Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1390387_0001.png
Bilag
NOTAT VEDRØRENDE
DE SENESTE ÅRS TILTAG FOR VETERANER
I oktober 2010 fik Danmark sin første officielle veteranpolitik. Den byggede oven på et fundament
af tiltag, som allerede fandtes i Forsvarets regi. I det følgende beskrives tiltag for veteraner før og
efter veteranpolitikken.
INDSATSEN FØR VETERANPOLITIKKEN
Før udsendelsen – Den mentale forberedelse af soldaterne
Udpegning af kontaktofficer ved soldatens tjenestested. Kontaktofficeren er bindeled mellem
Forsvaret og de pårørende både før, under og efter udsendelse – også ved tilskadekomst og
dødsfald.
Orienteringer ved Forsvarets socialrådgivere om kriseforebyggende foranstaltninger, evt. reak-
tioner ved psykiske belastninger og mulige værktøjer herimod.
Chefer og førere uddannes ved Forsvarets psykologer i forebyggelse og håndtering af bela-
stende hændelser.
Kontaktpsykologer fra Forsvaret tilknyttes den udsendte enhed, så de i løbet af udsendelsespe-
rioden fysisk er til stede i missionsområdet ved planlagte kontaktbesøg (gælder for hårdt bela-
stende missioner og typisk to til tre gange på seks måneder).
Under udsendelsen
Kontaktpsykologerne arbejder tæt sammen med cheferne i missionsområdet, den udsendte
feltpræst og læge. Lægen og feltpræsten kan sammen med cheferne yde støtte i missionsom-
rådet.
Ved alvorlige hændelser sendes Forsvarets krisepsykologer til missionsområdet.
Psykologerne foretager ”battlemind debriefinger” for kampsoldater og andre soldater ved behov.
Briefingerne skal bidrage til at lette overgangen fra udsendelse til civil hverdag.
Før hjemtagningen og under afviklingen orienteres soldaterne generelt om mulige efterreaktio-
ner og mulighederne for støtte.
Hvis en soldat kommer hjem fra missionsområdet før tid, vil kontaktofficeren være til rådighed
for soldaten og de pårørende med støtte og rådgivning samt etablere kontakt til Forsvarets øv-
rige tilbud om støtte.
Alle soldater, der bliver hjemsendt før tid, bliver indkaldt til samtale af Forsvarets socialrådgive-
re. Ved denne samtale afdækkes soldatens psykosociale situation, og der henvises til Forsva-
rets psykologer eller andre hjælpeforanstaltninger, hvis der er behov herfor.
Efter udsendelsen
Akklimatiserings- /reintegrationsproces
Enheder der har været indsat i hårdt belastende missioner gennemfører et akklimatiserings- og
reintegrationsforløb af ca. seks ugers varighed, hvor veteranerne
har mulighed for at bearbej-
de oplevelserne med ligestillede samt vænne sig til overgangen til en tilværelse i Danmark
igen. Veteranerne har endvidere mulighed for at afdække egne kompetencer og på bag-
grund af disse søge et civilt job, en uddannelse eller en stilling i Forsvaret, før enheden bli-
ver opløst. Personel, som forlader Forsvaret i forlængelse af udsendelsen, får tilbudt et
supplerende forløb, der har fokus på kompetence-, uddannelses- og jobafklaring.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390387_0002.png
Bilag
Opfølgning efter udsendelsen
Udsendte
fra hårdt belastende missioner er efter hjemkomsten til Danmark forpligtede til at
mødes på tomandshånd med en psykolog for at afklare umiddelbart støttebehov. Tre måneder
efter hjemkomst samles det personel, der har været indsat med enheder udenfor de hårdt
belastende missioner, og som derfor ikke er omfattet af akklimatiserings- og reintegrationsforlø-
bene. Syv måneder efter hjemkomst afholdes et tilsvarende arrangement for personel, der har
gennemført akklimatiserings- og reintegrationsforløbet efter hårdt belastende missioner. Seks
måneder efter hjemkomst udsendes spørgeskema til alle udsendte om oplevelser og reaktioner.
