Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1415958_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. oktober 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-730-0539
1333334
STRAFFELOVRÅDETS KOMMISSORIUM
om deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet mv.
1.
Det er vigtigt løbende at være opmærksom på, om det danske samfund
fortsat har et effektivt værn mod terrorisme, herunder med tilstrækkelige
muligheder for at sætte ind over for radikalisering og ekstremisme, der kan
lede til terrorhandlinger her i landet.
En række sager om vold, brandattentater, terrorplanlægning og det
bekymrende antal unge, som tilslutter sig internationale ekstremistiske
organisationer for at deltage i væbnede konflikter i udlandet, viser, at
radikalisering og ekstremisme fortsat er en udfordring for vores fælles
sikkerhed og vores demokratiske samfundsform og værdier.
Regeringen har derfor i september 2014 fremlagt en handlingsplan om
forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Formålet med
handlingsplanen er først og fremmest at styrke forebyggelsesindsatsen
over for de personer, som er i risiko for at blive en del af ekstremistiske
miljøer. Regeringen vil støtte dem, som allerede er en del af disse miljøer,
til at forlade dem igen, gøre det klart, at ekstremistiske og fanatiske
handlinger har konsekvenser, og minimere indflydelse fra de personer,
som spreder ekstremistisk, ideologisk propaganda, og som udbreder had
mod vores demokratiske fællesskab og intolerance over for andres
synspunkter, frihed og rettigheder.
Det er vigtigt, at vi løbende er opmærksomme på nye tendenser og
udvikler og tilpasser forebyggelsesindsatsen, så vi kan håndtere de aktuelle
udfordringer, som vi står over for både i et dansk og internationalt
perspektiv. Det gælder f.eks. i forhold til udfordringerne med
ekstremistiske miljøers anvendelse af internettet til at sprede deres
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
propaganda og rekruttere nye tilhængere og i forhold til de mange unge,
der vender ryggen til demokratiske værdier og tager til bl.a. Syrien og Irak
for at kæmpe side om side med voldelige ekstremister.
Har det forebyggende arbejde ikke den ønskede effekt, må der skrappere
midler til. Derfor vil regeringen tage initiativ til at stramme lovgivningen,
så personer, der agter at deltage i en udenlandsk væbnet konflikt, oplever,
at der er en meget klar og håndgribelig konsekvens. De skal ikke lovligt
kunne rejse ud af Danmark, og deres pas vil blive inddraget.
Der er i den forbindelse også anledning til mere generelt at overveje
mulighederne for at gribe strafferetligt ind over for deltagelse i eller
hvervning til væbnede konflikter i udlandet mv.
2.
Deltagelse i eller hvervning til deltagelse i væbnede konflikter i
udlandet er ikke generelt kriminaliseret i dansk ret.
Deltagelse i væbnede konflikter kan imidlertid efter omstændighederne
være en overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i
straffeloven.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en person har begået eller
forsøgt at begå terrorisme (straffelovens § 114), har ydet eller forsøgt at
yde støtte til en terrororganisation (§ 114 b), har ladet sig træne eller
forsøgt at lade sig træne til at begå terrorhandlinger (§ 114 d, stk. 3) eller
på anden måde har fremmet eller forsøgt at fremme virksomheden for en
terrororganisation (§ 114 e).
Tilsvarende kan hvervning til deltagelse i væbnede konflikter efter
omstændighederne være en overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af
bestemmelser i straffeloven.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en person har hvervet eller
forsøgt at hverve en person til at begå eller fremme terrorhandlinger eller
til at slutte sig til en terrororganisation med henblik på at fremme, at
organisationen begår terrorhandlinger (§ 114 c, stk. 1) eller har hvervet
eller forsøgt at hverve en person til at yde støtte til en terrororganisation
eller til at slutte sig til en gruppe med henblik på at fremme, at gruppen
yder terrorstøtte (§ 114 c, stk. 2).
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere forbyder straffelovens § 128 hvervning i den danske stat til
fremmed krigstjeneste.
Endvidere kriminaliserer straffelovens § 101 den, som med krig,
besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling,
hvorved bistand til fjenden forberedes, og straffelovens § 102
kriminaliserer den, som under krig eller besættelse yder fjenden bistand
ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske
stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed.
Hertil kommer, at f.eks. vold eller drab, der begås som led i
kamphandlinger, efter omstændighederne vil kunne straffes efter de
almindelige bestemmelser herom i straffeloven. Det forudsætter dog, at de
pågældende voldshandlinger eller drab ikke kan anses for lovlige
kamphandlinger, og at handlingerne er omfattet af dansk
straffemyndighed.
I praksis vil det kunne være meget vanskeligt under en straffesag i
Danmark at bevise, at en person har begået strafbare forhold under
deltagelse i væbnede konflikter i udlandet. Hvis den væbnede konflikt
stadig er i gang, vil det kunne være vanskeligt eller umuligt at indsamle
beviser på gerningsstedet, og selv efter den væbnede konflikts ophør vil
det kunne være vanskeligt for dansk politi og anklagemyndighed at skaffe
tilstrækkelige beviser til en tiltalerejsning og domfældelse.
3.
Folkeretten indeholder både traktatfæstede og sædvaneretlige regler om
væbnede konflikter. Reglerne er forskellige for internationale og ikke-
internationale væbnede konflikter, og reglerne er i et vist omfang også
forskellige for statslige styrker og oprørsstyrker mv.
Efter folkeretten har lovligt kæmpende i en international væbnet konflikt
strafferetlig immunitet for lovlige kamphandlinger. Lovligt kæmpende kan
altså f.eks. ikke straffes for vold eller drab i anledning af, at de som led i
lovlige kamphandlinger dræber eller skader fjendtlige styrker.
