Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1389109_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
24. juli 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 309 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V), Lene Espersen (KF).
Spørgsmål nr. 309:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan og på hvilke datoer resultatet af udbuddet af vedli-
geholdelsesopgaven vedr. marinehjemmeværnets fartøjer blev meddelt til de bydende værf-
ter. Fik det tabende Faaborg Værft i den forbindelse de frister for at gøre indsigelse og be-
gære aktindsigt, som de havde krav på, og hvis ikke bedes ministeren forklare, hvorfor det
ikke var tilfældet.”
Svar:
Forsvarskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarel-
se. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:
”Resultatet af det nationale udbud af vedligeholdelsesopgaven vedrørende Marinehjemme-
værnets fartøjer blev meddelt på mail til alle tilbudsgivere 19. december 2011.
Afslag såvel som tilsagn blev tillige eftersendt til de bydende værfter med almindelig post.
Der gøres i afslaget opmærksom på, at Forsvarets Materieltjeneste vil afholde en 10 dages
”stand still” periode.
For så vidt angår Faaborg Værft A/S, meddelte Forsvarets Materieltjeneste afslag pr. mail
den 19. december 2011, kl. 14.01.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forsvarets Materieltjeneste modtog ikke i ”stand still” perioden klager eller andre oplysnin-
ger, som kunne udsætte eller hindre en kontraktindgåelse med den valgte leverandør.
Der var - og er fortsat - ikke efter udbudsreglerne pligt til at give tilbudsgivere, der ikke til-
deles kontrakten, klagevejledning i forbindelse med meddelelse af tildelingsbeslutningen.
Der gælder ligeledes ikke efter udbudsreglerne nogen frist for at klage over Forsvarets Ma-
terieltjenestes tildelingsbeslutning i dette nationale udbud.
Faaborg Værft A/S har efterfølgende begæret aktindsigt i den pågældende sag i flere om-
gange. Første gang var den 27. januar 2012. Derefter har der været en løbende dialog frem
til Forsvarets Materieltjenestes svar på den seneste begæring om aktindsigt, der blev besva-
ret 13. august 2012.
Faaborg Værft A/S har ikke klaget til Klagenævnet for Udbud (Erhvervs- og Selskabsstyrel-
sen) i denne sag.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen