Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
26. september 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 16. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 362
til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tom
Behnke (KF).
Spørgsmål nr. 362:
Hvad er status på den del af beredskabsforliget, der fastslog, at der skulle placeres lægt-
vandsfartøjer på Samsø?
Svar:
Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet 2013 – 2014, at ”Den endelige placering af
de kommende mobile lægtvandsfartøjer analyseres nærmere, herunder i relation til særlige
følsomme områder som eksempelvis Sydfynske Øhav, Vadehavet, Bornholm og Samsø”.
Forsvarskommandoen er anmodet om, under inddragelse af Hjemmeværnskommandoen og
Beredskabsstyrelsen, at udarbejde et koncept for etableringen af en lægtvandskapacitet.
Konceptet skal blandt andet indeholde et forslag til organisering, opgaver, uddannelses- og
øvelsesbehov, logistik samt antal og geografiske placering af de kommende fartøjer.
Forsvarskommandoen skal fremsende konceptet til Forsvarsministeriet i foråret 2015. Selve
anskaffelsen af lægtvandskapaciteten vil blive iværksat efter godkendelse af konceptet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200