Forsvarets psykologer retter henvendelse til veteraner, der viser tegn på støttebehov.
Stående tilbud om støtte
Forsvaret tilbyder psykologbistand til alle tidligere udsendte, som under en international mission
har været udsat for traumatiserende hændelser eller har problemer med at tilpasse sig igen ef-
ter en udsendelse. Tilbuddet gælder også deres pårørende. Der kan ligeledes ydes hjælp til evt.
parforholdsproblemer, der er opstået som følge af udsendelse. Der er ingen ”forældelsesfrist”
for henvendelser på baggrund af oplevelser under en udsendelse. Der kan både før, under og
efter udsendelsen søges støtte, rådgivning og vejledning hos Forsvarets socialrådgivere, der er
placeret på lokale tjenestesteder. Både soldater og pårørende får udleveret en række forskellige
pjecer, der har til hensigt at bidrage til at støtte bedst muligt før, under og efter udsendelse.
Forsvarets rehabiliteringstilbud
Soldater, der under udsendelsen pådrager sig fysiske og/eller psykiske skader af en sådan
karakter, at de ikke igen vil kunne udsendes i internationale operationer, tilbydes et rehabili-
teringsforløb. Forløbet
omfatter typisk behandling, genoptræning, afklaring af sociale forhold
samt uddannelses- og omskolingsforløb med sigte på styrkelse af erhvervsevnen og dermed
selvforsørgelse
enten i eller uden for Forsvaret.
Pårørendearrangementer før, under og efter en udsendelse
I forbindelse med udsendelse af enheder afholder tjenestestedet en række orienteringer om den
forestående mission og de forhold, man som pårørende skal være opmærksom på. Disse orien-
teringer er forankret ved tjenestestedets kontaktofficer. Der gennemføres et arrangement før
udsendelsen, et under udsendelsen og et i forbindelse med hjemkomsten.
Anerkendelse
I 2009 blev 5. september indført som officiel flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen er en
årligt tilbagevendende begivenhed. Siden 2011 har kranselægning ved monumentet over Dan-
marks internationale indsats efter 1948 tillige indgået i flagdagens officielle program.
Der er etableret et monument over Danmarks internationale indsats efter 1948 i respekt for de
mange, der har været udsendt til konflikt- og katastrofeområder, for dem der er udsendt nu og
for dem, der er omkommet. Monumentet er placeret på Prinsessens Bastion i Kastellet og blev
indviet den 5. september 2011 i forbindelse med flagdagen for Danmarks udsendte.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390387_0003.png
Bilag
VETERANPOLITIKKEN
Med veteranpolitikken udgivet i oktober 2010 fulgte 19 konkrete initiativer, som er drevet af Under-
visningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt
Forsvarsministeriet. Hovedparten af initiativerne ligger inden for Forsvarsministeriets område.
Veteranpolitikkens initiativer blev evalueret i 2013. Overordnet konkluderer evalueringen, at aner-
kendelsen og støtten til de danske veteraner er blevet styrket markant med indførelsen af politik-
ken. Politikken er blevet godt modtaget af veteraner, pårørende samt de faglige og frivillige organi-
sationer, der oplever, at initiativerne er både vigtige og relevante. Anbefalingerne fra evalueringen
er i gang med at blive implementeret. Implementeringsarbejdet forventes endeligt afsluttet ved ud-
gangen af 2014. Nedenstående beskrivelse af veteranpolitikkens 19 initiativer bygger bl.a. på vi-
den fra evalueringen.
Veteranpolitikkens 19 initiativer
Initiativerne kan inddeles i fire temaer: (1) Nye enheder. (2) Forebyggelse og støtte. (3) Anerken-
delse. (4) Kontakt og kommunikation. Initiativerne fremgår nedenfor under disse temaer:
Nye enheder
Oprettelse af et Veterancenter med et Veteransekretariat og et Videncenter (i alt tre initiativer) –
Initiativet har bevirket, at Veterancentret med Videncenter og Veteransekretariat i oktober 2011
er oprettet i Ringsted. Forsvarets ekspertise er dermed samlet ét sted med decentrale satellitter,
og der er etableret én indgang til den støtte og anerkendelse, som Forsvaret yder på området.
