Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
24. oktober 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 370
til forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 370:
”Vil ministeren oversende en liste over støjbegrænsende tiltag og fremdriften i disse, jf.
drøftelserne på samrådet den 18. september 2014 om FOU alm. del samrådsspørgsmål S?”
Svar:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsmini-
steriets besvarelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i den anledning oplyst:
”Forsvaret har i mange år arbejdet for at minimere støj fra aktiviteter og er for eksem-
pel omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 468 af 13. juni 2002 om støjregu-
lering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner. Tilpasning af indflyv-
ningsveje ved flyvestationerne, reduktion af støj fra værksteder, tilpasning af aktivite-
ter på øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner, etablering af støjdæmpende
foranstaltninger, anvendelse af skydesimulatorer og inddragelse af støjhensyn ved ma-
terielindkøb er eksempler på Forsvarets arbejde med støjreduktion. Arbejdet foregår
løbende i takt med tilpasning til skiftende aktiviteter.
Et vigtigt indsatsområde i forhold til støj fra aktiviteter er på skydebanerne, hvor For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse løbende arbejder på at udvikle eksisterende og nye
støjdæmpende foranstaltninger. Det gælder optimering af allerede kendte teknologier
i forbindelse med planlagte støjreducerende projekter. Dette omfatter eksempelvis:
Støjvolde
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200