Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1388983_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. juli 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. juli 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 321 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 321:
”Ministeren
bedes
redegøre
for,
hvorfor
ministeren
i
http://www.beredskabsinfo.dk/indland/forsvarsministeren-fortsat-frivillige-brandvaern-i-
soenderjylland/
udtaler, at ministeren "fortsat ser et dansk beredskab med sønderjyske fri-
villige", når ministeren i FOU svar på spm. 247 ikke giver den samme garanti, men efterla-
der en klar usikkerhed om de frivillige brandværns fremtid ved at skrive at analysen af red-
ningsberedskabet "endnu ikke er afsluttet".”
Svar:
Regeringen har indgået en aftale med KL om kommunernes økonomi for 2015 samt ”Aftale
om en vækstpakke - juni 2014”, og i begge aftaler er der indgået delaftaler om redningsbe-
redskabet, hvori rammerne for den fremadrettede udvikling af redningsberedskabet fastsæt-
tes.
Aftalerne skaber mulighed for, at redningsberedskabet fremadrettet baseres på et fortsat
kommunalt og statsligt redningsberedskab samt større enheder, men samtidig med plads til
løsninger, der er tilpasset lokale forhold.
Næste skridt er nu, at den konkrete udmøntning af vækstaftalen skal drøftes med Folketin-
gets partier med henblik på, at der i forbindelse med implementeringen af aftalen sikres den
nødvendige sammenhæng mellem de kommunale og statslige tilpasninger i redningsbered-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skabet, herunder under hensyntagen til de regionale forhold og de frivillige i redningsbered-
skabet.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at KL og kommunerne er ansvarlige for implementeringen
af de elementer i aftalerne, der vedrører det kommunale redningsberedskab.
Når det er sagt, så er det min klare forventning, at frivillige fortsat vil spille en væsentlig
rolle i det fremtidige redningsberedskab, herunder de frivillige sønderjyske brandværn.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen