UDENRIGSMINISTERIET
22. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål nr.
391 (alm. del) af 3. oktober
2014 til udenrigsministeren
stillet af Folketingets
Forsvarsudvalg efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Spørgsmål nr. 391:
Kan Danmark i forhold til Grundloven erklære krig mod en "entity" og ikke blot en stat med
definerede geografiske grænser? Kan Danmark dermed erklære krig mod organisationen
Islamisk Stat? Og i bekræftende fald: kan straffelovens kapitel 12 og 13 så anvendes?
Svar:
Det følger af Grundlovens § 19, stk. 2, at bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller
danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod
nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte træffe i medfør af denne
bestemmelse, skal straks forelægges folketinget. Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt
sammenkaldes til møde.
Bestemmelsen anvender betegnelsen ”fremmed stat”, men bliver også anvendt i tilfælde, hvor
regeringen ønsker at anvende militære magtmidler mod en ikke-statslig aktør.
Folketingsbeslutning B37, der vedrørte dansk militær deltagelse i den internationale indsats
mod terrornetværk i Afghanistan, og som bl.a. var rettet mod al Qaeda, er et eksempel herpå.
Det seneste eksempel er som bekendt B123 om yderligere dansk militært bidrag til støtte for
indsatsen mod ISIL.
For så vidt angår spørgsmålet om erklæring af krig mod ISIL, skal jeg henvise til besvarelsen af
FOU alm. del spørgsmål nr. 380.