Forsvarskommandoen
NOTAT
vedr.
NORDISKE FAST-TRACK AKTIVITETER
FORMÅL
Formålet med dette notat er at bidrage til besvarelse af FOU delspørgsmål 221:
”Forsvarskommandoen
bedes udarbejde en oversigt over fast-track projekterne med nuværende
status beskrevet for de enkelte projekter.”
BAGGRUND og OVERSIGT
Under det danske formandskab i 2012 identificerede Nordic Defence Cooperation Military
Coordination Committee følgende projekter med tilhørende interesserede nationer (ledernation
understreget, parentes lig med observatørstatus), som er gjort til genstand for særlig bevågenhed
(top-down priority):
Feltrationer (unit group rations): Danmark, Sverige, Norge og Finland.
CV90 gummibælter (rubber tracks): Danmark og Norge.
Batterier (batteries): Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Slæbebåde (tugboats - Sweden/Netherlands existing project): Sverige, (Danmark observatør).
Småkalibret ammunition (small arms munition): Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Luftovervågning, installationer (airspace surveillance, installations): Sverige, Norge, (Danmark
observatør).
Airspace surveillance, Nordic Enhanced Coordination in Air Surveillance (NORECAS):
Danmark, Sverige, Norge, Finland.
Feltrationer (unit group rations) (Norge ledernation)
Formålet er at facilitere muligheden for fælles indkøb gennem NATO Support Agency.
Arbejdsgruppen inkluderer nu også
”emergency rations” og ”on-the-move-rations”.
Kravspecifikationer forventes færdiggjort i efteråret 2014, hvorpå de skal i høring og
kommentering. I Danmark ved Hærens Operative Kommando som største bruger og
Trænregimentet som ansvarligt tjenestegrenscenter. Produkterne skal smagstestes af personel fra
forsvaret og godkendes, før en aftale kan indgås.
CV90 gummibælter (CV90 rubber tracks) (Danmark ledernation, Forsvarets Materieltjeneste)
Formålet er at undersøge muligheden for fælles indkøb af gummibælter til CV90 i Danmark og
Norge. Processen har været givtig og der er nu enighed i arbejdsgruppen om at videreføre
projektet i regi af “CV90 User Group”. CV90 User Group består i øjeblikket af landene Danmark,
Norge, Sverige, Finland, Holland og Schweiz.
Test og typegodkendelse er gennemført, og Norge har besluttet at implementere gummibælter i
forbindelse med deres levetidsforlængelsesprojekt af CV90. Danmark har endnu ikke taget en
endelig beslutning om, hvornår gummibælter implementeres på CV90. I Danmark, som i Norge,
skal et sådant projekt passes ind i den øvrige portefølje.