NOTAT
vedr.
Konkrete spørgsmål til konkurrenceudsættelse af etablissementsdrift i Forsvaret
Konklusion
Udliciteringen har haft den effekt, at Forsvaret forventer årligt at spare ca. 150
mio. kr. samt yderligere op til 40 mio. kr. Det er penge, der nu bruges til Forsva-
rets kerneopgaver. På langt de fleste områder er Forsvaret også tilfredse med
den kvalitet, som Forenede Service og ISS nu leverer hver dag til Forsvaret og
Forsvarets ansatte.
Overordnet set er det således fortsat opfattelsen, at udliciteringen har været for-
delagtig for Forsvaret, både økonomisk set men også med henblik på generelt at
opnå en mere ensartet opgaveløsning inden for en aftalt kvalitet og en mere pro-
fessionel styring af området.
Det er endelig Forsvarets vurdering, at erfaringerne med konkurrenceudsættel-
sen og den efterfølgende udlicitering af etablissementsdriften giver et godt afsæt
for det videre arbejde med at konkurrenceudsætte og udlicitere de mange områ-
der, der er pålagt Forsvaret i forsvarsforliget af 30. november 2012 samt tillægs-
aftalen af 10. april 2014.
Det skal afslutningsvis nævnes, at Forsvaret – i forlængelse af de spørgsmål, der
løbende har været rejst om gennemførelsen af konkurrenceudsættelsen af etab-
lissementsdriften, vil tage kontakt til Forsvarsministeriets Interne Revision og an-
mode revisionen om at foretage en egentlig gennemgang af projektet.
---000---
Baggrund
Forsvaret blev som en del af Forsvarsforlig 2010-2014 pålagt at gennemføre
konkurrenceudsættelse af hovedparten af etablissementsdriftsområdet, ligesom
også Forsvaret i nuværende Forsvarsforlig 2013-2017 er pålagt konkrete konkur-
renceudsættelser og udliciteringer.
Konkurrenceudsættelsen af hovedparten af etablissementsområdet (kantinedrift,
rengøring og arealpleje) førte til en egentlig udlicitering i to etaper – i 2012 i Øst-
danmark og i 2014 i Vestdanmark.
Dato: 22. maj 2014
Sagsnr.: 2014/004597
Dok.nr.: 1002742
Forsvarskommandoen
Danneskiold-Samsøes Allé 1
1434 København K
Side 1 af 5