Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1394098_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
København, 27. august 2014
Sagsnr.: 27072
Dok.nr.: 711533
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 345 (FOU alm. del) stillet den 30. juli
2014 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget Tom Behnke (KF)
Spørgsmål nr. (345):
”Fødevarestyrelsens veterinære beredskab samarbejder med Beredskabsstyrelsens operative
beredskab i tilfælde af, at der udbryder smitsomme husdyrsygdomme. Vil ministeren redegøre
konkret for, hvorfor dette samarbejde er etableret med Beredskabsstyrelsen, hvad det indebærer
og om det har været aktiveret?”
Svar:
Effektiv bekæmpelse af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er ressourcekrævende både med
hensyn til mandskab og materiel. I henhold til EU lovgivningen er Danmark forpligtiget til at have
tilstrækkelige ressourcer til effektivt at bekæmpe smitsomme husdyrsygdomme. Danmark har
imidlertid også selv interesse i at have et effektivt veterinært beredskab, der hurtigt kan bekæmpe
sygdomme, for at minimere tab på eksport af dyr og landbrugsprodukter ved udbrud.
Med afsæt i erfaringerne fra den omfattende epidemi af mund- og klovesyge i 2001 i
Storbritannien og andre vestlige EU lande, nedsatte Fødevareministeriet i 2001 en bredt funderet
arbejdsgruppe til at undersøge forbedringer af det veterinære beredskab. Dette resulterede i en
rapport med en række anbefalinger.
I 2002 udbrød der en epidemi af den alvorligt smitsomme fjerkræsygdom Newcastle Disease i
Danmark, med 135 smittede besætninger, som skulle aflives inden for kort tid. Ved den lejlighed
blev samarbejdet med Beredskabsstyrelsen afprøvet til Fødevarestyrelsen fulde tilfredshed.
Anbefaling fra rapporten fra 2001 og erfaringen med Beredskabsstyrelsens effektive og
professionelle indsats, førte til indgåelse af den første formelle aftale med Beredskabsstyrelsen i
2005, om bistand ved bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.
Aftalen indebærer vederlagsfri assistance i den akutte fase af et udbrud, for at forebygge og
begrænse smitte blandt husdyr. Assistancen kan bl.a. omfatte hjælp til afspærring af ejendomme,
etablering af lokale krisecentre og kommandoposter, etablering og drift af rensepunkter for at
hindre smittespredning, desinfektion af områder, materiale og mandskab, levering af særligt
materiel og faciliteter i forbindelse med aflivningen, aflivning og fjernelse af dyr, mv. Udover
assistance i akutte faser indebærer aftalen også et samarbejde om målrettet kursusvirksomhed og
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deltagelse i veterinære beredskabsøvelser samt mulighed for assistance efter akutfasens ophør
mod vederlag.
Det operationelle samarbejde med Beredskabsstyrelsen har været aktiveret ved alle udbrud af
alvorligt smitsomme husdyrsygdomme i Danmark siden 2002:
Newcastle Disease 2002 – 135 besætninger
Højpatogen fugleinfluenza i 2006 – en besætning og 44 vilde fugle
Lavpatogen fugleinfluenza i 2008, 2010 og 2013 – hhv. en, to og en besætning
Derudover har Beredskabsstyrelsen løbende udbudt en bred vifte af kurser til målrettet
efteruddannelse af Fødevarestyrelsens personel i krisestyring og krisehåndtering, samt bidraget til
Fødevarestyrelsens veterinære beredskabsøvelser med planlægning, deltagelse og evaluering.
Fødevarestyrelsen råder selv over begrænsede ressourcer, og i den nyligt offentliggjorte rapport
”Opskaleringsmodel for det veterinære beredskab”, er ressourcebehovet for Beredskabsstyrelsens
assistance under et middelstort mund- og klovesygeudbrud kortlagt.
Dan Jørgensen
/ Theis Bødker Jensen
2