FOU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 220: Spm. om oversendelse af en oversigt, der viser status på de samarbejdsinitiativer, der foreslås i Stoltenberg rapporten, til forsvarsministeren

STOLTENBERG-RAPPORTEN: STATUS PR. MAJ 2014Som opfølgning på Samråd X i Forsvarsudvalget den 22. april 2014 har udvalget bedt for-svarsministeren tilsende udvalget og den danske delegation i Nordisk Råd en oversigt, derviser status på de samarbejdsinitiativer, der blev foreslået i Stoltenberg-rapporten.Den tidligere norske udenrigsminister Thorvald Stoltenberg fik i juni 2008 i opdrag af denordiske udenrigsministre at udarbejde en uafhængig rapport om, hvordan det nordiskesamarbejde på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område kunne udvikles de følgende 10 -15 år. Rapporten blev præsenteret for de nordiske udenrigsministre i februar 2009 og gavyderligere inspiration til samarbejdet.Rapporten indeholder 13 forslag. Nedenfor følger en status for de 13 forslag udarbejdet afForsvarsministeriet, idet Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har bidraget til relevantedele af notatet.Forslag 1: Oprettelse af en nordisk stabiliseringsstyrkeDet oprindelige forslag om en nordisk indsatsenhed/reaktionsstyrke er ikke længere i fokus.De seneste år har der i stedet været fokus på dialog vedrørende nordiske bidrag til FN-operationer og på projekter med henblik på støtte til FN’s Department for PeacekeepingOperations (DPKO) med sigte på at styrke FN’s evne til at planlægge og håndtere fredsbe-varende operationer. Konkret er der nu i nordisk regi støtte til bl.a. at danne overblik over1_______________________________________________________________________________________________________________________________________________HOLMENS KANAL 421060 KØBENHAVN KTELEFON: 33 92 33 20TELEFAX: 33 32 06 55MAIL: [email protected]WEB: www.FMN.DKCVR: 25-77-56-35EAN: 5798000201200

FN’s militære uddannelsesbehov og skabe standarder for FN’s militære styrkebidrag. Der harogså i de senere år været betydeligt nordisk samarbejde omkring deltagelse i en række in-ternationale operationer, herunder i Afghanistan, i FN’s fredsbevarende operation i Malisamt i den fælles FN-OPCW-mission ved Syrien. Yderligere styrkelse af det nordiske samar-bejde om kapacitetsopbygning var også et emne på det seneste nordiske forsvarsminister-møde i Tromsø i april 2014, ligesom det kan nævnes, at der eksisterer etsamarbejde omkapacitetsopbygning i regi af det såkaldte nordisk-baltiske initiativ, NBI, med deltagelse afde nordiske og de baltiske lande.Det bør også nævnes, at der i de seneste år, i andre regi, er opbygget militære styrker påkort beredskab, herunder EU’s kampgrupper og NATO’s reaktionsstyrker.Forslag 2: Luftovervågning over IslandDanmark og Norge deltager allerede i NATO’s rotationsordning på dette område. På detnordiske udenrigsministermøde i Helsingfors den 31. oktober 2012 gav både Finland og Sve-rige principielt tilsagn om, at de positive over for at bidrage med træningsbidrag til luftover-vågning over Island.Som udgangspunkt løses NATO’s luftovervågningsopgaver inden for NATO’s grænser af NA-TO’s egne styrker, hvorfor Sverige og Finland ikke kan deltage i løsningen af den kollektiveforsvarsopgave på Island. Den 19. december 2012 blev det således besluttet i NATO, atSverige og Finland i overensstemmelse med NATO’s retningslinjer kunne deltage i en træ-ningsøvelse i forbindelse med Norges bidrag til NATO’s luftovervågning over Island. Sverigeog Finland deltog således i en træningsøvelse, der fandt sted i forbindelse med Norges vare-tagelse af NATO’s luftovervågning over Island i perioden januar – april 2014, og det under-søges, om en sådan træningsøvelse kan gentages under eksempelvis et kommende danskbidrag til NATO’s luftovervågning over Island.Forslag 3: Nordisk maritimt overvågningssystemNorge har iværksat pilotprojektet ”Barents Watch”, som er et civilt overvågningssystem iArktis og planlægges operationelt i 2015. I planerne for Barents-samarbejdet nævnes mu-lighed for dansk og islandsk deltagelse samt involvering af USA, Canada og Rusland.Regeringen har igangsat en omfattende analyse af Forsvarsministeriets fremtidige opgave-løsning i Arktis med henblik på – blandt andet gennem nye teknologier og samarbejde – atskabe en styrket, robust og fremtidssikret struktur. Behovet for bl.a. at styrke maritim over-vågning i Arktis indgår som en naturlig del af analysearbejdet, hvor mulighederne for multi-og/eller bilateralt samarbejde med de øvrige arktiske nationer vil blive undersøgt, herunderde nordiske. Analysen og dens konklusioner og anbefalinger vil indgå i en rapport, der afle-veres inden udgangen af 2014.

Forslag 4: Etablering af en maritim indsatsenhedForsvaret har under inddragelse af Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnskommandoen ud-arbejdet koncept for en national arktisk beredskabsstyrke bestående af allerede eksisteren-de kapaciteter. Den Arktiske Beredskabsstyrke skal kunne supplere forsvarets nuværendeoperative indsats i Arktis samt situationsbestemt kunne bistå beredskabet i Grønland. Der erprincipielt ikke noget til hinder for, at enheder fra de øvrige nordiske lande kan indgå somdel af styrken i forbindelse med en eventuel indsættelse. Indledningsvis er der dog behovfor, at konceptet bliver implementeret og afprøvet i en national ramme.Det bør også nævnes, at der eksisterer et maritimt samarbejde, bl.a. inden for ’The North-Atlantic Coast Guard Forum’, samt at en task-force om emnet blev nedsat i forbindelse medArktisk Råds møde i Tromsø i april 2009.Forslag 5: SatellitovervågningssystemI forbindelse med den igangværende omfattende analyse af Forsvarsministeriets fremtidigeopgaveløsning i Arktis (se også under forslag 3) gennemføres forsøg med overvågning, her-under satellitløsninger. Analysen vil skulle fremkomme med en række anbefalinger om hvil-ke kapaciteter, forsvaret fremadrettet bør råde over i Arktis. Det forventes, at satellitter ipolær bane vil blive vurderet i denne sammenhæng. I forbindelse med analysens anbefalin-ger vil der endvidere blive vurderet, hvilke bi- og multinationale samarbejder, der med for-del eventuelt vil kunne indgås i relation til de enkelte kapaciteter.Herudover vil øget koordination mellem de nordiske lande i eksisterende internationale foraog organisationer kunne være givtigt til sikring af særlig nordisk og arktisk interessevareta-gelse – eksempelvis i Den Europæiske Rumorganisation (ESA).Forslag 6: Nordisk samarbejde om arktiske spørgsmålDet nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål foregår i en række fora, som hver især for-valter specifikke emner som f.eks. fiskeri eller miljøbeskyttelse. Det samlende forum for ark-tiske spørgsmål er Arktisk Råd, hvori alle fem nordiske lande deltager.Hovedformålet er at sikre en bæredygtig udvikling og forbedre levevilkårene for befolknin-gerne i de nordlige områder. Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2012-2014råder over ca. 9,7 mio. kr. årligt, som efter beslutning i Nordisk Ministerråd fordeles til enrække projekter vedrørende Arktis.Under ministermødet i Arktisk Råd i Nuuk i 2011 vedtog de arktiske stater den første bin-dende aftale i rådets historie om sikkerhed og redning i arktisk farvand (SAR-aftalen). Afta-len skaber rammer for samarbejde fsva. sikkerhed- og redning til søs og er operativ. Rigs-

fællesskabet har aktivt understøttet SAR-aftalen ved at være vært for to eftersøgnings- ogredningsøvelser ud for Grønlands østkyst i hhv. 2012 og 2013. Tilsvarende blev der ved Ark-tisk Råds ministermøde i Kiruna 2013 indgået en juridisk bindende aftale, der pålægger dearktiske lande at hjælpe hinanden med forebyggelse og bekæmpelse af olieudslip i Arktis.Norge deltog i 2012 med et overvågningsfly i forbindelse med gennemførelse af den dansk-ledede eftersøgnings- og redningsøvelse ud for Grønlands østkyst, SAREX Greenland Sea2012, hvor eftersøgnings- og redningsenheder blev trænet i fælles indsættelse. Island del-tog med enheder i SAREX 2013 og Norges Joint Rescue Centre i Bodø deltog i øvelsen gen-nem informationsudveksling.Der vil også i de kommende år blive afholdt sådanne øvelser. Danmark har arbejdet for ind-førelse af et rotationsprincip med hensyn til ansvaret for planlægning og gennemførelse aføvelserne, for derigennem at indføre en modus for ligelig byrdefordeling i implementeringenaf samarbejdsaftaler i regi af Arktisk Råd, samt sikre bredt engagement i et forpligtendesamarbejde. Dette spørgsmål har i april 2014 været drøftet mellem medlemslandenes Seni-or Arctic Officials (SAO), hvor der var enighed om at undersøge mulighederne, herunderhvordan man sikrer erfaringsfastholdelsen fra tidligere afholdte øvelser.I forbindelse med det danske formandskab for det nordiske forsvarssamarbejde(NORDEFCO) i 2012 blev NORDEFCO’s relevans i forhold til opgaver i Arktis drøftet. Det blevkonkluderet, at Arktisk Råd og Artic Five samt bilateralt samarbejde var de primære fora iforhold til konkret samarbejde på området, og at NORDEFCO primært kunne indtage enstøttende rolle i det arktiske samarbejde samt være et forum for politisk dialog om udviklin-gen i regionen.Forslag 7: Kompetencenetværk mod digitale angrebForslaget vedrører etablering af et nordisk ressource-netværk til beskyttelse mod elektroni-ske angreb. Formålet er at styrke samarbejdet, herunder fremme udveksling af sensitiv in-formation mellem de statslige, nordiske CERT’er (Computer Emergency Response Team).Herved kan landene lettere opbygge et fælles situationsbillede og dermed handle koordine-ret og effektivt på trusler mod informationssikkerheden.I foråret 2014 er det planlagte sikrede nordiske CERT-kommunikationsnetværk blevet ak-krediteret til HEMMELIGT af de nordiske lande og dermed klar til brug. Netværket bruges afde nordiske lande til – i fortrolighed – at kunne udveksle erfaringer og informationer vedr.cybersikkerhed.Der er nedsat en driftsarbejdsgruppe, hvor de enkelte lande vil få formandskabet på skift etår ad gangen. Sverige er formand i 2014.

Derudover er der på norsk initiativ nedsat en arbejdsgruppe på ledelsesniveau, som bl.a.skal diskutere yderligere strategiske tiltag i det nordiske CERT-samarbejde. Der er ikke aftaltet konkretiseret mandat for arbejdsgruppen, som mere har karakter af et uformelt forum.Forslag 8: KatastrofeenhedStoltenberg-rapporten har indgået som inspirationskilde i den løbende udvikling af det nor-diske samarbejde på beredskabsområdet.Der eksisterer et udbygget nordisk samarbejde på beredskabsområdet, hvor der bl.a. erindgået aftaler om gensidig assistancebistand i tilfælde af katastrofer mv. Ligeledes deltageralle de nordiske lande i et udbygget og tæt operativt samarbejde i regi af EU på civilbeskyt-telsesområdet, hvor de nordiske lande er med til at sikre høje standarder og et robust inter-nationalt katastrofeberedskab.Det første nordiske ministermøde for ministre med ansvar for beredskabet blev afholdt iapril 2009. På mødet vedtog man den såkaldte Haga-erklæring om udbygning af det eksi-sterende nordiske samarbejde. Haga-samarbejdet har ingen permanent organisation, dasekretariatsopgaverne varetages af det til enhver tid værende formandskabsland understøt-tet af en nordisk embedsmandsgruppe. Formandskabet går på skift mellem Sverige, Norge,Danmark, Finland og Island. Danmark har værtskabet for ministermødet i 2015.Hidtil har der i regi af Haga-samarbejdet været gennemført projekter og analyser inden foren lang række samarbejdsområder, herunder bl.a. øvelser og uddannelse, CBRN-beredskab(Kemisk, Biologisk, Radiologisk og Nukleart), forskning og udvikling, redningstjeneste ogforudplacering af kapaciteter, radiokommunikation, krisekommunikation til befolkningen,flytransport til katastrofer samt rekruttering og anvendelse af frivillige.På det nordiske beredskabsministermøde i juni 2013 blev samarbejdet yderligere udbyggetmed en ny og mere ambitiøs Haga II-erklæring, som bl.a. tager afsæt i den nordiske solida-ritetserklæring fra 2011, der er en udmøntning af Stoltenberg-rapportens anbefaling nr. 13.På dette ministermøde blev det desuden besluttet at igangsætte en analyse af det nordiskeHaga samarbejde med henblik på at afdække, hvordan samarbejdet yderligere kan styrkes.En anden analyse vedrører de nationale forhold i forbindelse med værtsnationsstøtte, dvs.de praktiske forudsætninger der skal være til stede for at kunne modtage udenlandsk assi-stance i tilfælde af katastrofer jf. den nordiske solidaritetserklæring.Samarbejdsanalysen lå klar i april 2014, hvor det bl.a. foreslås, at de nordiske lande børetablere fælles nordiske kapaciteter i form af moduler, som kan indmeldes til EU’s frivilligepulje på civilbeskyttelsesområdet. Der vil være tale om fælles nordiske kapaciteter og fællesnordiske indsatser til katastrofeområder i norden som i hele verden. Det fremgår bl.a. af