Centret har ansvaret for den forebyggende, behandlende, opfølgende og støttende indsats før,
under og efter en udsendelse samt for at koordinere den samlede veteranindsats. Den allerede
eksisterende indsats er videreført i rammen af Veterancentret.
Videncentret gennemfører forskning og sikrer, at veteranindsatsen baserer sig på en systema-
tisk opfølgning på Forsvarets nationale og internationale erfaringer.
Veteransekretariatet støtter koordinationen mellem veteraner, faglige og frivillige organisationer,
private initiativer og fonde m.v. med henblik på at opnå, at den professionelle og den frivillige
indsats på bedst mulig vis understøtter hinanden.
Forebyggelse og støtte
Styrket indsats for de fysisk sårede – Initiativet har bevirket, at der er opnået yderligere kvalitet i
behandlingen af fysisk sårede veteraner på Rigshospitalet. Der er ansat mere personale og
specialiseret træningsudstyr
1
er blevet opdateret. Der er opnået større effektivitet og kontinuitet i
veteranernes behandlingsforløb.
Psykisk sårede veteraners behandling styrkes – Initiativet har bevirket, at det psykiatriske be-
handlingstilbud på Rigshospitalet er styrket, og at tilbuddet på nationalt niveau er styrket med
yderligere to behandlingssteder på Odense Universitetshospital og Århus Universitetshospital.
Udvælgelse af soldater til udsendelse styrkes – Initiativet består af to dele: En del målrettet
værnepligtige, der ønsker at gennemgå Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, og en anden del
målrettet fastansat personale. Soldaternes psykiske resurser til at modstå påvirkninger i en in-
ternational operation vurderes.
1
Finansieret af Soldaterlegatet
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390387_0004.png
Bilag
Veteraner bliver del af målgruppen for Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsfunktion
(VISO) - VISO under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold støtter med
specialiseret rådgivning og udredning af komplekse problemstillinger gennem landsdækkende
netværk af specialister. Initiativet har bevirket, at veteraner, pårørende, kommuner og specialin-
stitutioner kan henvende sig til VISO for rådgivning.
Kommunale sagsbehandlere undervises om veteraners forhold – Initiativet har bevirket, at Vete-
rancentret aktivt kontakter kommuner og distriktspsykiatrien med tilbud om undervisning, lige-
som andre også får tilbuddet fx fagforeninger og professionshøjskoler. Der er etableret et sær-
ligt site på Veterancentrets hjemmeside henvendt til kommunerne, hvor det bl.a. er muligt at fin-
de eksempler på god praksis for Forsvarets samarbejde med kommuner og regioner omkring
fysisk og psykisk sårede veteraner.
Der er herudover i rammen af det satspuljeprojekt, der gennemføres ved Veterancentret (se
nedenfor) indgået 85 samarbejdsaftaler med kommunerne. Aftalerne indebærer, at kommuner-
nes jobcentre ved behov kan inddrage Veterancentrets beskæftigelseskonsulenter i sagsbe-
handlingen vedrørende den enkelte veteran.
Kammeratstøtte forbedres – Initiativet er delt i to i form af kammeratstøtte i internationale opera-
tioner og kollegastøtte på tjenestestederne i Danmark. Kammeratstøtte handler om at give de
udsendte soldater værktøjer til at kunne yde støtte til hinanden i tilfælde af særligt belastende
hændelser under en udsendelse. Initiativet har bevirket, at emnet er integreret i undervisningen
i psykologi på officers- og sergentskolerne, ligesom eksisterende elementer i den missionsfor-
beredende uddannelse, der omhandler kammeratstøtte er udvidet. For så vidt angår kollega-
støtte, har initiativet bevirket, at der lokalt på tjenestestederne er udpeget og uddannet medar-
bejdere, der frivilligt påtager sig funktionen som kollegastøtte.
Området vedrørende de vejledende mén-procenter efter psykiske skader for veteraner og andre
undersøges – Initiativet har bevirket, at Arbejdsskadestyrelsen har undersøgt, om der er grund-
lag for at hæve mén-procenten for psykiske skader. Det har efterfølgende ført til, at mén-
procenten er hævet fra 23 til 35 pct. for de sværeste psykiske skader.
Anerkendelse
Grundlaget for realkompetencevurdering og vejledning styrkes – Initiativet har bevirket, at Un-
dervisningsministeriet har sendt breve til voksenuddannelsesinstitutioner samt Ungdommens
Uddannelsesvejledning og Studievalgscentre, hvori der opfordres til at have særlig opmærk-
somhed på veteranernes realkompetencer og til aktivt at tilbyde veteranerne en realkompeten-
cevurdering. Realkompetencevurderingen skal styrke veteranernes muligheder for at deltage i
de etablerede uddannelser inden for Undervisningsministeriets område og forbedre deres mu-
ligheder på arbejdsmarkedet. Veteraner, der har forladt Forsvaret, gøres endvidere opmærk-
somme på deres mulighed for en realkompetencevurdering i de breve, de modtager to, fem og
otte år efter hjemkomst fra international mission (se initiativet ”Opsøgende indsats over for tidli-
gere ansatte veteraner styrkes” nedenfor).
Der udstedes kompetencekort – Kortet har bevirket, at soldater med korttidskontrakt efter hjem-
komst fra international mission modtager et kompetencekort, der beskriver og ’oversætter’ de
kompetencer, der er erhvervet i Forsvaret, til begreber, der bliver anvendt i uddannelsessyste-
met og på arbejdsmarkedet i øvrigt. Kortet skal lette vilkårene for meritering, når veteraner sø-
ger optagelse på uddannelser og øge deres muligheder for ansættelse på arbejdsmarkedet.
Anerkendelse af fysisk og psykisk sårede ligestilles – Initiativet har bevirket, at veteraner, der
har fået deres psykiske skade anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen som en arbejdsskade, får til-
delt Forsvarets Medalje for Sårede i Tjeneste.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1390387_0005.png
Bilag
Veterankort som legitimationsbevis udstedes – Initiativet har bevirket, at der udstedes veteran-
kort til nuværende og tidligere medarbejdere, der har været udsendt i Forsvarets internationale
operationer. Veteraner udsendt fra 1992 og frem får automatisk deres veterankort pr. brev. Ve-
teraner udsendt i perioden 1948–1992 kan få et kort tilsendt ved henvendelse til Forsvarets
Personeltjeneste. Hensigten med kortet er også, at virksomheder, organisationer, offentlige
myndigheder med flere kan vise veteraner anerkendelse, fx i form af rabat eller gratis adgang til
kulturelle tilbud ved fremvisning af kortet. Denne mulighed er kun anvendt i begrænset omfang.
Forsvaret undersøger, hvordan veteranerne kan modtage kortet, så dets symbolske betydning
bliver fremhævet.
Kontakt og kommunikation
Styrket adgang til psykologer og socialrådgivere – Initiativet har bevirket, at muligheden for en
indledende og visiterende samtale med Forsvarets psykologer på et tjenestested nær vetera-
nens bopæl er forbedret, ligesom Forsvarets psykologer og socialrådgivere har faste aftaler
med de frivilligt drevne veteranhjem.
Opsøgende indsats over for tidligere ansatte – Initiativet har bevirket, at tidligere ansatte vete-
raner bliver kontaktet pr. brev ca. to, fem og otte år efter hjemkomst fra udsendelse. Brevet op-
lyser bl.a. om muligheder for støtte. Der følges op på veteraner, der ikke reagerer på brevet –
først ved en påmindelse, siden via telefon og dernæst ved besøg på bopæl. Der samarbejdes
desuden med frivillige og faglige organisationer for at opnå kontakt.
Èn indgang til web-baseret information – Initiativet har bevirket, at der er samlet en internetpor-
tal ved Veterancentret, der samler tidligere portaler på området.