Som lovligt kæmpende regnes væbnede styrker, der optræder på vegne af
en stat, og i nogle tilfælde endvidere visse væbnede styrker, der ikke
optræder på vegne af en stat, og civile, der spontant gør væbnet modstand
mod en fjendtlig invasion.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er kun strafferetlig immunitet for lovlige kamphandlinger, herunder
navnlig kamphandlinger rettet mod militære mål. Eventuelle
krigsforbrydelser vil således kunne straffes efter de almindeligt gældende
strafbestemmelser.
FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 24. september 2014 resolution nr. 2178 om
”Foreign Terrorist Fighters”. Resolutionen fastslår bl.a. en pligt for alle
stater til at kriminalisere personer, der rejser til et fremmed land for at begå
terrorhandlinger eller yde eller modtage terrortræning, samt økonomisk
eller anden støtte hertil.
4.
I Danmark er der grupper, som forsøger at fremme en antidemokratisk
dagsorden og i visse tilfælde begrænse andre borgeres lige adgang til
rettigheder, herunder eventuelt ved brug af vold og trusler. Grupperne
varierer i størrelse og aktiviteter, og nogle benytter sig af voldelige
metoder, mens andre bruger deres demokratiske ret til at ytre sig og
opfordre andre til at vende sig mod samfundet og tage afstand fra
demokratiske principper.
Flere personer har været i træningslejre i udlandet for at modtage militær
træning, og et større antal personer er rejst fra Danmark til bl.a. Syrien og
Irak for at deltage i væbnede konflikter. De hjemvendte kan udgøre en
trussel for det danske samfund, fordi de har fået kamperfaring og kontakt
til militante ekstremistiske organisationer i udlandet, og nogle har pådraget
sig traumer under kamphandlingerne.
Der er i lyset heraf behov for at få afklaret, om de gældende
strafbestemmelser er tilstrækkelige til at modvirke deltagelse i og
hvervning til væbnede konflikter i udlandet.
5.
Som led i debatten om det danske samfunds værn mod radikalisering og
terrorisme har der endvidere været rejst spørgsmål om
terrororganisationers finansiering af virksomhed, der i sig selv er lovlig,
eksempelvis hospitaler, moskeer, skoler og daginstitutioner.
Modtagelse af økonomisk støtte fra en terrororganisation til i sig selv
lovlige formål er ikke særskilt kriminaliseret i dansk ret.
Efter straffelovens § 290 om hæleri er det imidlertid bl.a. strafbart
uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i udbytte, der er
opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Straf kan dog ikke pålægges den,
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer
eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for
sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester. Strafferammen er bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, og straffen kan stige til fængsel i 6
år, når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed.
Modtagelse af donationer eller tilskud fra en terrororganisation vil derfor
kunne straffes, i det omfang midlerne er opnået ved en strafbar
lovovertrædelse. Dette gælder i forhold til alle strafbare lovovertrædelser,
herunder f.eks. afpresning, røveri, salg af euforiserende stoffer,
menneskehandel, menneskesmugling og rufferi.
I praksis vil det efter omstændighederne kunne være vanskeligt under en
straffesag at bevise, at en person, der har modtaget en donation eller et
tilskud til byggeri eller drift af f.eks. et hospital, en moske, en skole eller
en daginstitution, havde forsæt med hensyn til, at midlerne var opnået ved
en strafbar lovovertrædelse. Dette gælder, selv om forsætskravet bl.a. vil
være opfyldt, når blot den pågældende anså det for overvejende
sandsynligt, at midlerne hidrørte fra kriminalitet. Det indgår således ikke i
forsætskravet, at den pågældende har nogen viden eller formodning med
hensyn til arten, tiden og stedet for den pågældende kriminalitet.
Der er i lyset heraf behov for at få afklaret, om de gældende
strafbestemmelser er tilstrækkelige til at modvirke, at en terrororganisation
finansierer byggeri eller drift af i sig selv lovlige institutioner og
organisationer, eksempelvis af social eller religiøs art eller inden for
sundheds- eller undervisningsområdet.
Det bør i den forbindelse tages i betragtning, at terrorfinansiering er
strafbar og efter omstændighederne vil kunne udgøre en relevant
førforbrydelse i forhold til hæleri.
Der er endvidere behov for at få nærmere belyst, om der eventuelt er
behov for tillige at kriminalisere modtagelse fra en terrororganisation af
normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.
6.
Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode Straffelovrådet om at
vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn i
forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i
udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke
indsatsen på området.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Straffelovrådet anmodes i den forbindelse om at overveje, om FN’s
Sikkerhedsråds resolution nr. 2178 om ”Foreign Terrorist Fighters” giver
anledning til at foreslå ændringer eller præciseringer af straffelovens
bestemmelser om terrorisme mv.
Straffelovrådet anmodes endvidere om at vurdere, om de gældende regler i
straffeloven i tilstrækkelig grad kan modvirke, at foreninger og
organisationer mv., der driver f.eks. hospitaler, moskeer, skoler eller
daginstitutioner, helt eller delvis finansieres af bidrag fra
terrororganisationer. Rådet anmodes i den forbindelse om tillige at
overveje, om der er behov for at kriminalisere modtagelse fra en
terrororganisation af normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer,
brugsting eller tjenester.
I det omfang Straffelovrådet finder, at der er behov for lovændringer,
anmodes rådet om at udarbejde et lovudkast.
Straffelovrådet vil kunne tilrettelægge sit arbejde således, at der afgives
deludtalelser.
Straffelovrådet anmodes om at inddrage Udenrigsministeriet i arbejdet
med dette kommissorium.
6