analysen, at de fælles nordiske kapaciteter ses som en opfølgning på Stoltenberg-rapportens anbefaling 8 om en katastrofeenhed.Opfølgningen af analysearbejdet og den videre udbygning af det nordiske samarbejde påberedskabsområdet i henhold til Haga II-erklæringen forventes at ligge klar i forbindelsemed Haga-ministermødet i København i 2015.Forslag 9: Efterforskningsenhed for krigsforbrydelserDer eksisterer allerede et omfattende og godt samarbejde mellem de relevante myndighe-der. Samarbejdet er endvidere løbende blevet drøftet mellem de nordiske rigsadvokater og iNordisk Ministerråds regi.Forslag 10: Samarbejde om udenrigstjenestenDe nordiske udenrigstjenester samarbejder på en række områder i lande, hvor flere nordi-ske repræsentationer er til stede. Samarbejdet på borgerserviceområdet (visum, beredskab,krisehåndtering) og ejendomsområdet (samlokalisering) er mest udbygget og formaliseret. Ide senere år er en række andre områder som sikkerhed, it-spørgsmål, personalepolitik m.m.også blevet genstand for samarbejde i udenrigstjenesterne. Der foregår regelmæssig nor-disk koordination og erfaringsudveksling inden for alle områderne på hovedstadsniveau og ividt omfang lokalt mellem repræsentationerne.Ejendomme/samlokalisering:Det nordiske samarbejde om ejendomme og samlokalisering foregår i formaliserede rammermed egentlige retningslinjer for arbejdsdeling, udgiftsdeling og samarbejde mellem repræ-sentationerne. Der eksisterer p.t. over 20 lokaliteter i verden, hvor to eller flere nordiskelande har en form for ejendomsfællesskab; hertil kommer andre projekter, der er underovervejelse. Løsningerne spænder fra det fælles ambassadekompleks i Berlin over forskelli-ge former for samlokalisering i samme kontorhus til udlejning af enkeltstående kontor til enmedarbejder fra et andet nordisk land. Det er dels mulighederne for større fleksibilitet i til-stedeværelsen, dels potentialet for billigere drift, der gør samarbejde på ejendomsområdetoplagt. På baggrund af ministermødeerklæringen om ambassadesamarbejde fra oktober2012, har Danmark indgået aftale med Norge, Finland og Sverige (SIDA) om samlokaliseringi Yangon. Af ministermødeerklæringen fremgår tillige projekter i Dhaka, Hanoi, Islambad ogReykjavik (sidstnævnte er efter fælles forståelse sat i bero i 2014). På sigt arbejdes der fortilsvarende fælles løsninger i flere centrale byer i Europa og Nordamerika, men der er ikketruffet konkret beslutning herom.Arbejdet er udstrakt til også at inkludere de baltiske lande, gennem et nordisk-baltisk sam-arbejde i forlængelse af Gade/Birkavs-rapporten. På det nordisk-baltiske udenrigsminister-møde i Helsingfors den 30. august 2011 undertegnede udenrigsministrene en rammeaftale

(MoU) med fælles regler for husning af andre nordisk-baltiske landes diplomater på en givenrepræsentation. På dansk initiativ er der etableret en fælles webside, hvor landene kan op-lyse om nye behov og ledig kapacitet (”clearing house”). Udover en aftale indgået mellemDanmark og Litauen i 2013 om samarbejde i Ramallah, er der overvejelser om et tilsvarendearrangement mellem Danmark og Letland i Abu Dhabi.Andre samarbejdsområder:Det udstrakte samarbejde mellem de nordiske lande om gensidigt at repræsentere hinandenpå visumområdet og i et vist omfang ved udstedelse af opholds- og arbejdstilladelser er etgodt eksempel på, hvordan de nordiske lande sikrer hinanden en bredere tilstedeværelse iverden. Der foregår løbende konsultationer om og tilpasninger af repræsentationsaftalerne,så der sikres en balance mellem landene.Der er desuden en udbredt praksis for nordisk samarbejde om betjening af og støtte til nor-diske statsborgere. Dette sker typisk ved, at ét nordisk lands repræsentation bistår borgerefra et andet nordisk land, som ikke selv er repræsenteret på det pågældende sted. Der fo-regår også lokalt samarbejde om krise- og beredskabsplanlægning, forhåndsregistrering