Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1390388_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. august 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 10. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 324 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henrik-
sen (DF).
Spørgsmål nr. 324:
”Vil ministeren oplyse de seneste års tiltag for veteraner?”
Svar:
Forsvarskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarel-
se. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:
”I oktober 2010 fik Danmark sin første officielle veteranpolitik. Veteranpolitikken byg-
ger oven på et fundament af tiltag, der allerede fandtes i regi af Forsvaret, og består
af 19 konkrete initiativer, hvor oprettelsen af Veterancentret i Ringsted ses som det
væsentligste.
Foruden at samle Forsvarets ressourcer, der har direkte berøring med veteranindsat-
sen i én og samme enhed, har oprettelsen af Veterancentret yderligere skabt forud-
sætning for, at der kan ydes en helhedsorienteret indsats over for veteraner og pårø-
rende, der har behov for støtte – en indsats, der systematisk inddrager både myndig-
heder og institutioner uden for Forsvaret, eksempelvis kommuner og regioner samt
kredsen af frivillige organisationer på veteranområdet.
For en detaljeret beskrivelse af tiltag for veteraner de seneste år henvises til
bilagte notat. Notatet beskriver i hovedtræk Forsvarets indsats over for veteraner
overordnet inddelt i tiden før og efter udgivelsen af veteranpolitikken med vægten lagt
på tiden efter. Det bemærkes, at notatet primært forholder sig til Forsvarets indsats
og ikke i videre omfang omfatter den i øvrigt store og dedikerede indsats, der ydes af
frivillige organisationer på veteranområdet”.
I bilagte notat fra Forsvarskommandoen nævnes det, at forsvarsforligspartierne ved indgå-
else af aftale om organisering af ledelsen af Forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet
2013-2017 af 10. april 2014 har afsat 25 mio. kr. årligt til at styrke indsatsen på veteranom-
rådet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg kan supplerende oplyse, at forsvarsforligspartierne aktuelt er i dialog omkring priorite-
ring af de afsatte midler.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen