Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
24. juli 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 307 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V) og Lene Espersen (KF).
Spørgsmål nr. 307:
”Ministeren bedes fremsende en redegørelse for, hvordan det kunne lade sig gøre, at mini-
steren to gange fik åbenlyst forkerte oplysninger fra sit system om skibstypeinspektørernes
rolle i udbudsprocessen omkring vedligeholdelse af marinehjemmeværnets fartøjer.”
Svar:
Forsvarskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarel-
se. Forsvarskommandoen har i den anledning oplyst følgende:
”Det er Forsvarskommandoens opfattelse, at der er ikke givet forkerte oplysninger om skibs-
typeinspektørernes rolle i udbudsprocessen omkring vedligeholdelsen af Marinehjemmevær-
nets fartøjer. Der er alene afgivet forkerte oplysninger om skibstypeinspektørernes adgang
til tilbudsmaterialet i forbindelse med udbuddet.
At skibstypeinspektørerne havde fået adgang til tilbudsmaterialet ændrede ikke ved deres
rolle i evalueringsprocessen. Dette ses bekræftet af Kammeradvokatens vurdering af 2. juni
2014.
En afdækning vedrørende Forsvarets Materieltjenestes behandling af de politiske spørgsmål
har vist, at den fejlagtige fremstilling af skibstypeinspektørernes adgang til tilbudsmaterialet
sandsynligvis opstod som følge af et internt direktiv om, at skibstypeinspektørerne ikke skul-
le indgå i evalueringsteamet af hensyn til deres fremadrettede samarbejde med de bydende
værfter.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200