Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1389438_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
29. juli 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 3. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 322 til for-
svarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 322:
”Hvad kan ministeren oplyse om Danmarks mulighed for deltagelse i EU’s kampgrupper
(battlegroups)? Er der planer om at ændre systemet med kampgrupperne, og har vi fra
dansk side særlige ønsker i forbindelse med en eventuel ændring af EU’s kampgrupper
(battlegroups)?”
Svar:
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen
af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet.
EU’s kampgrupper er omfattet af forbeholdet, og Danmark deltager således ikke i hverken
opstillingen eller udsendelsen af disse.
Der pågår pt. drøftelser om ændringer af konceptet. Rådet understregede i rådskonklusio-
nerne fra udenrigs- og forsvarsrådet i november 2013 behovet for konkrete forbedringer af
EU-landenes militære kapabiliteter til hurtig reaktion, herunder af EU’s kampgrupper.
I overensstemmelse med forbeholdet vil Danmark ikke hindre de andre medlemsstater i at
udvikle deres samarbejde yderligere på forsvarsområdet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200