnskabsaflæggelsen for samtænkningsprojekterne iAfghanistan, så afslutter Rigsrevisionen disse dele af beretningen.Der udestår dermed to områder fra den oprindeligerevisionsberetning, som Rigsrevisionen vil følge udviklingen på -brugen af de nye forsyningsrapporter og personelsituationen forde internationale operationer.De tiltag, der er sat i værk på de to områder, er ikke alle sammenslået fuldt igennem endnu. Men både hvad angår ibrugtagning afforsyningsrapporterne og personelsituationen, så er det mitindtryk, at udviklingen er gået – og fortsat går – i den rigtigeretning.

På det foreliggende grundlag vurderer jeg, atForsvarskommandoen har iværksat de nødvendige tiltag for atimødekomme de punkter, Rigsrevisionen peger på.Forsvaret har ifølge Rigsrevisionen taget skridt til at få løstudfordringerne. Når vi kommer lidt længere frem i tiden, vilRigsrevisionen kunne vurdere den fulde effekt af de nævnte tiltag.Afslutningsvis er det meget væsentligt at fremhæve, at de forholdvedrørende genforsyning og personel, som Rigsrevisionen harpeget på kunne forbedres, ifølge Forsvarskommandoens vurderingikke har haft betydning for forsvarets operationer og soldaternessikkerhed.Det står også klart, at Afghanistan-indsatsen er en anden i dag,hvor kampbidragene hjemtages, og fremadrettede bidrag vilfokusere på træning og støtte. Det betyder også, at karakteren afudfordringerne vil ændre sig. Vi har lært meget af vores hidtidigeindsats, og vi vil også fremadrettet have fokus på at optimereforsvarets understøttelse af militære operationer.