Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1394770_0001.png
MINISTEREN
Forsvarsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. august 2014
2014-2559
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Forsvarsudvalget har i brev af 13. juni 2014 (omtryk 16. juni 2014) stillet mig
følgende spørgsmål (FOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 276:
Ministeren bedes kommentere de forhold, der omtales i artiklen ”Ni jagerfly-
hændelser på fem år” på web magasinet check-in.dk den 13. juni 2014, om pas-
sagerfly og jagerfly, der i en del tilfælde er kommet for tæt på hinanden, samt
gøre rede for, hvordan radiokommunikationen mellem såvel flyene som mel-
lem flyene og jordkontrollen fremover kan koordineres, med henblik på at und-
gå disse og lignende episoder.
Svar:
Trafikstyrelsen oplyser følgende:
”Der henvises i artiklen til en konkret hændelse den 11. juni 2013, hvor et jager-
fly ifølge artiklen kom "faretruende tæt på" et fragtfly. Det fremgår af artiklen
at passageafstanden er vurderet til at være 0,9 km. horisontalt / 61 m vertikalt,
og at den krævede afstand er 14,8 km/305m.
Oplysningerne om den krævede passageafstand er misvisende. I det luftrum,
hvor luftfartøjerne befandt sig, er der ikke fastsat krav om minimumspassage-
afstand mellem visuel flyvning og kontrolleret instrumentflyvning. I det pågæl-
dende luftrum gælder den krævede passageafstand kun indbyrdes imellem luft-
fartøjer, der flyver i henhold til reglerne for kontrolleret instrumentflyvninger.
Sådanne flyvninger kontrolleres af flyvekontrollen. I forbindelse med visuel
flyvning i det pågældende luftrum er det de pågældende piloters ansvar at sikre
behørig afstand til øvrige luftfartøjer under anvendelse af vigepligtsreglerne.
Flyvekontrollen udsteder i muligt omfang trafikinformationer til luftfartøjer,
der flyver i henhold til reglerne for kontrolleret instrumentflyvning om de luft-
fartøjer, der flyver efter reglerne for visuel flyvning, når disse er kendt eller kan
ses af flyvekontrollen.
Generelt kan det oplyses, at ansvaret for adskillelse af luftfartøjer afhænger af,
hvorledes det pågældende luftrum er klassificeret. Klassifikation af luftrummet
udspringer af FN organisationen ICAO’s såkaldte Chicago konvention af 1944.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394770_0002.png
Heraf fremgår at luftrummet bør klassificeres. Luftrumsklassifikation er efter-
følgende søgt harmoniseret på tværs af medlemslandene. I Danmark reguleres
dette gennem EU forordninger og national lovgivning. Typisk er luftrum tæt på
større lufthavne og i større højde med større trafikintensitet klassificeret på en
måde, så flyvekontroltjenesten sørger for adskillelse, mens det i andre områder
med mindre koncentration af trafik er overladt til piloterne at sørge for sikker
passageafstand.
Trafikstyrelsen er sammen med Forsvaret ansvarlig for at fastsætte luftrums-
klasser for det danske luftrum. Når luftrumsklasserne fastsættes, tages der
hensyn til alle luftrumsbrugere og de operationer, der skal kunne gennemføres
i det pågældende luftrum. Trafikstyrelsen er i løbende dialog med Forsvaret om
klassifikation af det danske luftrum.
I den pågældende hændelse er det Trafikstyrelsens vurdering, at de gældende
regler for luftrumsklassen har været overholdt.
Hvis der forekommer hændelser, hvor sikkerheden har været kompromitteret,
undersøger Havarikommissionen hændelsen. Derudover undersøger flyvekon-
trollen, og i tilfælde hvor forsvarets fly er inddraget også Forsvaret, den pågæl-
dende hændelse med henblik på at styrke grundlaget for, hvorledes tilsvarende
episoder kan undgås i fremtiden indenfor de rammer, der er fastsat i pågæl-
dende luftrumsklasse. Trafikstyrelsen fører tilsyn med, at flyvekontrollen følger
op på hændelser og om nødvendigt træffer korrigerende foranstaltninger.
Naviair har i øvrigt oplyst, at koordinationen i den pågældende begivenhed
mellem Naviairs og Forsvarets enhed i kontrolcentralen blev udført således, at
der blev givet trafikinformationer til begge berørte flyvninger.
Den militære flyveinformationstjeneste
(Denmil) og den civile flyvekontrol
(Copenhagen Control, Naviair) er begge enheder, der er fysisk placeret i den
integrerede civil/militære kontrolcentral i Kastrup med henblik på at sikre ko-
ordinationen mellem militær og civil flyvning.”
Jeg kan henholde mig til Trafikstyrelsen oplysninger.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke