Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
24. oktober 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 18. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 365
til forsvarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 365:
”Vil ministeren som lovet på samrådet den 18. september 2014 oversende et notat om de
grønne strategiers implementering på danske installationer i Grønland?”
Svar:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsmini-
steriets besvarelse. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har i den anledning oplyst:
”Der er ikke udarbejdet specifikke fokusområder og mål i de grønne strategier vedrø-
rende Grønland.
Ikke alle mål i strategierne er relevante under grønlandske forhold. Følgende forhold
kan dog særligt nævnes som relevant for Grønland:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har udarbejdet materiale til klima- og energi-
kampagner. Blandt materialet indgår en kalender, der er særligt målrettet Forsvarsmi-
nisteriets grønlandske aktiviteter.
Forsvaret har bl.a. iværksat en renovering af tankanlæg og rørsystemer ved Station
Nord og Daneborg. Endvidere har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i tæt samar-
bejde med de grønlandske myndigheder etableret en landfarm i Mestersvig. En land-
farm er en lavteknologisk metode til rensning af forurenet jord, hvor jorden vendes og
gødes, så iltningen medfører en hurtigere naturlig nedbrydning.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200