PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Forsvarsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. november 2014

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2014-0032-1526

1328594

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 387 (Alm. del), som Forsvars-

udvalget har stillet til justitsministeren den 2. oktober 2014. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).

Mette Frederiksen

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 387 (Alm. del) fra Forsvarsudvalget:

”Ministeren bedes oplyse, hvad retspraksis er for straffelovens

§§ 101 og 102, de såkaldt landssviger paragraffer, og under

hvilke betingelser de pågældende paragraffer kan komme i an-

vendelse overfor de jihadister med dansk statsborgerskab eller

opholdstilladelse, der kæmper på Islamisk Stats side.”

Svar:

Regeringen tager på det kraftigste afstand fra, at personer tilslutter sig

internationale ekstremistiske organisationer for at deltage i væbnede kon-

flikter i udlandet. Dette gælder selvsagt også ”jihadister”, der kæmper på

”Islamisk Stats” side.

Regeringen har derfor også fremlagt en handlingsplan om forebyggelse af

radikalisering og ekstremisme. Formålet med handlingsplanen er først og

fremmest at styrke forebyggelsesindsatsen over for de personer, som er i

risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Men hvis det forebyg-

gende arbejde ikke har den ønskede effekt, må der skrappere midler til.

Derfor vil regeringen fremsætte et lovforslag, der giver politiet et supple-

rende værktøj over for de personer, der har til hensigt at deltage i en væb-

net konflikt i udlandet. Der vil således bl.a. blive fremsat lovforslag om

ændring af pasloven, der vil give politiet mulighed for midlertidigt at ind-

drage passet fra danske statsborgere, som mistænkes for at ville udrejse for

at deltage i en væbnet konflikt. Samtidig vil politiet få mulighed for at

meddele den pågældende et forbud mod at udrejse af Danmark i et nærme-

re bestemt tidsrum. Med forslaget vil der blive lagt op til, at udrejse i strid

med et udrejseforbud som udgangspunkt skal medføre en ubetinget fæng-

selsstraf.

Herudover er der behov for at få afklaret, om de gældende strafbestemmel-

ser er tilstrækkelige til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede

konflikter i udlandet. Justitsministeriet har derfor bedt Straffelovrådet om

at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt

værn i forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede kon-

flikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan

styrke indsatsen på området.

Efter straffelovens § 101 straffes den, som med krig, besættelse eller

andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til

fjenden forberedes, med fængsel indtil 16 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 102, stk. 1, straffes den, som under krig eller besæt-

telse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig in-

teresse svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed,

med fængsel indtil 16 år.

Det fremgår af straffelovens § 99, stk. 2, at der ved ”besættelse” forstås

”fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges

landet ved magtanvendelse eller trussel herom”.

Bestemmelserne fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 225 af 7. juni

1952, der byggede på en betænkning fra 1949 fra et udvalg, som Justitsmi-

nisteriet havde nedsat den 9. april 1948 med den opgave at overveje så-

danne forslag til ændringer i straffeloven, navnlig kapitel 12 og 13, som

måtte anses for begrundet i de erfaringer, som var indvundne siden straffe-

lovens vedtagelse, i særdeleshed under Danmarks besættelse og i tiden

derefter.

Bestemmelserne ses ikke at have været anvendt i praksis siden lovændrin-

gen i 1952.

Bestemmelsen i straffelovens § 101 var i 1952 en ny bestemmelse.

Bestemmelsen i straffelovens § 102 afløste den tidligere gældende be-

stemmelse i straffelovens § 101, som fandt anvendelse ”under krig eller

truende udsigt dertil”, hvor den gældende § 102 som nævnt finder anven-

delse ”under krig eller besættelse”.

På den ene side blev bestemmelsen altså i 1952 indskrænket, således at

den ikke længere finder anvendelse under truende udsigt til krig. Det

fremgår af forarbejderne, at denne ændring skete ”[u]nder hensyn til den

vanskelighed, det kan frembyde at afgøre, om der til given tid foreligger

truende udsigt til krig, og den usikkerhed ved straffelovens anvendelse, der

måtte kunne blive en følge deraf” (jf. Rigsdagstidende 1951-52, tillæg B,

spalte 259).

På den anden side blev bestemmelsen i 1952 udvidet, således at den nu og-

så omfatter ”besættelse” (i den ovenfor anførte betydning). Det fremgår af

forarbejderne, at denne ændring skete, fordi ”[e]rfaringerne fra den tyske

besættelse af Danmark og det følgende retsopgør har vist, at der er trang til

regler gældende for en påtvungen besættelse, under hvilken det kan være

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvivlsomt, om der foreligger krig” (betænkning om overvejelse af forslag

til ændringer i borgerlig straffelov, navnlig kapitlerne 12 og 13, 1949, side

35).

Med hensyn til retspraksis fra før 1952 fremgår det af betænkning nr.

1529/2012 om PET og FE, at der findes flere domme vedrørende forhold

begået under besættelsestiden, som blev straffet efter straffelovstillægget

(lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående for-

ræderi og anden landsskadelig virksomhed), hvor handlingen formentlig i

dag ville kunne henføres under straffelovens § 102. Som eksempler næv-

nes (betænkning nr. 1529/2012 side 96):

”UfR 1948.693 H: En dansk statsborger havde som »Kriminal-

Angestellter« i Gestapo under besættelsen indtil kapitulationen

deltaget i anholdelser, ransagninger og afhøringer af danskere,

hvor der i mange tilfælde var anvendt mishandling, som han i

nogle tilfælde tog del i. Den pågældende blev straffet for spio-

nage efter den daværende § 105 og blev tillige dømt efter straf-

felovstillægget.

UfR 1949.10 H: En person havde i 1944 over for en tysk ge-

stapomand mod vederlag angivet en række bestemte personer

for at have arbejdet illegalt og havde siden arbejdet som »Ver-

trauensmann« for denne. Den pågældende blev – ud over bl.a.

domfældelse for spionage efter den daværende § 105 – straffet

efter straffelovstillægget.”

Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at ”jihadister” med dansk stats-

borgerskab eller opholdstilladelse, der kæmper på ”Islamisk Stats” side,

kan straffes for overtrædelse af straffelovens §§ 101 og 102, afhænger bl.a.

af, om kampene med ”Islamisk Stat” er en ”krig” i disse bestemmelsers

forstand.

Dette vil bero på en nærmere vurdering, som i sidste ende i givet fald vil

skulle foretages af domstolene.

Som nævnt ovenfor har Justitsministeriet anmodet Straffelovrådet om at

vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn i

forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i

udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke ind-

satsen på området.

Straffelovrådets kommissorium vedlægges.