Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1380029_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. juni 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 245 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 245:
”Finder
ministeren det ansvarligt (uafhængig af den konkrete sag vedr. branden i Gentofte
Sportshal), at man ikke fra den tidlige begyndelse af brandbekæmpelsen trækker på de ret-
te ressourcer, og vil ministeren tage op til overvejelse at ændre beredskabsloven yderligere,
således at de kommunale redningsberedskaber bliver pålagt at tilkalde den nødvendige bi-
stand, herunder det statslige redningsberedskab?”
Svar:
Der er ikke noget i den nuværende beredskabslov, der forhindrer de kommunale rednings-
beredskaber i at tilkalde den nødvendige bistand, herunder det statslige redningsberedskab.
Beredskabsloven
og den tilknyttede bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikoba-
seret kommunalt redningsberedskab
(”Dimensioneringsbekendtgørelsen”)
indeholder be-
stemmelser om pligtmæssig tilkaldelse af bistand, men regulerer ikke, hvorledes ressourcer-
ne i det samlede redningsberedskab allokeres mest hensigtsmæssigt i konkrete situationer.
Forsvarsministeriet vil, blandt andet på baggrund af den netop indgåede aftale om kommu-
nernes økonomi for 2015, overveje, hvorvidt der er behov for en justering af det gældende
regelsæt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200