Forsvarsudvalget 2013-14
FOU Alm.del
Offentligt
1380035_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. juni 2014
Folketingets Forsvarsudvalg har den 13. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 242 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 242:
”Hvilke
bevæggrunde lå til grund for disponeringen af beredskabsressourcerne i forhold til
branden i Gentofte Sportshal onsdag den 26. marts 2014?”
Svar:
Beredskabsstyrelsen er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarel-
se, og styrelsen har i den anledning oplyst følgende:
”Beredskabsstyrelsen
kan om den konkrete hændelse oplyse følgende på baggrund af
kommunernes indberetning af udrykningsrapporter i ODIN
redningsberedskabets On-
lineDataINdberetningssystem - suppleret med oplysninger fra Beredskabsstyrelsens
vagthavende befalingsmand samt en pressemeddelelse, som Københavns Brandvæsen
udsendte i anledning af indsatsen:
Branden i Gentofte opstod i nogle tekniske installationer i forbindelse med en sauna i
sportshallen, Maltegårdsvej 18, Gentofte, onsdag d. 26. marts kl. ca. 21:10. Den blev
opdaget af nogle badmintonspillere.
112-alarmcentralen blev alarmeret telefonisk, og kl. 21:15:25 blev Gentofte Brandvæ-
sen alarmeret med melding om ild i bygning. På meldingens ordlyd blev også rednings-
beredskaberne i Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg samt Københavns Brandvæsens sta-
tion Østerbro alarmeret. Udrykningen fra Gentofte Brandvæsen var fremme på skade-
stedet, der ligger meget tæt på brandstationen, 2 �½ minut efter alarmeringen.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 33 92 33 20
TELEFAX: 33 32 06 55
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der blev rekvireret materiel og mandskab til indsatsen fra redningsberedskaberne i Gen-
tofte, Lyngby-Taarbæk, Københavns Brandvæsen, Frederiksberg, Gladsaxe, Hvidovre
(Vestegnens Brandvæsen), Beredskabsstyrelsen Hedehusene samt Rudersdal/Hørsholm
Brandvæsen. Endelig ankom kl. ca. 01:00 en automobilsprøjte fra Helsingør for at afløse
mandskabet fra Lyngby-Taarbæk. Indsatsen blev endeligt afsluttet kl. 10:30 dagen ef-
ter. Sportshallen udbrændte.
Samlet set var der indsat materiel og mandskab fra 8 kommunale redningsberedskaber
med i alt 17 brandkøretøjer - 7 automobilsprøjter, 4 drejestiger/snorkler, 3 vandtank-
vogne, 1 slangetender samt indsatsledervogn og følgeskadevogn. Hertil kom en vand-
tankvogn fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene.
Beredskabsstyrelsen har ikke kendskab til, hvilke bevæggrunde der lå til grund for di-
sponeringerne.
Beredskabsstyrelsen kan imidlertid generelt oplyse, at det i henhold til § 1, stk. 2, i be-
kendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab
er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for den tekniske ledelse af indsatsen på et
skadested. Indsatslederen skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsbe-
redskab, det statslige redningsberedskab eller private redningsvæsner, hvis det skønnes
påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang, jf. bekendtgørelsens § 9. Det er
kommunens indsatsleder, der i det konkrete tilfælde træffer beslutning om, hvilke res-
sourcer
der skal rekvireres.”
Jeg kan henholde mig til det af Beredskabsstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen