Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. juli 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 312 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Tom Behnke (KF).
Spørgsmål nr. 312:
”Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken uddannelse Beredskabsstyrelsen gennem-
fører med henblik på at løse disse opgaver, jf. det forrige spørgsmål.”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen oplyser følgende:
”For at kunne varetage disse opgaver, jf. besvarelse af spørgsmål 311, og anvende det tilhøren-
de materiel, som beskrives i besvarelse af spørgsmål 313, gennemfører Beredskabsstyrelsens
personel målrettede uddannelser i forhold til såvel international som national opgaveløsning og
deltager i løbende vagt- og øvelsesaktiviteter, hvorved de faglige og ledelsesmæssige kompe-
tencer yderligere fastholdes.
Beredskabsstyrelsens personalegrupper omfatter medarbejdere på forskellige funktionsniveauer,
herunder beredskabsofficerer, ansatte mellemledere med beredskabsfaglig baggrund, civilt an-
satte, værnepligtige redningsspecialister og frivillige, som indgår i den specialiserede opgaveløs-
ning, og løser opgaver i henhold til uddannelsesniveau. Alle ovennævnte personalegrupper ind-
går i den operative opgaveløsning.
Beredskabsstyrelsens officerer har en fælles basis af beredskabsfaglige kompetencer, der blandt
andet inkluderer Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse, en indsatslederuddannelse samt
en række af beredskabsfaglige specialkurser, herunder kurser med særligt fokus på ledelse ved
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200