afnordiske borgere i udlandet, kriseøvelser samt bistand ved akutte kriser.Der finder et voksende samarbejde sted mellem de nordiske udenrigstjenester på områdersom personale, sikkerhed, it m.m. Det er nyttigt både lokalt mellem ambassaderne og påhovedstadsniveau at udveksle erfaringer. F.eks. om løsninger i forhold til ambassadeperso-nalets vilkår, risikovurderinger ved katastrofer eller adgang for gæstende nordiske diploma-ter til at koble sig på IT-netværk. Der er også eksempler på fælles lokale indsatser, f.eks.fællesnordiske briefinger, fællesnordiske public diplomacy-fremstød osv.Forslag 11: Militært samarbejdeDer har i mange år fundet et godt og tæt samarbejde sted mellem de nordiske landes for-svar. Samarbejdet er i de seneste år er blevet yderligere styrket gennem etableringen afNORDEFCO – Nordic Defence Cooperation. NORDEFCO er et forsvarssamarbejde og ikke enalliance og er dermed heller ikke et alternativ til det samarbejde, der foregår i henholdsvisNATO og EU. Det er således et supplement og har i høj grad fokus på konkret samarbejde,hvor det giver mening og merværdi. Forsvarsministrene i NORDEFCO mødes normalt togange om året, hvor de udstikker den politiske retning og træffer konkrete beslutningervedrørende samarbejdet. Den militære del af forsvarssamarbejdet er opdelt i en række kon-krete samarbejdsområder, hvor arbejdet koordineres af en ’Military Coordination Committee’(MCC), som har ansvaret for at koordinere og overvåge den militære del af arbejdet.Samarbejdet foregår blandt andet på områder som øvelser, uddannelse, logistik, anskaffelseog vedligehold af materiel samt i forhold til internationale operationer, Dertil kommer sam-

arbejde om sikkerhedssektorreform og kapacitetsopbygning. Som eksempler på det konkre-te samarbejde er det såkaldte ’NORTAT’-samarbejde om at etablere en fælles pulje af tak-tisk lufttransportflyvetimer, fælles sanitetskurser for specialstyrker samt ’Cross-BorderTraining’ for kampfly, så landene uden unødigt besvær kan træne i hinandens luftrum.Forslag 12: AmfibieenhedVedr. forslag 12 om etablering af en fælles nordisk amfibieenhed har Finland og Sverigeallerede et tæt samarbejde mellem deres to enheder med amfibie-kompetencer. For så vidtangår Danmark, er der tale om kompetence, som det danske forsvar ikke traditionelt harbesiddet, og hvor der fra dansk side har været lagt vægt på andre kapaciteter. Oprettelsenaf en nordisk amfibieenhed med eventuelt dansk deltagelse vurderes at være meget om-kostningstung, og der vurderes umiddelbart at være andre områder, hvor danske ressourcerkan udnyttes bedre. Danmark deltager derimod gerne på case-by-case niveau med eksiste-rende kapaciteter.Forslag 13: Nordisk solidaritetserklæringForslag 13 i Stoltenberg-rapporten anbefalede, at de nordiske regeringer udstedte en gensi-dig sikkerhedspolitisk solidaritetserklæring, hvori de på en forpligtende måde gjorde detklart, hvordan de vil reagere, hvis et nordisk land bliver udsat for et ydre angreb eller pres.Der er i flere omgange blevet fulgt op på forslaget. På det nordiske udenrigsministermøde iReykjavik i juni 2009 blev der vedtaget en erklæring, der fastslog, at det er naturligt for denordiske lande at samarbejde i en solidarisk ånd om at imødegå udfordringer på det uden-rigs- og sikkerhedspolitiske område. På det nordiske udenrigsministermøde i april 2011 blevteksten styrket, således at man nu konkret henviste til, at de nordiske lande ville yde hinan-den støtte i tilfælde af bl.a. terroranslag eller naturkatastrofer. Samtidig blev det fremhæ-vet, at det intensiverede nordiske samarbejde vil udfolde sig i overensstemmelse med hvertlands sikkerheds- og forsvarspolitik og vil komplementere det eksisterende europæiske ogeuro-atlantiske samarbejde i NATO og EU, hvilket tager højde for det faktum, at de nordiskelande har forskellige sikkerhedspolitiske udgangspunkter og alliancemæssige forpligtelser.Der er fortsat ikke tilslutning i den nordiske kreds til en form for nordisk artikel 5, der om-handler militære angreb.