Døgnåben adgang til telefonisk støtte og rådgivning – Initiativet har bevirket, at der er etableret
en døgnåben telefonlinje ved Veterancentret. Uden for almindelig åbningstid er den bemandet
af socialrådgivere. Telefonen er suppleret af tilbud fra de faglige og frivillige organisationer, der
også driver døgnåbne telefonlinjer.
Andet
Udsendelsens påvirkning af partner og børn undersøges – Initiativet har bevirket, at der er gen-
nemført en undersøgelse, der konkluderer, at de pårørendes behov er meget forskellige. Gene-
relt er der et ønske om mere anerkendelse fra Forsvaret og fra deres ægtefælle/kæreste. Rap-
porten har ikke givet anledning til nye tiltag for partnere og børn.
ØVRIGE TILTAG
Satspuljeprojekt
Fra 2012 er Forsvaret bevilget midler fra satspuljen for beskæftigelses-, undervisnings-, og kul-
turområdet til at gennemføre et treårigt projekt, hvor der ansættes et antal beskæftigelseskon-
sulenter i tilknytning til Veterancentret. Formålet med projektet er at sikre sammenhæng mellem
veteraners behov og ønsker i forhold til arbejdsmarkedssystemets tilbud og krav samt at mini-
mere de vanskeligheder, som mange veteraner har med jobcentrene. Udover den konkrete
støtte til veteranerne har projektet resulteret i en undersøgelse af veteranernes behov på job-
centrene samt udvikling af metode til forbedring af dialogen med vanskeligt kontaktbare vetera-
ner.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag
Erstatning
Med ”Udredning om forsinket PTSD og depression efter exceptionelle belastninger” og Folke-
tingets vedtagelse (V57) vedrørende danske hjemvendte soldater og PTSD ændres og styrkes
praksis i arbejdsskadesystemet. Det bevirker, at flere veteraner med PTSD og depression vil
kunne få erstatning.
Oprettelse af Veterancentrets pulje
Forsvaret har i 2013 organisatorisk samlet veteraner, der med en varig funktionsnedsættelse
som følge af udsendelse i international operation er tilbudt rehabiliteringsforløb, i Veteran-
centrets pulje. Pr. juli 2014 er der 155 medarbejdere i Veterancentrets pulje.
Neurofeedback
Veterancentret indleder i eftersommeren 2014 et projekt, der skal undersøge hjerneaktiviteten
hos veteraner med psykiske efterreaktioner for at understøtte en behandling, der i højere grad
er målrettet den enkelte veterans specifikke problemstillinger. Målet er på sigt at vurdere effekti-
viteten af en ny behandlingsform – neurofeedback, der har til formål at lære veteraner at kende
og regulere svingende hjerneaktivitet. Behandlingen vil være et pilotprojekt med planlagt opstart
af forløb i maj 2015.
Tillægsaftalen af 10. april 2014
Med tillægsaftalen af 10. april 2014 til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 afsættes der årligt
25 mio. kr. med henblik på at styrke indsatsen på veteranområdet. Det er for nuværende ikke
endelig fastlagt, hvordan indsatsen styrkes.
DEN FRIVILLIGE INDSATS
Forsvarets og den øvrige offentlige sektors indsats er suppleret af en lang række initiativer, som
drives af faglige og frivillige organisationer. Eksempler på initiativer og aktører på området er
Kammeratstøtteordningen (De Blå Baretter), veteranhjemmene (Fonden Danske Veteranhjem),
soldaterhjemmene (KFUM Soldatermission), Livlinen (Hærens Konstabel- og Korporalforening),
Familienetværket, Soldaterlegatet og Støt Soldater & Pårørende.
Støtte til den frivillige indsats
Ved forsvarsforliget 2013–2017 blev det besluttet at afsætte en pulje på i alt 10 mio. kr. i forligs-
perioden til at understøtte initiativer på veteranområdet. Puljen administreres af Veterancentret,
der årligt annoncerer og gennemfører to ansøgningsrunder om midler fra puljen. Ansøgnings-
runderne benævnes ’forårsrunden’ og ’efterårsrunden’.
6